Nyt indlæg

Jeg er sådan en mor, der er flabet nok til, at hive barnet ud af institutionen for en fridag i bedsteforældrenes tegn. Vi er så heldige, at mormor og morfar går sammen hjemme på forlænget "påskeferie", hvilket gav anledning til nogle timers hygge og forkælelse - fuldstændig på Aviajas præmisser.

Aviaja elsker dyr - af alle slags, og derfor er AQUA dyrepark og akvarium, i hjembyen Silkeborg, er yderst oplagt sted, at søge hen med små ben og nysgerrigt sind.

Vi mærker ikke sådan i hverdagen, at Aviaja er hjertebarn, men på udflugter som denne, tydeliggøres det lidt mere. Aviaja kunne idag kun (det er faktisk hendes personlige rekord) holde til en times udflugt med forskellige optiske og sanselige indtryk, og så sov hun prompte i 2 timer efterfølgende. Vi, i familien, er vant til det, men for omgivelserne kan det godt være svært, at se sådan et lille menneske blive så slap, dvask og træt i løbet af ingen tid.

Aviaja engagere sig meget og er fuldstændig nærværende i harmoni med omgivelserne, og derfor var Odder-fodringen et kæmpe hit! Hun nærmest råbte "haps!" Og klappede når odderne fangede fiskene under selve fodringen. Det er så livsbekræftende, at mærke og opleve hendes engagement og tilstedeværelse i ren børnehøjde af begejstring. Man kan virkelig høre, at hendes "klukken" kommer helt nede fra maven af i ren kærlighed til omverden.

Aviaja er uden tvivl livsnyderen over alle livsnydere! 😍 Hendes smil og grin er uendelige, og man kan aldrig få nok af dem! Der skal så lidt til, at gøre hende glad!



Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Contains affiliate links

Personligt hader jeg, at betale for meget for nogle produkter. Derfor har jeg ovenfor samlet mine egne personlige favoritter for April måned. Alle ovenstående produkter dækker over mærker af høj kvalitet, som man ofte kan risikere, at betale en masse penge for, hvis de bestilles direkte fra f.eks. producenten selv.

Som mor med en stramt sat pengepung, forsøger jeg (så vidt muligt), at finde de samme produkter andre steder og til en bedre pris. Jeg har ydet den service, at linke hvert af produkterne til den hjemmeside, hvorpå produkterne findes til budgetpriser, som enhver kan være med på 😉👌🏻

Jeg synes mærkerne taler lidt for sig selv, og det er de færreste, der ikke kender dem. Så derfor lader jeg dem tale for sig selv. Jeg vil dog mene, at ovenstående produkter er så neutrale, at de kan bruges af enhver - så længe man er kvinde, selvfølgelig! Lady million er f.eks. Ganske feminin i duften uden at være for tung i luften, og så er det en parfume, man nærmest ikke slipper igen før der er gået et årti 😍 Jeg elsker den!

Velbekomme - & Forsat god onsdag aften derude! 😉

Likes

Comments

Når jeg kigger på de hér to, så kan jeg ikke være andet end stolt! De er simpelthen de bedste to mennesker i mit liv. Min datter og min mand. Den ene har jeg haft fornøjelsen af i lidt over 1,5år og den anden har jeg haft fornøjelsen af i 8år!

I virkeligheden har vi kendt hinanden langt længere tid end det. Faktisk går vores historie helt tilbage til 1999, hvor vi startede i samme folkeskole. Fra 0-6.klasse gik vi i parallelklasse med hinanden og fra 6.-8.klasse gik vi i samme klasse, da overgangen blev slået sammen fra 3 til kun 2 klasser. Det 9. Klassetrin tog Thomas på efterskole, og det er faktisk hér, at det hele begyndte!

Thomas.... eller "Sergio", som han jo også hedder - og hed i folkeskolen (på efterskolen kaldte de ham Thomas) var i mine øjne en "bølle". Han havde en scooter og kørte stærkere end det tilladte eller..... det vidste jeg jo i virkeligheden ikke en kæft om. Jeg synes bare det gik stærkt når han kom racende! Det var i al fald det billede, jeg havde af ham, og det stod sådan set ikke til, at ændre! At jeg så senere kom på andre tanker, er en anden historie! 😂🙈

Vores klasse var ret meget klike-opdelt. Den populære gruppe, som ingen af os var en del af, havde det med at styrer lidt, hvem der havde kontakt med hvem og hvorfor. Enten var man In eller også var man out. Du kunne ikke være noget midt i mellem. Alle havde en form for label, hvis mønster var svær, at bryde ud af i folkeskolen. Derfor fik vi først rigtig kontakt med hinanden, da Thomas tog på efterskole i 9.klasse.

