Nyt indlæg

"Skal Aviaja ikke snart være storesøster?" Sådan spørger omgivelserne hyppigere. I dette indlæg vil jeg ikke komme det nærmere et svar. Jeg håber da for Aviaja, at hun en dag får sig nogle søskende. Det ville være SÅ dejligt for hende - og for os! Jeg er selv opvokset, som enebarn og Thomas med 2 søstre. Personligt har jeg altid drømt om, at få mere end bare 1 barn, men lykkedes det ikke for fremtiden, så er jeg ovenud taknemmelig for hende, jeg har. Jeg har fundet nogle billeder frem fra selve graviditeten med Aviaja. Det er et hyggeligt tilbageblik! <3


Rejsen startede d. 15. Januar 2015 kl. 05.40, da vi fandt ud af, at jeg var gravid - mod alle odds, og ganske planlagt! Mascaraen måtte ligges om mere end bare én gang denne morgen. Det var KÆMPEstort!

De første 4 mdr. var jeg plaget af kvalme i alle mine vågne timer. Alligevel havde jeg aldrig en "sygedag", og passede blot mit arbejde, som sædvanligt. Jeg fik bækkenløsning allerede i 10. graviditetsuge, men det kunne heller ikke holde mig hjemme, selvom mit arbejde også var fysisk krævende. Sofaen benyttede jeg dog den første time efter endt arbejdsdag, og så var jeg på den igen med det huslige. Jeg tror ikke, man kan klantre mig for, at have været en "pylder-røv" under graviditeten.

Det første scanningsbillede blev taget d. 24.februar kl. 10.54. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, og jeg husker så tydeligt, hvor rædselsslagen jeg var for, at der var noget galt. De (lægerne) havde jo fortalt mig, at det mildest talt ville være umuligt for mig, at blive gravid, fordi min krop havde taget så meget skade af forgiftningen. Kernefamilien jeg altid havde drømt om, skulle jeg skyde en hvid pil efter, fortalte de. Og derfor havde jeg svært ved, at forstå, at jeg rent faktisk alligevel var blevet gravid på naturlig vis. Men alt var heldigvis, som det skulle. Vi så hjerteblink og en MEGET aktiv lille spunk, som vi allerede elskede så højt!

På ovenstående billede er jeg ca. 13 uger henne i graviditeten, og billedet er taget d. 13.marts 2015. Hér møder vi første bump på vejen i graviditeten. Resultatet fra NF-scanningen lyder på 1:196, og vi kommer i udredning for downs. Siden var vi igennem 2 mislykkede moderkageprøver, et "nej tak" til en fostervandsprøve og en blodprøve inden vi fik svar i en blodprøve (NIPT-testen), at vi ventede en sund og rask lille pige. Jeg husker tydeligt opkaldet fra Viborg Regions Hospital. Jeg græd så meget, at min mor troede, at den var helt helt gal. Heldigvis græd jeg af lykkelige omstændigheder. Hun var sund og rask, vores babypige.

Tiden op til, at vi fik at vide, at vores babypige var sund og rask, var den mest rædselsfulde. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg langsomt tog afstand fra maven. Alle dage havde jeg aet min mave og talt til den morgen og aften. Det stoppede jeg med. "Hvorfor skabe et forhold til noget, jeg måske ikke får lov at beholde?", tænkte jeg. Jeg skammer mig stadigvæk ved tanken. Hvordan kunne jeg tage afstand til mit eget barn på den måde? Bare fra den ene dag til den anden? Hun var jo min - uanset om hun skulle få livet i gave eller ej. Jeg var træt, udmattet og oplevede verdenen, som et ondt sted!.

Det endte heldigvis lykkeligt. Både Thomas og jeg blev forældre d. 15. januar, hvor de 2 streger viste sig og graviditeten blev konstateret. Jeg nægter at tro, at nogen af os ville være i stand til, at give afkald på vores barn, hvis det havde downs. Jeg ville hellere have et barn med downs end slet ikke have et - nogensinde. Men hun var heldigvis så lille, fin og vigtigst af alt rask! <3

