​Det synes jeg egentlig ikke jeg gør, altså, kaster håndklædet i ringen, for jeg har ikke givet op, men jeg har besluttet, at det ikke er den rette tid lige nu. Det er selvfølgelig bloggen jeg snakker om, for selvom jeg i virkeligheden har masser at skrive om, og mange gode idéer, hvis jeg selv skal sige det, så får jeg det ikke gjort. Jeg er rigtig dårlig til det der med at acceptere at jeg ikke er den bedste helt fra start af, og med min fornuft kan jeg jo godt se, at jeg ikke kan forvente hverken at være ligeså produktiv, som en fuldtidsblogger, eller ligeså dygtig.

Min all time favorite-blogger er Sneglcille, som har blogget i syv år, det sidste år på fuld tid, og hun er simpelthen bare vandvittigt dygtig. Hun er hudløst ærlig, og det virker som om hun skriver om alt i sit liv. Hun er ægte, sjov og mega fangende i sine tekster. Det vil jeg gerne leve op til.. Med min helt nystartede blog.. Det ved jeg, som sagt, godt at jeg jo ikke kan, men de krav jeg stiller til mig selv og bloggen er meget høje, og jeg har ikke lyst til at gøre det, hvis ikke jeg kan gøre det helt.

Jeg har ikke skrevet i den sidste uges tid, på trods af, at den har været meget begivenhedsrig. Det har hængt over mit hoved, som en tung, dårlig samvittighed 24/7, og det er faktisk slet ikke rart. Især ikke fordi det jo er noget jeg gør, fordi jeg brænder for det, og ikke fordi jeg skal.

Derfor har jeg valgt at stoppe for nu. Jeg sletter ikke bloggen, og det er ikke et farvel, men det er en erkendelse af, at jeg i forvejen jonglerer med ting nok til at holde mig rigeligt beskæftiget, og give mig dårlig samvittighed, når ikke jeg når det hele, og for mig skulle bloggen være et frirum og ikke endnu en stressfaktor. Derfor siger jeg tak for nu, og forhåbentlig på gensyn. Måske om et par måneder, hvor jeg har fået en lidt mere fast rytme i min hverdag, måske først om et par år, men et gensyn - det bliver der i hvert fald!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Både min kæreste og jeg havde fri i fredags, så vi har haft en dejlig lang weekend. I den anledning tænker jeg, at jeg vil lave et lille indlæg om hvad vi så har nået i løbet af weekenden, så here goes, i weekenden har vi:

  • Set Pirates of the Caribbean hver aften (vi skal se den tredje i aften💃)
  • Spist (meget) slik
  • Doneret 3 sække tøj til Røde Kors
  • Spist kage som belønning
  • Gjort hovedrent i næsten hele lejligheden
  • Fået smidt de ting vi ikke bruger lige nu på loftet
  • Langt om længe hængt en lampe op i køkkenet, så nu kan vi også se noget derude 🙌
  • Spist pizza til aftensmad
  • Og resten til frokost
  • Skilt hele sengen ad og samlet den igen (hovedrengøring af europapalleseng)
  • Ryddet op i skabet (som er alt for småt)
  • Set hele sæson 5 af The Big Bang Theory
  • Jeg har været på arbejde
  • Jeg har også været på café med en af mine veninder
  • Og været til søndagstræning 💪

Alt i alt en vellykket weekend, og jeg er vist også så klar, som man nu kan blive, til mandag! 👊

Slik til fredagsfilmen 👻

De velfortjente kager efter den store tøj-donation (og søndagstræning) 🍰

Likes

Comments

​Jeg lider, i perioder, rigtig meget af migræne. Ikke den der fuldstændig sindssyge migræne, hvor man kaster op, er meget lysfølsom og slet ikke kan bevæge sig ud af sengen, heldigvis, men trods alt stadig migræne. Den slemme slags har jeg skam oplevet, da jeg var barn, men det er jeg heldigvis, på en eller anden måde, vokset fra. Det havde min krop bare lige glemt i morges. Jeg vågnede meget senere end jeg plejer, klokken var næsten halv elleve, hvilket for mit vekommende er langt op ad formiddagen, jeg er nemlig A-menneske.