Jeg havde faktisk sagt nej, da Thomas spurgte om vi skulle være kærester. Jeg havde alverdens undskyldninger. Ej, det var simpelthen for besværligt nu han var på efterskole og kun var hjemme i weekenderne osv. Nej, det var bedre at "vente" til vi begge havde bestået folkeskolen og han var hjemme igen, og så måtte vi "se tiden an". Høflig, som Thomas altid er, accepterede han forklaringen og sagde, at det forstod han godt. Det er først rigtig sjovt med tanke på alle de "besværligheder", jeg kunne remse op, trods det, at vi altså kun boede det, der svarer til en spytklat fra hinanden. Jer, der kender Silkeborg ved, at Ege Allé og Birke Allé kun adskilles af én vej. Jeg boede på den ene vej med mine forældre og Thomas på den anden med hans forældre og søskende. Ser man bort fra vejen, så var der altså kun 2 huse imellem os! Jeg griner lidt for mig selv ved tanken.... Jeg håber også, at Thomas har siddet med et smil, selvom han fik et "nej" til start. 

Nu kan jeg så sidde hér 8år senere og grine lidt. For jeg husker tydeligt følelsen af, at jeg jo inderst inde godt vidste, at mit "nej" simpelthen bare ikke ville holde stik. For Thomas og jeg forstod hinanden på et helt andet plan og sammen havde vi et unikt bånd, jeg aldrig havde oplevet før. Al den tid Thomas havde hjemme i weekenderne, brugte han sammen med mig. Det er faktisk lidt utroligt, at han ikke blev skruptosset og stemplede mig, som en dum gås. "Se tiden an, Vorherre bevares!" 😂

Vi blev i al fald kærester, trods alt. Datoen hvor det hele startede med et kys var d. 12.april 2009. Det er 8. År siden i dag, og sikke en rejse det har været! I dag er vi gift og sammen har vi Aviaja på lidt over 1,5år. Jeg tror ikke, at der var nogen af vores kammerater i folkeskolen eller lærer for den sags skyld, der havde set den komme. Og det havde vi vel heller ikke selv - i virkeligheden.

Det er vildt, hvordan livet til tider kan være så uforudsigeligt, at man pludselig en dag står og er gift med "en rigtig bølle", som der så bare ikke er særligt meget "bølle" over alligevel når alt kommer til alt. 😂😄

I virkeligheden er Thomas den bedste og mest kærlige, trofaste og mest omsorgsfulde mand i hele verden! Og jeg kunne ikke ønske mig en bedre far til Aviaja! For hver dag, vi får med hinanden og vores lille familie, er jeg sikker på, at vi må være de absolut heldigste 2 mennesker på jorden! ❤

Billedet ovenfor er fra d. 26. Juni 2009 (for pokker, vi ser unge og uskyldige ud! 😂😎👌🏻) og for mit vedkommende dagen, hvorpå jeg dimitterede fra folkeskolen. Jeg har et billede fra vores bryllup, hvor vi står på samme måde sammen lige dér i mine forældres carport. Det er den rene nostalgi, at se billedet fra 2009 med tanke på, at vi sidste år (d. 11.juli 2016) får lov, at få endnu et mindeværdigt øjeblik i næsten samme posering på vores bryllupsdag.

Tilbage er der kun, at sige: 
JEG ELSKER DIG, 
og jeg håber, at vi kan stikke alle de år,
din bedstemor og bedstefar nåede at holde sammen. 
Skal vi starte med 50 år fra nu?  Og så "ser vi tiden an"  <3  

Likes

Comments

Jeg havde egentlig frabedt mig det. At der blev arrangeret polterabend for mig. De fleste polterabend'er jeg har hørt om har haft et setup, hvor den kommende brud/gom er blevet udsat for paintball-skud, drikket i hegnet og udstillet, og tilbage har man ikke engang minderne om en sjov dag. Medmindre man synes det er sjovt, at ligge med hovedet i kummen dagen efter med blå mærker på kroppen, og at det er helt okay, at man kun kan huske en brøkdel af, hvad der skete dagen forinden! ..det ville jeg ikke udsættes for, så derfor havde jeg frabedt mig, at der blev arrangeret noget.

Bag min ryg havde mine svigerinder, svigermor og mor så alligevel planlagt en polterabend for mig. Thomas havde været afsted med sine kammerater, så selvfølgelig skulle der også gøres noget i min retning for at markere, at jeg skulle giftes.