D. 11. august 2015 havde jeg min mor med til scanning, da Thomas desværre ikke kunne tage med pga. arbejde. Jeg husker tydeligt, hvordan vi i kor sagde "Dét er jo Thomas! - Hun ligner Thomas!". Det var fuldstændig surrealistisk, at se. Hun kunne umuligt blive andet end en "fars pige" og det blev hun. Det ER hun - og selvfølgelig også "mors pige"! <3

Ovenfor er der lidt billeder fra graviditeten. Det føles, som en evighed siden. Til september fylder vores lille pige allerede 2 år. Der er fart på og hun er så glad og mild en lille pige. Vi nyder til fulde, at opleve hendes udvikling på allertætteste hold, og vi er ovenud stolte af hende!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Èn pynter på rodet i forgrund og baggrund. Hun hedder Aviaja og er vores solstråle. Det tror jeg alle, der følger med, efterhånden ved. Hun er verdens dejligste på denne lørdag morgen, og sikkert også den smukkeste imorgen på en søndag- og så behøver hun ikke engang sin fars t-shirt for, at være det! <3

Aviaja sover lur nu, og hendes far er ved, at gøre klar til en kort arbejdsdag. Tilbage sidder jeg i sofaen med "Mercur" på flimmerkassen, og overvejer, at gå igang med dagens gøremål inden lille musen vågner igen. I eftermiddag skal vi have bygget Aviaja's legehus. Jeg er spændt på, at hendes lys i øjnene af begejstring og glæde når hun ser det. Der findes ikke noget bedre end, at gøre hende glad. Og det er der heldigvis mange mennesker omkring os, som gerne vil være en del af. <3

Vi er så heldige... <3



Likes

Comments

Vi har haft den hyggeligste morgen herhjemme i dag. Aviaja har været så uheldig, at blive ramt af en virus med forkølelse og øjenbetændelse, og derfor har hun været hjemme hele denne uge. Vuggestuen er NO-go når man har øjenbetændelse, tilsyneladende - og det forstår man jo godt! Det smitter jo, som ind i *****. Jeg tror dog ikke, at der er lang vej endnu inden, vi har helt bugt med det skrammel! ;-)

Vi hyggede med morgenmad (boller, blødkogte æg og juice) og så "kæledyrenes hemmelige liv". Aviaja er helt vild med dyr - i særdeleshed katte og hunde. Så filmen vakte stor begejstring - også selvom, det måske er 5.gang vi har set den ha ha..! Aviaja elskede det!

Kl. 09.30 gjorde vi os klar til, at daffe afsted indad mod byen. Jeg manglede opvaskesæbe og så havde jeg lovet Aviaja, at hun måtte få en lille ting i BR nu hun havde været "syg" en hel uge. Det var måske ikke lige så gennemtænkt, som jeg troede. Først gik vi i "NORMAL"-butikken og fandt opvaskesæben (aviaja fik lov, at vælge, hvilken). Hér mente Aviaja, at hun da absolut måtte eje "hello Kitty"-plastre. Ikke bare én enkelt pakke m. 14 styks - nej 2! Og det stod ikke til diskussion (Aviaja 1,5år - kan I mærke, hun blive go' når hun bliver teenager?). Fair nok. Jeg er ikke den slags forældre, der gider stå og skælde mit barn ud fordi hun ikke forstår, at én pakke er mere end rigeligt! Regner jo ikke ligefrem med, at hun behøver, at falde og slå sig hele tiden. Men nu har vi dem da! Lagret er fyldt op, som man siger! Og vi smilede begge hele vejen til kassen - den ene mere tilfreds end den anden, og ikke mindst stolt!

Videre fra "NORMAL"-butikken gik vi over i BR, som lovet. Inden jeg nærmest får set mig om, så tømmes hylderne langsomt, men ganske målrettet! Og jeg blev klar over, at den lille dames shoppegen i al fald ikke fejler noget. Der var ikke det på hylderne, vi IKKE skulle have med hjem (hvis det stod til Aviaja). Den gik ikke. Nu er Aviaja faktisk meget nem, at have med på indkøb - og tur i det hele taget. Hun hører ikke til kategorien af børn, der splitter det hele ad. Selvfølgelig blev hylderne ikke væltet ned! Hun går pænt og får hun, at vide, at man "kun må kigge - ikke røre", så er det sådan. Og det bliver jeg, som mor, faktisk lidt stolt af, at mit barn på lidt over 1,5år allerede forstår det, og at man skal opføre sig pænt når man er med i byen.