Den sene start på dagen betød også en sen morgenmad, og på en eller anden måde resulterede det i, at den svage hovedpine jeg havde da jeg vågnede, udviklede sig til en bragende migræne med voldsom kvalme, lysfølsomhed og alt hvad der ellers hører til. I går sagde jeg ja til at tage en vagt for en af mine kollegaer, som har været syg i over en uge, og derfor godt vidste, at han ikke kunne arbejde i dag. Da klokken i dag var tolv, var jeg godt nok meget i tvivl om jeg selv kunne arbejde, men syntes egentlig at det var for sent at melde mig syg, tre og en halv time før jeg skulle møde. Jeg ventede lidt og så tiden an, uden at tage nogle Treo, jeg prøver nemlig at holde lidt igen med dem, så jeg ikke bliver resistent, og de mister deres virkning. Da der var gået en halv time, måtte jeg dog indse, at det ikke var noget der lige sådan gik væk, tværtimod fik jeg det bare værre og værre. Jeg kunne næsten ikke sige noget, af frygt for at kaste op, så snart jeg åbnede munden, så jeg bed bare tænderne sammen, drak et glas med Treo og gik i seng.

En halv time senere vågnede jeg igen. Kvalmen var helt væk, hovedpinen var meget svag, og jeg kunne tænke klart igen. Det var rart! Jeg synes i virkeligheden at det er lidt skræmmende, hvor stor en effekt den medicin kan have, på så kort tid, men engang imellem, er det bare det der skal til, det var det i dag, og det er jeg ret sikker på at min chef også sætter pris på, når jeg nu kan møde frisk og veloplagt ind på arbejde.

Hurra for Treo 💊

Likes

Comments

​Som overskriften så fint indikerer, så skal det her indlæg handle om udseende. Det skal det, fordi at jeg, på trods af at jeg normalt hviler ret meget i mig selv og mit udseende, egentlig ikke føler mig ret pæn for tiden. Det er snart et år siden, jeg stoppede med at gå med makeup til hverdag. Det gjorde jeg af flere årsager, bl.a. ren og skær dovenskab, men også fordi jeg faktisk ikke syntes at jeg burde føle mig blottet, eller decideret mindre pæn af ikke at have makeup på. Jeg har aldrig gået med meget makeup (udover dengang i folkeskolen, hvor jeg havde lidt af en emo-periode, men det skal vi slet ikke ind på) men bare det at jeg tog mascara på, gjorde en stor forskel for mig for et år siden. Da jeg så stoppede med det, tog det ikke meget mere end en månedstid, før jeg var helt okay med at se mig selv i spejlet uden mascara, og også gå på arbejde sådan for den sags skyld. Men hvorfor har det så ændret sig nu? Det er ikke mere end omkring en uge, at jeg har haft det sådan, at jeg bliver lidt skuffet, når jeg ser mig i spejlet. Jeg synes bare, at mit hår er lidt ekstra fladt og mit ansigt lidt ekstra vinterblegt og træt at se på. Det er egentlig ikke en specielt rar følelse at have, og selvom jeg godt er klar over, at det helt sikkert ikke er en permanent situation, så er der da ikke noget i vejen for at hjælpe den lidt hurtigere på vej ud af mit sind og liv. Jeg har overvejet at smøre en god gang makeup i hovedet, bare for at føle mig rigtig lækker, men det vil jo ikke ændre på, hvordan jeg har det med det makeupfri fjæs jeg ser i spejlet hver dag, så løsningen må nok blive en anden. Jeg tror, at jeg skal tage mig lidt ekstra godt af mig selv de næste par uger. Komme afsted til træning, tage det lidt længere bad og give mig selv lov til at tage det ekstra stykke chokolade, som jeg jo ved gud har lyst til! Og bare generelt være glad og nyde livet, så må jeg da også komme til at nyde at se hende, som kigger tilbage på mig inde fra spejlet.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det er okay at have perioder, hvor man ikke synes at ens spejlbillede er helt så pænt, for det betyder jo at der er perioder, hvor man synes det er pænere, og det er jo godt, så længe der er flest af de gode perioder. Det synes jeg bestemt der er for mit vedkomne, og så skal det hele jo nok gå. On that note vil jeg hoppe ud i et langt, varmt bad 💦

