At kunne se tilbage på mine 2 skønne efterskole år, sidder jeg nu her med ambivalente følelser omkring det hele.

Det har været to år med både op og nedture, men begge år har fuld betydning for mig. I løbet af disse år har jeg lært en hel masse nye mennesker at kende og ikke mindst har jeg lært nogle helt nye sider af mig selv - og jeg er blevet mere klog på hvem jeg er som individ.

Når jeg tænker tilbage på sommeren 2014, var jeg en meget genert pige. Jeg turde dårligt gå ud i de sociale hjørner, og være med i en snak. Jeg kom fra en lille privat skole i Randers. En skøn skole, med meget musik, og flere kreative fag. Skolen valgte jeg specielt fordi den var lille. Jeg gik i en klasse, med mange dygtige børn, og følte mig nok ret hurtigt placeret som en lille forsigtig pige, der havde svært ved at stå på egne ben. Hurtigt fik man mig til at føle at jeg ikke var særlig dygtig, og det har jeg egentlig haft siddende på mig, indtil jeg kom til efterskolen. Jeg mistede totalt min selvtillid i en klasse fyldt med skønne, men meget egoistiske unge mennesker. Til sidst fik jeg forklaret mine forældre, hvor trist og ensom jeg egentlig var, og derefter tog vi rask en beslutning om jeg skulle prøve noget helt andet.

Mit valg blev Onsild Idrætsefterskole i 9. klasse. En skole som er meget rummelig, ikke kun for elite folk, men for bredden og for unge med handicap.
Det blev for mit vedkommende starten på et nyt og positivt syn på mit ungdomsliv.
At være på efterskole er så givende og motiverende, og de ansatte er med til at give os en oplevelse for livet.

Jeg har lært så meget nyt om mig selv ved at gå på efterskole i 2 år. Mit første år var jeg den "bette". Jeg blev nok båret på hænder og fødder, fordi mine roomies havde lyst til at tage sig kærligt af dem der var de små. Af natur er jeg stille, men meget social. Har nemt ved at omgås andre mennesker, og elsker at gøre andre glade og hygge om dem. Det fik jeg i den grad lov til, og allerede her voksede min selvtillid. Pludselig var der nogle der havde brug for mig, og her var det ikke kun karaktererne og det faglige der var i fokus.
På første år var vi en stor gruppe, som mindede meget om hinanden. Vi hyggede med sport, ture, skolen og lærerne. Vi var faktisk en rigtig stor og kærlig familie. Jeg nød mit år. Jeg var slet ikke i tvivl om hvor min 10. klasse skulle tages. Efterskole var for mig simpelthen det bedste der var sket i mit liv.

Mit valg faldt sammen med mine forældre og skolen, på at andet år på efterskole skulle foregå på Onsild igen. Her fik jeg opbygget en del selvtillid, og troen på at jeg var god nok. Det betød meget for mig, at jeg var i trygge rammer.
Sommeren 2015 startede et nyt år på oies "som vores skole kaldes". Jeg var mega spændt og glædede mig vildt, til at se de nye elever, og hvem jeg skulle bo på værelse med. I år var der overtal af drenge, ca 55 drenge og 25 piger. Hvilket gav massere af hormoner i luften på en flok unge teenagere. Vi var en blandet flok, alle søde og rare på hver sin måde. Den første tid var der meget uro, pga mange utilpassede unge mennesker. Det var rigtig ØV. For mit vedkommende gav det en masse utryghed, og i perioder var jeg nok lidt trist. Flere fik advarsler, og andre blev desværre sendt hjem, ikke kun på "tænker", hvilket ville sige de skulle hjem og tænke over, om de stadig ville være en del af efterskolen eller ej.
Heldigvis gør efterskolerne en del, for at sende de unge videre i systemet. Men her var det selvfølgelig ærgerligt, at vi pludselig mistede en del, som vi jo allerede var kommet til at holde af. Thats life.....

Det blev aldrig helt det samme år for mig, fordi jeg ikke kunne lade være med at sammenligne alt fra sidste år. Men her kommer jeg så ind i kampen, hvor det nu var min tur til at være "voksen" og træde i karakter. Jeg fik talt om tingene med vores forstander, som heldigvis tog mig meget alvorlig. Vi fik ændret på en masse regler, som gik mange af de unge på. I voksen verdenen var det nok ikke noget der betød noget særligt, men det gjorde det for os. Det var vigtigt for mig at han lyttede, og gjorde noget ved tingene. Meget hurtigt i forløbet mødte jeg min første rigtige kæreste. Oliver. Vi har nu holdt sammen i 10 måneder på godt og ondt. (Heldigvis mest godt). På mange områder er jeg den samme pige som da jeg startede. Nu tør jeg bare gå igennem lokalet, med rank ryg og oprejst pande. Jeg har simpelthen lært at sige fra, og har fået troen på, at jeg er ligeså meget værd som mange andre.
Lilleskolen holdt mig lidt nede, men efterskolen har i den grad fået mig til at smile. Her har jeg fået venner for livet. Lærerne er noget helt andet end i folkeskolen. Her er vi en stor familie. Igen på godt og ondt. Men heldigvis mest godt.