MEN! Mor hér måtte overgive sig, da hun pludselig stod med et vaskeægte Gurli Gris dukkehus med tilbehør og en ekstra pakke med 2 Gurli Gris figurer. Aviaja var selv med til, at bære den ene af pakkerne til kassen. Hun afleverede den lille pakke med figurerne pænt til ekspedienten ved disken, og gav ikke det mindste ynk fra sig, da den blev scannet. Behøver jeg, at sige, at jeg er en super stolt mor? <3

Efter vi havde betalt synes hun da også lige, at hun skulle have et Gurli Gris tog med. Men dér satte jeg så alligevel grænsen. Vi havde købt det, Aviaja ønskede - ikke bare én men hele 2 pakker (jaja.. det skal jo både dække forkølelsen og øjenbetændelsen). Det er jo en frygtelig ulykke i sig selv, hun har været udsat for på det seneste ha ha..! Ej, pjat til side. Man ønsker nok altid, at man kan tage alt det smertelige fra sine børn og påføre det på sig selv i stedet. Men Aviaja er en sej pige, og hun har om nogen taget det hele i stiv arm. Så 2 pakkegaver, må da i al fald være på sin plads når man opføre sig SÅ eksemplarisk når man er med i byen - og i det hele taget "bare" er en dejlig og skøn lille pige! <3

Likes

Comments

I vores stue har vi en "kamerarulle" hængende med billeder af Aviaja fra da hun var blot ganske få måneder gammel - og endda helt tilbage fra da hun lå under mit hjerte og hyggede sig (scanningsbilleder). Jeg har på det seneste overvejet, at skifte billederne ud. Aviaja er nået så langt på alle fronter siden "dengang", og hun har fået mere karakter og dermed sit helt eget udtryk, hvori hendes temperament ligger gemt. Men omvendt er det også lidt ærgerligt, at skifte billederne. Jeg kigger så tit på dem og mindes den tid, hvor hun var helt lille, med den største kærlighed og smil. Billederammen er helt klart med til, at skabe lidt hygge og nostalgi i vores stue. Havde man dog bare en "pauseknap"! Tiden flyver!

Likes

Comments

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle give min mor i "morsdagsgave". I april var jeg med en veninde i vejle. Vi havde en dobbeltbooking hos Poze . Desværre var jeg for syg til at gennemføre, og fik en ny tid d. 1.maj i stedet for. Jeg fik taget nogle super fine billeder, og det ovenfor viste jeg min mormor, da jeg var med hende inde i byen og kigge på forårs/sommerjakke.

Først sagde hun ingenting. Hun var tavs. Rørt.
"Du er rask, Sabrina", siger hun pludselig.
Jeg griner og kigger samtidig forundrende på hende.

"Det er jo den gamle Sabrina, vi har fået igen! Ej, jeg er helt rørt.
De glade øjne og dit smil..... Lad aldrig nogen lave dig om!", slutter hun.

Jeg tænkte ikke selv over det før hun nævnte det. Men jeg tror, hun har ret. Jeg ER tilbage. Det er utroligt, hvor meget ens arbejde kan kurre én, få skuldrene i det rene synk, og ændre ens smil. At opsige mit arbejde er det BEDSTE, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg var ikke glad, og det havde jeg ikke været længe! Som person er jeg meget ærekær, og med dét hænger stædigheden tæt fast. Derfor gik der længe inden jeg indså, at jeg var bedre tjent uden det arbejde, jeg havde - og elskede, udelukkende pga. kunderne.

Jeg er videre derfra nu, og stærkere end nogensinde!
Det glæder mig inderligt, at mine omgivelser ligger mærke til det - og så endda før, jeg selv gør det.