Likes

Comments

Jeg skrev det her indlæg i fredags, men fik det ikke udgivet. Nu er det mandag, og jeg kan kun sige, at jeg fik helt ret i, at det blev en god weekend, men here goes - et lille indlæg om efterår 🍃

Eeeeendelig kom det! Regn, blæst og rødbrune blade. Jeg elsker efterår, og med efterår kommer fødselsdag – MIN fødselsdag! Jeg tror aldrig jeg vokser fra den helt barnlige begejstring ved at have fødselsdag, og jeg plejer at glæde mig i laaaang tid før, men det er som om, at det først er når vejret siger efterår, at jeg forstår det. Derfor er perioden, hvor jeg glæder mig til min fødselsdag blevet væsentligt forkortet i år, fordi sommeren lige pludselig blev utroligt lang. Det må man ikke brokke sig over, og det var da også dejligt med lidt ekstra varme solstråler, men jeger så klar til, at det er efterår! Generelt elsker jeg de forskellige årstider, men forår og efterår er nu mine favoritter. I Danmark får vi jo alligevel aldrig rigtig vinter og sommer. Jeg synes efteråret er så smukt og hyggeligt.Der er ikke noget bedre end at putte sig ind under dynen på sofaen med mors hjemmestrikkede uldsokker på fødderne og varm kakao i koppen, mens efterårsvejret rusker i træerne udenfor og regnen siler ned for fuld styrke.
Der er selvfølgelig altid en bagside af medaljen, og når der kommer en ordentlig skylde, på vej i skole, og man ikkelige har fået gummistøvlerne på, så får man altså våde tæer. Det skete for mig i dag, så jeg har rendt rundt med iskolde fødder hele dagen og frosset som en sindssyg. Det gør det heldigvis så meget mere okay at jeg nu er krøbet underdynen for at få varmen igen, selvom jeg måske burde klare den opvask vi ikkelige fik taget i går aftes. Men hvad fanden, vi når det nok. For nu er det weekend! Og jeg kan mærke at det bare bliver en rigtig god en af slagsen!

Likes

Comments

I og med at jeg for ganske nyligt er flyttet til en ny by, er jeg selvfølgelig også flyttet polestudie, altså træningssted. Det har nok været den største omvæltning, for det polestudie jeg var i i Odense, var ikke bare et sted jeg kom for at træne,det var også et sted jeg kom for at være sammen med mine venner. Der var altid godt humør og sjov og leg, og når man så flytter et helt nyt sted hen, hvor man kender én i forvejen, men ingen instruktører eller andre i studiet, så er det altså svært at holde motivationen og lysten til at komme af sted til træning.

Udover det, så havde jeg kun trænet 2-3 måneder fordelt over det sidste år, fordi jeg har været i udlandet resten af tiden, så selvtilliden og styrken var heller ikke helt i top, og hele den første måned var det mere tvang end lyst, som fik mig til træning. Det har heldigvis ændret sig. Nu kender jeg instruktørerne, og de kender mig, jeg begynder så småt at kende de andre piger som træner der, og mit snakketøj fejler i hvert fald ingenting, så jeg skal nok få dem lært endnubedre at kende. Nu tager jeg til træning af lyst! Jeg savner stadig min ynglings træner og alle pigerne fra Odense, men jeg nyder også at træne her. Og jeg kan se fremskridt! Endelig! Desværre ikke på min krop rent visuelt endnu,men jeg kan ligeså stille mere og mere. Jeg er stadig langt fra den topform,jeg var i for et år siden, lige inden jeg forlod landet i et halvt år, men det er skønt at være tilbage og vide, at de næste tre og et halvt år kan jeg træne uden længere afbrydelser. Så må jeg da kunne få mig trænet op til en lillekonkurrence på et tidspunkt, ikke? Det håber jeg!

