Header

I dag bliver første indlæg i serien top 6, her vil jeg fortælle om min top 6 af forskellige emner. Da det i forvejen er svært for mig at vælge en top 6 i de fleste emner, så vil de 6 punkter blive skrevet i vilkårlig rækkefølge.

I dag går jeg lige på og hårdt med top 6 - Mandlige skuespillere. Det har ikke været et nemt valg, men mine 6 yndlings mandlige skuespillere kommer her:



Leonardo Dicaprio

Leonardo Dicaprio er 42 år og fra Californien, USA. Han har medvirket i ca. 30 film og blev nomineret til sin første Oscar som 19-årig. Han er kendt fra filmene Titanic, The Great Gatsby, The Wolf of Wallstreet, The Revenant og The Aviator.

Ekstra: Han har været nomineret til flere Oscars, men har "kun" vundet en for sin nyeste rolle i The Revenant.



Benedict Cumberbatch

Benedict Cumberbatch er 40 år gammel og fra Storbritanien. Han har medvirket i ca. 24 film samt diverse teaterstykker og tv-serier. Han er kendt fra serien Sherlock Holmes, filmene 12 Years a Slave, The Imitation game samt filmene om Hobitten.

Ekstra: Han har været nomineret til 1 Oscar og modtaget mange andre priser.



Johnny Depp

Johnny Depp er 53 år gammel og fra Kentucky, USA. Han har medvirket i ca. 60 film og spiller desuden musik. Han er kendt fra filmene Edward Scissorhands, Pirates of the Caribien, Sleepy Hollow og Alice i Eventyrland.

Eksta: Han arbejder ofte sammen med instruktøren Tim Burton, og spiller mærkelig, excentriske roller.



Will Smith

Will Smith er 48 år og fra Pensylvania, USA. Han har medvirket i ca. 29 film og er særligt kendt fra Men in Black, Independence Day, I am Legend og Focus.


Ekstra: Han er gift med Jada Pinkett og sammen har de sønnen Jaden og datteren Willow.



Morgan Freeman

Morgan Freeman er 79 år og fra Tennessee, USA. Han har medvirket i ca. 56 film og er især kendt fra En Verden Udenfor, Seven, Batman, Million Dollar Baby og Bruce Almighty.


Ekstra: Han har også instrueret flere film.



Eddie Redmayne

Eddie Redmayne er 35 år og fra Storbrittanien. Har har medvirket i 16 film og forskelligt tv og teater. Han er særligt kendt fra Les Miserables, The Theory of Everything, Fantastic Beasts and Where to Find Them og The Danish Girl.

Eksta: Eddie Redmayne er en meget ny skuespiller og brød først rigtigt igennem i 2012 med Les Miserables.

Det var så den første Top 6, jeg håber på at forsætte dette som en serie, så i kan lære mine præferencer bedre at kende. Hvis i har forslag til kategorier må i endelig skrive dem i kommentaren.

Husk på at ovenstående skuespillere står i tilfældig rækkefølge.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

"The Selection - Udvælgelsen" bliver første boganmeldelse her på bloggen. Jeg læser generelt ikke så meget, på trods af at jeg rigtig godt kan lide det. Men jeg har altså fået læst første bog i rækken nu, og her en anmeldelse af den.

Fakta:

Udvælgelsen er nr. 1 i serien The Selection. Den er skrevet af Kiera Cass og oversat til dansk af Sarah Feddersen Thomsen hos forlaget Tellerup. Bogen er på hele 432 sider, men med en rimelig stor skriftstørrelse, så den er super overskuelig og nem at læse. Bogen er genren Science Fiction, dog uden at være klassisk Sci-Fi med rumvæsener og robotter. 

Handling:

Bogen handler om pigen America, som bor i landet illéa. Landet er opdelt i 8 kaster, hvoraf 1'erne er kongelige, 2'erne og 3'erne er velhavende og derfra bliver kasterne fattigere og fattigere helt indtil 8'erne, som er hjemløse og omstrejfere. America hører til kast 5 sammen med sin familie. Hun har et hemmeligt forhold til fyren Aspen, som kun er 6'er, hvilket er temmeligt unormalt, da pigerne oftest vil gifte sig op ad. Selvom familien mangler penge, er America tilfreds med sit liv, og sin kommende fremtid. Prins Maxon af illéa er blevet myndig og skal finde sin kommende brud. Alle ugifte piger modtager en tilmeldingsseddel, hvor de kan tilmelde sig til Udvælgelsen, her vil 35 piger konkurrere om at blive Maxons brud. America bliver mod sin vilje udtrukket, og er tvunget til at deltage i konkurrencen. På paladset opdager hun, at Maxon er mere en et flot ansigt, og på trods af Aspen, begynder følelserne at buldre op i hende. Slottet er plaget af oprører, som ikke ønsker det illéa, som findes, og derfor angriber de paladset. 