Likes

Comments

Jeg har taget en stor beslutning, udelukkende for mig selv. Egoistisk, ja. Men hele mit liv har jeg ikke lavet andet end at lytte og høre efter. Jeg har været et pragteksemplar, hvilket nok ligger til grund for, at jeg har taget en lidt rebelsk beslutning! 😂 En ting, jeg mere eller mindre har fortrudt, jeg ikke fik gjort noget ved i folkeskolen, er mine tænder. De sidder ikke, som perler på en snor. Det kommer de til nu.....forhåbentlig..... om 24mdr. +/-. Og heldigt er, at jeg ikke mærker noget som helst til bøjlen. Jeg har valgt, at få keramisk låse på, således at man ikke kan se, at jeg har bøjle på. Nu det skulle være, er det jo meget befriende, at ens mund ikke er fyldt med metal. 😁👌🏻

Mine omgivelser synes, at beslutningen er noget værre "pjat!", og at det er synd, at jeg ændrer et image, der langt hen ad vejen kendetegner mig. Det kan der være noget rigtigt i, men det har bare altid generet mig, rent kosmetisk, og jeg har været træt af, at smile. Jeg er jo et glad og positivt menneske, og det skal mit smil også symbolisere. Derfor tog jeg beslutningen - alene for min egen skyld! 😊

Likes

Comments

1. Bliver irriteret når folk ikke kan sætte kommaerne korrekt - eller hvis de helt undlader, at sætte dem. Jeg påtaler det dog aldrig. 🙃 (Til jer, der har ondt i r**** - så nej, jeg har ikke læst korrektur på dette indlæg!)

2. Jeg får hikke, hvis jeg går "for stærkt" 🙈

3. Jeg elsker at synge 😍

4. Hader small-talk. Det er for overflødigt for mig. Giv mig nu samtaler med lidt dybde, interesse, nærhed og næstekærlighed! 😶

5. Jeg er særligt sensitiv, og kan fornemme forskellige ting - enten i følelse eller en slags "sekvenser" fra noget som ikke er sket endnu, men som vil ske. Det kan også være i "flashbacks" fra en følelse eller ting, som genkaldes og genkendes fra tidligere i en given situation, og som "advarer mig". Jeg kalder det min "mavefornemmelse", mens andre kalder det "hokus pokus"! 😅

6. Jeg kan se på himlen, hvordan dagens vejr formentligt bliver, og er altid på forkant med påklædningen. 😎

7. Jeg kan se i øjnene på folk, om de er fulde af lyv. Løgn og manipulation tager jeg afstand fra. 😷

8. Jeg har en stor berøringsflade og kender mange mennesker, men det er kun ganske få i mit liv, som jeg vil kalde for "venner". 🤗

9. Jeg er introvert, hvilket gør, at jeg godt kan opfattes, som arrogant. Det er jeg bestemt ikke. Jeg aflæser bare mine omgivelser før jeg handler, og finder mit fodfæste før jeg blander mig i samtaler. Hvis du starter en samtale med mig, er jeg altid åben og i mødekommende! Mit "snakketøj" fejler bestemt intet! 😃

10. Jeg har en humor uden lige. Og det sker af og til, at jeg kommer til, at grine ad mine egne jokes - næsten før, jeg når, at få dem fortalt!😂🙈

11. Jeg er mega dårlig til, at reservere lidt tid til mig selv i hverdagen. 😌

12. Jeg går ikke i højhælede over 5cm. Ligner simpelthen én, der har skidt i bukserne når, jeg forsøger. Sikkert et sjovt syn for mine omgivelser, men bestemt ikke de ømme fødder værd! 😏

13. Jeg hader fulde mennesker, men omgivelserne elsker mig og mit entertainments når jeg er fuld. Det er lidt en balancegang. 🙄

14. Jeg hader, at kaste op, og jeg er altid lidt pivet indtil jeg finder ud af, at jeg (mod alle odds, selvfølgelig) overlevede første gang, jeg snakkede i telefonen. 🤢

15. Jeg har en høj smerte-tærskel.😎 Da jeg skulle føde min datter, lagde jeg ud med, at sige på fødestuen, at blev det (virkelig) ikke værre end det hér, så blev jeg f******* skuffet! Har efterfølgende fortalt veninderne, at jeg gerne vil føde deres børn! "Det er ingen problem!" 😊🌸

16. Jeg har spillet håndbold på højt plan i "Team Ikast", som er det nuværende "FC. Midtjylland". Vi vandt alt, vi kom i nærheden af - også i udlandet. De fleste af dem, jeg trænede med, er i dag professionelle håndboldspillere - og en del af dem repræsenterer b.la. det danske kvindelandshold. Jeg - derimod -betragter mig selv, som "pensioneret" fra den tid - og følger blot med fra sidelinjen. 🙌🏻