Men hvad er det egentlig det der poledance? Det må vi hellere lige få styr på inden vi går videre. Poledance er nærmest noget forskelligt fra person til person,som dyrker det. For nogle handler det rigtig meget om at finde og dyrke sin seksualitet og femininitet, for andre er det hardcore træning, nærmest på niveau med bodybuilding. Det er en sport, som varierer rigtig meget, og som har enormt mange undergenrer. For mig er poledance lidt en blanding af parkour og yoga. Det kræver styrke og teknik i lange baner, men også smidighed og elegance. Jeg har klatret meget i træer som barn, og har egentlig altid væretmeget akrobatisk og haft det sjovt med at udfordre og udforske hvad min kropkan. Derfor var det heller ingen overraskelse, at det var ”kærlighed ved førsteblik”. Jeg har altid været elendig til gymnastik i folkeskolen, for jeg er boldspasser for alle pengene. Netop derfor var jeg vildt begejstret for polehelt fra starten af, for jeg var god til det! Jeg kunne gøre langt de flesteting, som instruktøren bad mig om, og jeg udviklede mig hurtigt. Jeg har aldrigrigtigt dyrket sport før, for da de andre piger i min klasse begyndte til håndbold og fodbold osv. Vidste jeg jo allerede godt, at det ikke var noget for mig, så et par år senere,fandt jeg poledance. Jeg startede allerede i 8.Klasse, men har holdt mange lange pauser undervejs pga. Efterskole, rejser osv.Men nu er jeg for alvor tilbage, og klar til at sparke røv i verdens bedstesport!

Herunder er nogle billeder af de ting, jeg har lavet gennem tiden,som jeg er mest stolt af. Nogle af dem er på hoop og ikke pole, men jeg skal nok fortælle mere om, hvad det er, i et andet indlæg. Til træning bliver billederne taget på min telefon, så kvaliteten er også derefter, beklager.

Enjoy!😊

Likes

Comments

Jeg har i perioder af mit liv overvejet at prøve det der med at blogge. Dels fordi jeg elsker at skrive og føler, at jeg har noget på hjertet og dels fordi der er noget over den frie hverdag, hvor jeg kan være min egen chef og herre i mit eget liv, som tiltaler mig enormt meget.
Hver gang jeg har haft tanken, er jeg dog hurtigt gået væk fra det igen, for jeg er ikke ret god til at modtage kritik, og jeg bekymrer mig helt generelt lidt formeget om, hvad folk tænker og siger om mig. Timingen lige nu er heller ikke den bedste med et travlt liv fyldt med træning, nystartet studie, venner, arbejde, en lejlighed som jeg også helst skal holde lidt styr på, og et energiniveau som en nedslidt, gammel dame. Det er ikke noget, der umiddelbart hænger sammen med at påtage mig endnu en tidskrævende aktivitet i min hverdag, men jeg tror på at det er noget, som vil give mig noget godt i sidste ende, for det har jo unægtelig en terapeutisk effekt at få skrevet sine tanker og følelser ned.
Nu hvor jeg så har valgt at ”blive blogger”, hvad skal jeg så skrive om? Jeg har aldrig makeup på til hverdag, og min garderobe er mildest talt lidtkedelig.  Lejligheden, som jeg efterhånden, hvis jeg selv skal sige det, har fået indrettet temmelig godt i samarbejde med min kreative og meget produktive kæreste, kan jeg jo godt viselidt frem. Og jeg kan også dele lidt ud af (mest min kærestes) gode DIY idéer, men der er ikke nok gør-det-selv-projekter i vores hjem til at fylde en hel blog, så hvad mere skal jeg skrive om?
Et rimelig aktuelt og relatérbart emne er studiestart i en ny by. Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg flyttede fra det gode gamle fynsland til det mørke Jylland, eller.. Bare til Kolding, som jo slet ikke ligger så langt væk alligevel, men det er stadig en omvæltning. Det har været hårdt at skulleopbygge et helt nyt netværk og lære en helt ny by at kende.
Min træning kan jeg også skrive om, det er efterhånden ved at være en accepteret sportsgren i de fleste yngre kredse, så det er jeg såmænd ikke bekymret for at blive ”dømt på”. Jeg dyrker poledance og har gjort det on og off i et par år efterhånden. Det er noget, som jeg drømmer om på et tidspunkt at komme på konkurenceplan indenfor.
Konklusionen må vist være, at jeg har nok at skrive om, og jeg er faktisk vildt motiveret og glæder mig bare til at komme i gang! Jeg tror jeg skal til at leve efter Pippis gamle citat: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, og med det citat er der vel ikke andet for end at springe ud i det!

Likes

Comments