Denne uges blogger er smukke Anna. Hun ønsker at holde sine indlæg på bloggen så impulsive som muligt og forsøger at imødekomme sine læsers forespørgelser. Derudover drømmer hun om at bo i Californien og have et arbejde, som hun nyder. Læs med her og lær Anna bedre at kende.

Hej Anna, hvordan har du det? Hvordan føles det at have ugens blog?

Jeg har det rigtig godt. Jeg har nydt juleferien sammen med min familie, venner og kæreste. Det er utrolig smigrende at blive udvalgt som ugens blogger - det er helt klart en motiverende faktor for fremtiden.

Hvad kommer vi til at læse mere om på din blog?

Jeg har brugt utrolig meget energi på at planlægge de fremtidige indslag, men jeg vil stadigvæk forsøge, at holde mine indlæg så impulsive som muligt, med stort fokus på at imødekomme mine søde læseres forespørgsler.

Hvad er dit bedste modetip generelt?

Det lyder super cliché, men jeg mener at man skal forsøge at fremhæve de sider af sig selv, som man bedst kan lide. Derudover synes jeg, at det er vigtigt at man til bedste evne, forsøger at skabe sin egen stil.

Hvordan spenderer du helst din lørdag aften?

En typisk lørdag aften for mig, foregår enten sammen med min kæreste, enten ude at spise, eller hvor vi henter takeout, ellers ser jeg mine venner/veninder til diverse arrangementer.

Hvilke andre bloggere bliver du inspireret af?

Jeg må ærligt indrømme, at jeg sjældent har tid til at læse alle de andre fine blogs på Nouw, så meget som jeg ville ønske, men jeg finder bl.a. Sandra Willers blog super interessant og inspirerende at følge med i.

Del dit hemmelige talent med os!

Min evne til at redigere mine billeder lyse og glade, er i hvert fald noget jeg tit bliver spurgt om, så det kunne eventuelt være et talent jeg besidder - jeg ved dog ikke hvor godt det falder ind under kategorien "hemmeligt"

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Det er svært at sige nu, da jeg kun er 17 år og derfor stadig ikke er helt sikker på hvad jeg vil. Jeg håber dog at jeg bor i Californien og har et arbejde som jeg nyder.

Hvad er opskriften på succes for dig og din blog?

Det synes jeg er et utroligt svært spørgsmål at svare på! Jeg ved ikke om min blog er nået til det "stadie", hvor den har opnået succes som sådan, men jeg mener dog samtidig at dét at nogen læser og følger med på min blog, kan give mig en lille følelse af succes. Men "opskriften" for enhver blogger er uden tvivl er være sig SELV. Hvordan man så viser det, er selvfølgelig forskelligt fra blogger til blogger!

Nævn 3 ting som du ønsker dig lige nu!

Sommer, sol og en Chanel taske!!!


Forfatter

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Denne kategori har ingen indlæg.