17. Jeg har lavt stofskifte, hvilket giver lidt udfordringer, som f.eks den kroniske træthed, og andre bivirkninger, som medfølger 👎🏻

18. Jeg er enebarn. 👨👩👧

19. Jeg finder "skyggearbejde" spændende og lærerigt. 🌟

20. Jeg er meget perfektionistisk, selvkritisk og i det hele taget et stort ordensmenneske. 👌🏻

21. Når jeg kommenterer på noget, så kommer det, som skidt fra en spædkalv. Jeg pakker sjældent tingene ind. 🗣

22. Jeg er familiemenneske med stort F. 👪

23. Jeg har spirituelle evner. 🦋

24. Jeg elsker iskaffe! 😍

25. Jeg er benhård og ærlig, men samtidig også ærekær og stædig. 🌸

26. Jeg er mor med stort M! 👩👧

27. Jeg sætter mere pris på tanker, kærlighed og omsorg end på materielle goder 💅🏻

28. Jeg drikker altid et stort glas vand inden sengetid. Det er en god måde, at afslutte dagens tummerum, og blive klar til en ny dag, hvor alting kan ske. ☀️

29. Jeg kysser altid Aviaja i panden når jeg har sat hende i autostolen, og vi skal afsted på farten. 😘

30. Foruden "mor elsker dig" er sætningen, jeg har sagt utallige gange til Aviaja "du er simpelthen bare SÅ sej, min skat! Mor er stolt af dig!" Og så klapper hun, som regel af sig selv, mens jeg nyder hendes stolte øjne! 👏🏻

31. Jeg elsker kolonihavelivet, men har bestemt ikke selv grønne fingre i køkkenhaven! 👀

32. Jeg er VILD med camping! 👜

33. Hunden er mit absolut yndlingsdyr! 🐶

34. Jeg har læst græsk og latin på A-niveau, taget en EUS-kontor - & EUS-detailhandel. 👜

35. Jeg er oprindeligt uddannet fysiurgisk massør 💁🏻

36. Jeg er kæreste med Thomas på 8. År og gift på 1. År. 💑

37. Nogen vil sikkert mene, at jeg har et par skruer løs i øverste etage, men alligevel har jeg aldrig set skyggen af en skruetrækker! Og det passer mig egentlig ganske udemærket! 😁👌🏻

38. Nusser man mig i panden eller på mine håndflader, så falder jeg i søvn! Det er noget af det bedste, jeg ved! 😴

39. Prison break er én af mine absolut yndlings serier! Jeg følger trofast med i den nye sæson! 😬

40. Jeg påstod engang (stolt og ikke mindst hårdnakket), at jeg ikke skulle have sex før jeg var 40 og havde 3 børn! 🤣

Likes

Comments

At være forældre til et hjertebarn er meget uforudsigeligt. Tilstanden kan ændre sig fra den ene time til den anden - eller endda på kortere tid. Aviaja er f.eks. gået flere gange fra at vågne op, være glad og lege til pludselig i løbet af en halv time, at få feber, der giver hende vejrtrækningsbesvær - og hun er end ikke engang i nærheden af de 40 i feber! Det er virkeligheden! Vi personligt, er blevet skånet for rigtig meget. Ingen operationer - heller ikke i vente, og ingen medicin. Kun ganske få hensyn i forhold til vind, vejr og smitsom sygdom, og så hendes halvårlige kontroller på hjerteafdelingen.

Jeg er medlem af hjerteforeningens børneklub på facebook. I virkeligheden blev jeg medlem af gruppen ganske kort tid efter, at Aviaja (i en alder af 8 uger) blev diagnostiseret med hul i hjertet. Det er rart, at skrive med nogen, som står i samme situation, som os selv. Men i det hele taget er det også en barsk gruppe, at være medlem af. For der er nogen, som desværre har det meget, meget værre end vores lille pige. Så sent, som i sidste uge, var der et barn med bl.a. samme diagnose som Aviaja, der sov ind fordi kroppen langsomt havde givet op og lægerne ikke længere kunne tilbyde behandling. Da jeg læste opslaget, trillede tårerne ustandseligt ned ad mine kinder, og Aviaja fik ekstra kys og knus den dag. Man får bare tanken "det kunne have været os", og hvilken mavepuster, det er, når virkeligheden kommer tæt på.