Jeg lå og sov på mine forældres sofa, da jeg pludselig blev vækket med "Tornerose-sang" og udklædning. "...nu skal du ikke sove mer', sove mer', sove mer'. Nu skal du ikke sove mer', sove mer''. Jeg sover ret så tungt, så der gik længe inden jeg vågnede op, fuldstændigt omtumlet og forvirret over, hvad der foregik omkring mig.

Jeg var virkelig rørt over, at de alligevel havde arrangeret noget for mig, og fået samlet de mest betydningsfulde veninder omkring mig. Der var bestilt tid ved byens kosmetolog, hvor jeg fik lavet flotte tå-negle og bryllups-makeup'en blev bestilt og betalt. Dernæst var vi en tur ude, at bowle, fik lækker mad og drikke - måske lige til den gode side 😅

Det var noget angstprovokerende for mig, at skulle sætte mig i en bil og slippe al kontrol uden at vide, hvor jeg blev kørt hen eller hvad jeg skulle. Min svigermor sagde det så fint "Sabrina, vi udsætter dig ikke for noget, der gør ondt eller som du ikke vil bryde dig om.....vi har kun arrangeret noget, der kan gøre dig glad!".

Jeg må sige, at hun holdt ord! 🌸 Jeg fik en dag, som altid vil stå klar og nær for mig. Præcis, som jeg ønskede det - hvis det altså nu (absolut) skulle være! 😉

Likes

Comments

Et billede siger mere end tusind ord, siger man. Og jeg tror det er rigtigt! Min kærlighed til Aviaja er ikke blevet mindre, som tiden er gået - tvært imod! Om muligt vokser den blot for hver dag, hver time, minut og sekund, jeg har med hende!

Jeg synes det er nærmest forfærdeligt, at dette lille væsen går i vuggestue, og jeg ikke længere har så meget tid med hende i hverdagen, som da jeg gik hjemme med hende på barsel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Aviaja og jeg har et specielt forhold og et utroligt stærkt bånd, hinanden imellem. Jeg tror måske, at det er sådan en mor/datter ting - eller måske generelt en mor/barn ting! Jeg vil gøre alt for dette lille væsen, og ingen i verden kan nogensinde bremse mig når det gælder min datter!

Lige fra den første køretur hjem fra hospitalet efter fødslen og til nu, holder vi stadigvæk hinanden i hånden, som det ses på billedet ovenfor. Og vi behøver end ikke køre bil for at holde i hånd. Det kan være hjemme i sofaen, på gulvet, på gaden eller oppe i sengen når hun puttes til nat. Det er ikke kun mig, der tager hendes lille hånd. Hun kommer også hyppigt og ligger sin hånd i min. Det er en ting, vi to har sammen, og jeg nyder det dybt ind i hjertet hver gang, det sker. Jeg nyder trygheden, som vi giver hinanden. Jeg er sikker på, at vi er hinandens "soulmate".

Det må nogle gange være "hårdt", at være Aviaja og skal ligge kinder til alle de kys og kram, hun får, hver evig eneste dag. 😂

Jeg griner tit når jeg køre "kamerarullen" igennem på min smartphone, hvor billederne er utallige og med de mest fantastiske ansigtsudtryk på. Isærdeleshed på dem, hvor Aviaja ikke er ret gammel!

De allerbedste er på dem, hvor hun får kys og kram. Det er ikke altid, at det lige passer Aviaja, at få kastet så meget kærlighed på sig! 😅 Det ses også på billederne ovenfor. Men det ændre ikke vores kærlighed til hende - og hinanden! Hun er simpelthen bare vores solstråle, vores lille Aviaja-pige! ❤😍

Likes

Comments

I denne uge har vi brugt eftermiddagstimerne i haven når Thomas var hjemvendt fra arbejde og Aviaja var hentet hjem fra vuggestuen. 😎

Thomas har gang i forskellige projekter i haven. B.la. Har han været ved, at ligge sten i buen ved vores troldhassel. Det er blevet super pænt! 😍

Personligt, har jeg bestemt ikke "grønne fingre". Jeg elsker naturen, men det at passe haven, plante, så og slå græs, siger mig simpelthen bare ingenting. Og det er faktisk lidt sjovt, for da jeg var lille elskede jeg, at hjælpe - både min morfar og min far i haven - kørte de med trillebøger, så skulle jeg også! 😄🙌🏻

Men Aviaja derimod! Hun ELSKER, at være i haven og "hjælpe" far, samle blade og hvad hun ellers lige kan finde og rode med! Og jeg elsker jo selvfølgelig, at se med fra sidelinjen! Hun er simpelthen så GLAD og STOLT, hver gang hun "hjælper til" i haven - og i det hele taget er hun en meget hjælpsom lille pige af sin alder 🌸

Vi er simpelthen så stolte af hende!