For jer som går og overvejer et efterskole ophold. KOM AFSTED I EN FART.

https://www.youtube.com/watch?v=GwiSd7LfNCk

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Hey søde læsere

Igår Torsdag, besluttede jeg mig for, at købe disse lækre sneaks. Jeg har tænkt længe på, om jeg skulle gøre det, da jeg vidste at det var en populær sko, som rigtig mange har idag. Men jeg gjorde det, og har på ingen måde fortrudt købet. Det gode ved denne sko, er at den kan gå til næsten alt tøj, da den har nogle friske farver, som virkelig udstråler glæde, forår og ikke mindst sommer. Ikke desto mindre har den en super lækker blød bund, som man går skide hamrende godt i. En sko jeg helt klart kan anbefalde, da den pipper ens outfit rigtig godt op. Linker selvfølgelig skoene nederst.

Jeg er ked af, ikke at have været så meget på, men jeg vil prøve at gøre mit bedste, for at blive mere opdaterende.

Rigtig god weekend.

Masser af kys fra A

Link til skoene: HER

Likes

Comments

Kære læsere!

Nu er det vidst på tide, at jeg fortæller lidt om mig selv. Har set mange andre bloggere lave dette indlæg, og jeg syntes det er så hyggeligt at læse, hvem man er som person i forskellige situationer. Nu forsøger jeg i hvertfald på min blog, god læselyst. 

Som i nok allerede ved, er mit navn Anna. Jeg er 17 år gammel, og er bosat her i Randers. 

Til hverdag, går jeg ude på Paderup Gymnasium i 1g, hvilket jeg er utrolig glad for. Følelsen af at være omringet af en masse skønne mennesker, hvor hver evig eneste dag, kan give en det største smil på læben. 
Jeg er en pige som går utrolig meget op i mode og tøj. Jeg bruger rigtig mange penge på tøj, vidst også lidt for mange, har jeg på fornemmelsen. Men mode er ihvertfald en stor del af min livstil. 

Min fritid går på at være sammen med venner/veninderne, familien, festerne og ikke mindst fitness. Er blevet meget motiveret af at gå i fitness flere gange om ugen. Det hjælper mig specielt, hvis jeg har en dårlig dag, men bestemt også hvis jeg har en god dag, for så ved man at man har gjort en god gerning for sig selv.

Men i min fritid, bruger jeg også utrolig meget tid på lektier og afleveringer. For det er der meget af på Gymnasiet. Det var jeg heldigvis også forberedt på, inden jeg startede, men i perioder kan det være enormt hårdt. I det man nærmest ikke har tid til andet. Vi har uger uden så mange lektier, men også uger hvor der bare er en masse lektier, og afleveringer oveni. Så det svinger lidt med hvor meget tid jeg har. Prioritere gymnasiet, og menneskerne deroppe meget højt.


Min lidt mørke kulør skyldes, at jeg har en oldefar som var franskmand. Ellers er jeg fuldt ud dansk. 

Som person, kan jeg virke genert udefra, men så snart man lærer mig at kende, så er der fart på. Hvilket vil sige at til fester, ser man mig typisk på dansegulvet.. 

Jeg er en åben og smilede pige, som kun vil dem omkring mig det bedste. Har det sådan lidt, hvis dem omkring mig ikke har det godt, jamen så har jeg det heller ikke godt. Jeg er den type menneske, som behandler andre ordentligt, så kan det godt være at alle ikke giver mig en god opførsel, men hvis jeg skulle være ligesom dem, ville jeg ikke være mig selv. 

Hvis i følger med på min instagram, vil i kunne mærke at jeg er en pige, som elsker at tage billeder. Billeder af hvad jeg foretager mig, og bare inspiration. Der er nok gemt, en lille fritidfotograf inde i mig, hehe. 

Jeg bor herhjemme sammen med mine forældre. Jeg har to storebrødre, men som er flyttet hjemmefra med deres kærester. Min ældste storebror, skal faktisk her til sommer være far. SÅ jeg kan fra sommer af også blive kaldt "faster Anna", hvilket jeg glæder mig meget til. 