Vi har været inde i en rigtig god stime uden sygdom, men igår aftes faldt Aviaja i igen. Man kunne godt have lyst til, at losse de forældre over skinnebenet, som afleverer deres børn i institutionen, selvom de hoster, spruder og er på kanten til, at få feber! En simpel virus eller infektion, kunne - og kan stadigvæk, få alvorlige følger for Aviaja, og derfor bliver jeg så vred når voksne mennesker ikke beholder deres børn hjemme af egoistiske årsager. Du har valgt, at få børn så pak dog dit flotte "karrieremenneske" væk når dit barn i virkeligheden har brug for, at putte ved dig på dit bryst, og komme sig helt inden det bliver sendt ud blandet andre børn til leg og sjov! Det er lettere sagt end gjort, og mange har måske slet ikke mulighed for, at holde deres børn hjemme ved den mindste skrænten. Uanset hvad, så hører Thomas og jeg i al fald til den kategori af forældre, der hellere end gerne holder sit barn hjemme en dag ekstra end at sende det afsted til sjov og leg en dag for tidligt! ..Men vi har jo også set - og mærket konsekvenserne, det kan have, når vi ser på vores datter. Det indblik mangler nogle forældre måske?

Det er selvfølgelig blevet en del bedre ift. sygdom, og Aviaja rammes ikke nær, så ofte - eller så lang tid ad gangen, når hun så endelig rammes. For bare et halvt år siden kunne Aviaja jo være syg 3 måneder i streg af bare en simpel forkølelse og med en feber lige over de 38, som hun var meget syg af. For mig var det i særdeleshed et chok, at et lille menneske kan blive så syg ved "ingenting". Jeg er f.eks. ikke i nærheden af, at være døden nær ved 38,2. Hér havde Aviaja vejrtrækningsbesvær, var apatisk og konfus. At stå med et hjertebarn i armene er så langt væk fra den virkelighed, man kender. Børn skal jo ikke være suge, de skal være raske! Og jeg forstår godt, at omgivelserne har haft svært ved, at forstå det når vi fortæller, hvor syg hun kan blive ved nærmest "ingenting".

Jeg husker det som en forfærdelig tid, og er glad for, at Aviaja efterhånden er vokset sig stærkere. Det lader i al fald til, at hun har dannet sig nogle antistoffer for hver gang, hun er blevet ramt. Det er dejligt, at der er lidt fremgang på det plan. Nedenfor er nogle billeder fra, hvordan vores virkelighed ser ud når Aviaja bliver syg.




Likes

Comments

Så blev det lige pludselig virkelighed. Jeg er blevet ansat på drømmejobbet. Hvor og hvornår det er, holder jeg for mig selv. Det er nok for mig, at dem, der kender mig og har interesse for mig helt privat, ved det.

Ud af 122 ansøgere var det b.la. mig og ganske få andre, der fik tilbudt jobbet. Det er utroligt, hvordan et pres på over tusind tons, pludselig bare kan forsvinde fra ens skuldre i løbet af få sekunder, og det eneste, man skal gøre, er at sige "ja tak!".

Det er længe siden, at I har fået en Update på mit liv efter opsigelsen. Det har været meget op ad bakke, og jeg har ikke alene kæmpet mod butikken og det selvværd, jeg gik ud med, men også min fagforening og A-kasse. Til trods for, at lægen havde udfyldt en attest, som skulle sikre at jeg ikke fik karantæne, så fik jeg alligevel karantæne! Vi stod alene og skulle leve for Thomas' løn hele marts måned, og det skal lige siges, at han er lærlinge. What NOT to Like? Stres.

Hvis ikke man ER syg, så BLIVER man det da først når man pludselig havner i "ledighedssystemet" - og nej, jeg er ikke utaknemmelig fordi, jeg siger sådan! Men var det ikke for mit bagland og i særdeleshed min onkel, så havde jeg nok ladt karantænen gå i glemmebogen pga. manglende overskud til at kæmpe endnu, endnu engang! Jeg kan ikke lade være, at tænke på, hvor mange sager, der bare har fået lov at køre på grund af manglende overskud hos den forudrettede. Det er jo forfærdeligt! Lovgivning er nu engang lovgivning, og kender man den ikke, så bliver man hæklet af!