Hér den anden dag, havde hun nappet "fætter Oscars" hue og iført sig den inden hun gik med ud i haven og engageret sig. 😂🙈 Han havde glemt den hos os, og jeg tænker (umiddelbart) at den har ligget på gulvet. Og som det ordensmenneske Aviaja nu engang er, så har hun højest sandsynligt samlet den op og hængt den op i hendes garderobe, hvor hun så tilfældigt lige fik øje på den og ville have den på 😂

..troede ikke, at hun var sådan en bølle, der gik og "gemte" andre menneskers ting og sager til eget forbrug. 🙈- Pinligt! 😅

Vi fik i al fald et godt grin over hende, den lille udspekulerede red! 😂 .. og foreløbigt har vi aftalt, at fætter Oscar får sin hue igen når vi ses! Så er det jo så bare spændende om jeg ender med, at skulle i byen efter én magen til! 😎😉

Likes

Comments

Jeg brugte hele dagen igår på, at sy denne blazer i eget design. Den er endnu ikke færdig og der er stadigvæk lidt vej, men jeg synes, at den er godt på vej til at blive flot. 🌸

Jeg laver den i en str. 92 (1,5-2år). Dén str. er Aviaja ikke helt oppe og bruge endnu, selvom hun er fyldt 1,5år. I øjeblikket bruger hun str. 80-86 alt efter om det er bluser eller bukser, vi snakker. Men det er fint nok. For så har jeg endnu lidt tid til, at få gjort blazer'en færdig til hende, så hun kan bruge den hér i foråret! 😁

Jeg er ikke en særlig rutineret syerske, men jeg synes nu, at resultatet (trods fejl undervejs) er blevet meget godt ind til videre. Jeg poster selvfølgelig et billede når den er helt færdig, således at I kan se det endelige resultat! 😅

Likes

Comments

Aviaja og jeg kan se, at flere og flere følger med på bloggen! Det er super skønt, at I er så mange, der har lyst til at følge med i vores hverdag, dagbog og billedbog!

Af hjertet TAK!

Aviaja er faldet i søvn for længst, men forinden nåde jeg, at fange dette ovenstående billede af hende. Det er jo slet slet ikke fordi, at charmetrolden gør sit for, at komme med et lille hint om, at hun er klar til at blive storesøster ha ha... 😅

Likes

Comments

I dag er en spændende dag. Jeg går med en indre iværksætter-drøm om, at lave børnetøj i eget mærke og design. Så i dag er dagen, hvor jeg skal ud og købe noget stof, så jeg kan få prøvet det af!

I virkeligheden er jeg nok blevet en kende inspireret af min svigermor, som efterhånden har lavet en del hjemmelavet tøj til Aviaja. På mange måder, synes jeg det er det bedste tøj, Aviaja overhovedet har på tøjhylden derhjemme!

Som mor, synes jeg, det er møgirriterende, at flot designet tøj skal være så dyrt og at kvaliteten i virkeligheden ikke er mere værd end hvis du have shoppet i din lokale H&M.

Som nybagt mor har man ikke ret mange penge, og i vores tilfælde, hvor Aviaja er hjertebarn, har det heller ikke været helt ligegyldigt, hvilket stykke tøj, vi trak hende i.

Derfor vil jeg gerne forsøge mig med egne designs, som holdes på et budget, hvor alle kan være med, og hvor der er sammenhæng mellem materiale og kvalitet.

Design-mærket kommer til, at hedde "APAPAYA". Strygelapperne er allerede bestilt, og symaskinen lånt - så nu skal jeg bare igang!

Likes

Comments

Telefonen ringer. "Hej Sabrina! Jeg står lige oppe ved dig, men I er ikke hjemme. Kommer I ikke lige forbi mig når Thomas er hjemme fra arbejde?" Og det ville vi selvfølgelig gerne!

Jeg anede bare ikke, at min højtelsket morfar stod med et bord, der var bedækket med en konditor-kage, sodavand og i favnen en mega buket blomster, da vi kom. Og så var det hele ovenikøbet til ære for mig, da jeg har fået nyt job!

Jeg har verdens bedste og dejligste morfar på jorden, og jeg er stadigvæk meget rørt over buketten og det bord han havde dækket op til mig idag - ganske uventet, og alligevel ventet. For der er ingen, der kan gøre det, som ham!

Likes

Comments

Nouw Magazine