Det var lidt om mig, jeg håber ikke det var for "kedeligt". Hvis i har andre spørgsmål, som kommenter gerne under dette opslag, det vil betyde meget. 

Torsdags kys fra A



Likes

Comments

Ingen kan gå igennem livet uden at miste én, de holder af. Alligevel kan det være svært at forestille sig, hvor ondt det gør, når sorgen tager fat.

Når en man elsker dør, kan sorgen være overvældende. De fleste oplever heldigvis, at sorgen med tiden bliver lettere at bære. Mennesker reagerer forskelligt på at miste. Man kan føle savn, tomhed, smerte, vrede og lettelse, og følelserne kan veksle.

Søndag den 26. Februar mistede jeg min kære morfar på 92 år. Han sov stille ind søndag aften. Han havde et langt og lykkeligt liv, uden at fejle spor.

Det er svært at sige noget generelt om, hvordan sorg rammer den enkelte. Og hvordan man kommer til at håndtere tabet. Jeg må sige det kom som et chok, selvom jeg godt vidste tiden var inde, gjorde det utrolig ondt da det skete. Man glemmer hurtigt om den tid han var demens, og begynder at huske de gode og ikke mindst sjove minder man havde med ham. 

Det gjorde ondt helt ind i sjælen, omkring hjertet og i brystet. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, da jeg sad i kirken. 

Jeg er så stolt over at kunne kalde ham min morfar. Han kæmpede til det sidste, en ægte bokser, som han nærmest levede af hele hans liv. 

Han er herned gemt, men aldrig glemt! 

Likes

Comments

Jeg har hele mit liv været tynd, og det er sådan min krop er skabt fra naturens side, men som naturlig undervægtig pige, møder jeg dagligt stødende og sårende kommentarer omkring min krop/vægt. Jeg bliver beskyldt for at være opmærksomhedskrævende, spiseforstyrret, syg og grim, blot fordi jeg er tynd. Jeg er sikker på at det sårer en tynd pige ligeså meget, som det sårer en tyk pige, at høre negative kommentarer omkring ens krop.

Jeg har altid haft en god appetit, og jeg har da også en stor sød tand, som mange andre også har. Jeg ville gøre alt for at spise en masse usund mad, og vide jeg kunne tage på af det.. Men uanset hvad jeg spiser eller gør, bliver jeg ikke tykkere. Jeg er bare det man kalder tynd fed, hvilket jo heller ikke er sjovt.

Jeg havde en episode sidste år hvor jeg nærmest ikke turde spise fordi folk altid skulle kommentere på det, så i en uge spiste jeg i smug. Men det gik hurtigt væk igen, for jeg kunne mærke det var forkert. Jeg bekræftede mig selv. I dag lever jeg med at høre forskellige kommentarer fra folk, og egentlig være ligeglad.


Hvilke konsekvenser har det rent fysisk og psykisk (generelt)?
Det med at man kan blive mobbet, blive ked af folks kommentarer (psykisk) og set fra et fysisk perspektiv det kunne være sådan noget med at holde på energi, varme, kunne passe tøj mm. Brysterne er små, og knoglerne er tydelige. 

Jeg har været udsat for direkte mobning fra voksne mennesker, ekspedienter i tøjbutikker, andre unge og helt fremmede fra nettet og på gaden.

Min største drøm har også altid været at få større former, men det er bare ikke så nemt, når man i forvejen har svært ved at tage på.

Mine udfordringer:
At rose mig selv, og bekræfte mig selv i at være er god nok, og at jeg sagtens kan, ved at tro på mig selv. Det er et af mine meget svage punkter. Som jeg arbejder på, både med familien og vennerne.

Hvad har det betydet for mig?
​Der kan både være fordele og ulemper ved at være tynd.
At sige "fuck du er tynd" til en pige/dreng, kan gøre ligeså ondt, som hvis du sagde "du er tyk". For små ord om en selv, rammer en fordi det er så personligt.

En god fordel er at mange tynde piger og drenge bliver udvalgt til at blive model. Jeg har selv været valgt, og var engang følgemodel for "Unique Models". Når man er inde i den branche, glemmer man alle de negative ord, og tanker om sig selv og ens krop. 

En anden fordel kunne også være, hvis nogle af ens venner kommentere noget på en, giver komplimenter, og ikke er ude for at genere ens kropsbygning/udseende.

Dette er et meget sårbart emne for mig at bringe op, men det er en stor del af mig. Jeg tror/ håber, at der er andre unge piger (og drenge) derude som har det ligeså - hvilket er det der har givet mig modet og lysten til at skrive dette indlæg.


Kommenter gerne hvis i har flere spørgsmål :)

Likes

Comments