Første afgørelse lød på, at min ledighed var selvforskyldt, og dermed karantænen!? Jeg var seriøst ved, at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det! Selvforskyldt? Are You kidding me? Really? Ja, undskyld (du kære F&A) fordi, at det ikke længere er helbredsmæssigt forsvarligt for mig, at forsætte i stillingen og jeg måtte kaste håndklædet i ringen alene bare for at overleve. Jeg beklager dybt og ømt, men det er fan**** fakta, som i FAKTA!

Jeg ankede selvfølgelig sagen, og forlangte, at den skulle revurderes! Karantænen bliver jeg først oplyst om d. 28. Marts, som karantænen er trådt i kraft d. 1. Marts, hvilket jeg synes er usmageligt!

Manden jeg fik i telefonen første gang tillod sig endda den frækhed, at sige "jamen du kan jo klage, men ellers så er det jo ikke være end, at du allerede om 2 dage er ude af karantænen igen!". Han fik at vide, at det var jeg sådan set bedøvende ligeglad med når sagen ikke er blevet behandlet korrekt, og at de skulle forvente, at modtage min klage prompte!

Jeg sendte klagen afsted og lod det gå 3 uger uden svar fra A-kassen. Alt jeg havde modtaget i denne periode var en automatisk mail med "tak for din klage, vi behandler sagen bla. Bla. Bla....."

Derefter sendte jeg en ny mail og ringede flere gange til afdelingen, og snakkede med forskellige mennesker. Jeg gjorde det klart for dem, at jeg mistænkte dem på det kraftigste for, at lade min sag blive forældet, så de slap for at betale mig pengene for den karantæne, de har været så søde, at give mig på forkert grundlag.

...Det korte af det lange er, at det hele formentlig er gået i orden nu. Men hold k*** en kamp, det har været. Møder hér og dér, og alle vegne! Tænk, at man så oveni hatten lige skal sætte sig grundigt ind i lovgivningen for IKKE, at blive taget ved næsen! "Systemet er til for at snuppe dem, der snyder!" Ja, det er fint ikke. For dem, der sidder og styrer det famøse system, "snyder" jo selv, hvis de kan komme til det. Det er fuldstændig forkasteligt når man som borger betaler over 1200kr i mdr. for fagforening og A-kasse, så forventer man da, at få en god behandling og den hjælp (som lovgivningen tilbyder og tillader), man har behov for!

Imponeret er jeg næppe over det hér forløb, men det hele endte jo godt, trods alt. Og så behøver man vel ikke dykke dybere ned end man kan komme op! 😉

Likes

Comments

Og så var det jo lige, at man havde 102ting, som man lige skulle nå inden, at Papaya-pigen skulle hentes i vuggestuen....

Kender I det? Af og til ønsker man lidt tid for sig selv, hvor lokationen ikke nødvendigvis er toilettet, der siden krudtuglens ankomst har fungeret lidt som stedet, hvor der er "frirum"..... i 2min. Og de 2minutter satte jeg end ikke engang pris på. I dag har krudtuglen reduceret det til 2 sekunder. For nu banker hun sgu på, hvis hun vil ind! Og så er det lige meget om "kadaveret" er på toilet. Nej, der er vel ikke noget, der er så privat, at vi ikke kan dele det med hinanden? 😜 ...sådan tror jeg, Aviaja tænker!

MEN! Når man så HAR lidt tid til sig selv og datteren hygger sig i vuggestuen, så ender det alligevel med 2 ting.

1) Man får ikke rørt en finger!
2) Man går helt i et nostalgisk-mode, hvor billeder og videoer af krudtuglen lystigt bliver kigget igennem!

Og videoen ovenfor var én af dem! Den er fra 26. Juni 2016. Aviaja skulle til og i bad, men inden dansede hun lige en lille "gå glad i bad"-dans på puslebordet med sin far. 😍 Det er ikke for sjov, at vi kalder hende Aviaja "Evigglad"!

..Og nej, gu savner jeg hende da ikke når hun er i vuggestue! Det gør jeg da ikke.... 😜 Men det er da lidt tankevækkende, at man tilsyneladende er mere effektiv (tro det eller ej) med barnet hjemme end når man er alene og har 102ting, der skal nås! 😅😉

Likes

Comments

Nouw Magazine