Studentertiden nærmer sig og jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er et år siden det var mig. Jeg husker selv hvor svært jeg havde ved at finde på ønsker, så jeg har derfor fundet lidt i hver kategori, så der er til hver. Spark røv til de sidste eksaminer og nyd studentertiden, fordi på den anden side venter det virkelig liv altså!

Love,
Anna

Flytt bloggen din til Nouw - nå kan du importere den gamle bloggen - klikk her!

Likes

Comments

Vinteren er over os, i hvert fald her på den anden side af jorden, og hverdag er derfor ikke helt varm nok til at ligge ved poolen eller på stranden. Min veninde og jeg besluttede os derfor for at tage til Brisbane i går, fordi selvom Gold Coast hvor vi bor er skønt og vi har en masse muligheder, er det altså rart med lidt storby engang imellem. Det var en rigtig dejlig dag, hvor vi gik en tur i den smukke botaniske have, udforskede Southbank, hvilket er en af Brisbanes mest kulturelle steder, spiste lækker mad (og kage!), shoppede lidt og bare havde en rigtig girl-day.

Love,
Anna

Likes

Comments

I dag startede meget tidligt for mig, da min veninde og jeg i går besluttede os for at stå op til solopgang. Desværre var der en del skyer, men synet var det smukkeste og jeg fik nogle rimelig gode billeder. Efter en times tid på stranden fik vi den lækreste morgenmad og tiltrængte kaffe på en af de hyggeligste, lokale caféer. Ellers har jeg brugt det meste af dagen på at slappe af ved poolen og pakke nogle småting ned - jeg skal nemlig snart flytte lejlighed, hvilket jeg glæder mig meget til!

Love,
Anna

Likes

Comments

FLOWERED SHIRT // FISHBONE BELT // STUDDED DENIM SHORTS // LEAVES PRINTED JACKET // LEAVES PRINTED PANTS // PRINTED CROSSOVER TOP // ORIENTAL PRINTED DRESS // KENZO ESPADRILLOS

Så nåede vi endelig juni og sommeren. Selvom årstiderne hernede er fuldstændig omvendte og vi reelt lige er gået i vinter er det stadig varmt og jeg har brugt den sidste uges tid ved poolen, så det er heldigvis ikke vinterstøvler og varme jakker jeg kigger på. Sommer er heldigvis også en god undskyldning for at tilføje ny items til garderoben. Ovenstående items er ting som jeg ville elske at bestille hjem, men da jeg lige har tømt en halv Billabong butik må det vente lidt endnu

Nyd jeres fridag og mandag.

Love,
Anna

Likes

Comments

I går var en god dag, en rigtig god en af slagsen og jeg er gladere end aldrig før og så stolt af mig selv. Jeg havde min sidste eksamen og jeg har nu officielt afsluttet mit første semester på universitetet! Jeg har klaret mig bedre end nogensinde før, hvad angår mine karakterer, og jeg glæder mig til at gå til timer hverdag, fordi det her virkelig interesserer mig. Da jeg afsluttede gymnasiet for snart et år siden var jeg skoletræt og jeg var så sikker på, at jeg mindst skulle have to sabbatår, men indenfor meget kort tid i mit sabbatår begyndte jeg virkelig at kede mig og jeg er så glad for at jeg har taget dette valg! Efter min eksamen brugte jeg en del timer på at skate langs stranden og om aftenen et pool party! Nu venter fem ugers ferie inden semester 2 starter og der er heldigvis lovet helt enormt godt vejr de næste uger, på trods af vi på onsdag går ind i vores vinter, inden jeg flyver en uge til New Zealand med en masse af mine yndlings mennesker, hvor vi skal stå på ski!

Love,
Anna

Likes

Comments

I går var dagen som jeg efterhånden har ventet på og sukket efter meget længe, nemlig vores galla. Selvom jeg har brugt 2 måneder på at lede efter den helt perfekte kjole endte jeg med at finde denne torsdagaften, men jeg er mere end tilfreds med hvad jeg endte med at have på. Jeg havde sammen med mine bedste veninder herfra lejet et hotelværelse, hvor vi gjorde os klar sammen og aftenen kunne ikke have været startet bedre. Derudover sluttede den også helt perfekt på toppen af parkeringshuset med nogle af mine absolut bedste venner, hvor vi så solopgang. Alt i alt den skønneste aften jeg vil kigge tilbage på længe og jeg glæder mig allerede til næste semesters galla!

Love,
Anna

Likes

Comments

I dag er det mors dag og selvom det ikke er noget vi rigtig går op i, i min familie, har denne dag været lidt hårdere end alle andre. Det er efterhånden tre måneder jeg sagde farvel til min mor og jeg savner hende så uendeligt meget og der er intet jeg ville ønske mere, end at jeg havde muligheden for at give hende en buket blomster personligt og et kæmpe stort kram. Jeg har altid været meget tæt knyttet til min mor og altid talt med hende om alting og spurgt hende til råds hver eneste gang jeg har skulle tage en beslutning, så dét at jeg nu bor knap 16.000 km fra hende og med 8 timers tidsforskel har været en kæmpe udfording, men jeg har lært så meget om mig selv og det er en del af det at blive vokse og flyve fra reden - mere om det i et andet indlæg!
Jeg håber I nyder mors dag, forkæler jeres mor en lille smule ekstra og får en fortsat rar søndag, inden er ny uge står for døren i morgen.

Love,
Anna

Likes

Comments

En uge er gået og jeg har været på endnu et getaway i denne weekend. Vi startede fredag med en dag i Noosa og derefter brugte vi 2 dage på den populære sandø, Fraser Island. På trods af jeg lørdagmorgen vågnede op med vanvittige smerter i min hals og nu ligger med halsbetændelse, var Fraser Island virkelig et af de mest fantastiske steder jeg nogensinde har besøgt og kun kan anbefale jer at besøge, hvis I nogensinde skulle komme herned. Noosa minder mig så meget om derhjemme, den hyggeligste ferieby og stranden der er så lækker!

Love,
Anna

Likes

Comments

Jeg er hjemme igen efter den bedste weekend i meget lang tid. Hvis I har fulgt med på enten snapchat eller instagram har I nok set, at det gik vildt for sig både fredag- og lørdagaften og både i går, lørdag og i dag blev dagen brugt på stranden og på havet - en del af os brugte en del tid på at surfe - noget jeg virkelig er blevet bidt af siden jeg kom her! Jeg har endnu ikke mit eget board, men det står helt klart højest på min ønskeliste - de er bare ikke helt billige, desværre. I aften vil jeg tilbringe i min seng med en kop te og et afsnit af 13 reasons why, inden en ny uge og meget stresset uge står for døren i morgen. Hele min krop gør ondt efter at have surfet i flere timer, man bruger virkelig alle sine muskler.
Jeg håber I har haft en lige så skøn weekend!

Love,
Anna

Likes

Comments

Endelig fredag og for mit vedkommende forlænget weekend, da vi har fri på mandag, yay! Ikke nok med det skal jeg henover weekenden til Byron Bay, min absolut yndlings by her i Australien, so far. Jeg skal afsted med en hel masse nice mennesker, primært surfere, hvilket betyder weekenden står på fest, surfing og lækker mad - mine pt. 3 yndlings beskæftigelser pt. I kan følge med på min Instagram (@anna_shields) og Snapchat (anna_shields) og ellers glæder jeg mig til at dele en masse billeder med jer når jeg er hjemme igen. Nyd jeres weekend!

Love,
Anna

Likes

Comments