Anmeldelse:

Jeg synes, at bogen er en super god bog, som helt klart fortjener at blive læst. Den er nem at læse, og fanger hurtigt ens interesse. America er en rar karakter, og historien bliver fortalt i 1. person af hende. Bogen er rimelig enkel, og man har derfor ret nemt ved at se tingene for sig. Man vælger hurtigt, om man holder med Maxon eller Aspen, hvilket giver endnu mere lyst til at se hvad der videre sker. 

Jeg havde i første omgang forventet, at man til sidst i bogen ville finde ud af, hvem America vælger, og også hvem der bliver prinsesse, men det gør man ikke. Jeg går ud fra, at man får svar på dette i 2'eren, som jeg helt sikkert skal læse. 

Oprørerne skaber uro på paladset, og angriber flere gange i løbet af bogen, dette giver et ekstra spændingsmoment, som gør det en tand federe at læse videre. 

Bogen er helt sikkert købet værd, og jeg ser frem til at læse videre i serien. 

Et lille minus er, at bogen minder mig en smule om The Hunger Games serien i en mildere udgave. Det er stadig en pige som skal kæmpe for et bedre liv, fordi hendes familie lever i fattigdom, og mit gæt er at Kiera Cass har fået inspiration fra Suzanne Collins storsælger. Udvælgelse er dog tilpas ændret, så den bliver ikke en kopi, derfor er det bestemt stadig værd at læse den videre. 

Andet minus går ikke til forfatteren, men til oversætteren. Jeg synes ikke oversættelsen er særligt god, og især det faktum at alle de kongelig bliver tiltalt "lady", "miss" og "Majestæt", men også bliver tiltalt "Du", "din" og "dig" i stedet for "de" "deres" og "dem" i gennem hele bogen er lidt forvirrende. Man får både indtrykket af, at det hele er fornemt, men så bliver det lidt ødelagt, når de samtidig er dus allesammen. 

Alt i alt en super god bog, som kun har små minuser. Bogen er for dig som elsker verdnerne fra "The Hunger Games" "Divergent" og "The Mazerunner". 

Bogen får 8,5 ud af 10 stjerner. 



Likes

Comments

Nu til bloggens første anmeldelse. Vi starter hårdt ud med hitserien Game of Thrones.

Fakta om serien:

Game of Thrones har indtil videre 6 sæsoner med 10 afsnit af ca. 60 minutter i hver sæson. Serien bygger på en bogserie ved navn: "A Song of Ice and Fire". Bøgerne er skrevet af George RR Martin, men tv-serien er skabt af David Benioff og Dan Weiss. Den kan ses på HBO og er på engelsk.

Handling:

Game of Thrones er en middelalderlig serie, som fortæller kampen om et stort kongerige. Der er fra start af flere personer, som ønsker at overtage tronen deraf titlen. Vi følger en masse personer, som hver især har deres egen lille historie kørende. De små historier er alle en del af en større fortælling, og karakterne møder hinanden på kryds og tværs i løbet af serien. Den indeholder også et fantasyelement, men selvom dette er en vigtig del af serien, så fylder det langt fra det hele.

Bedømmelse:

Serien er personligt en af mine yndlingsserier, fordi den altid er spændende, og man kan ikke køre død i den. Første sæson var hård at komme igennem, fordi serien indeholder utroligt mange vigtige karakterer, som kan være svære at finde rundt i. Dog lærer man hurtigt deres navne, huse og relationer. Man skal også vende sig til de meget specielle navne. Heriblandt navnene: Daenerys, Ygritte, Westeros, Davos, Tyrion og Missandei.

Serien sparer ikke på noget, hverken krig, blod, sex eller ubehøvlet sprog og opførsel, men dette gør den for mig mere ægte og realistisk. Handlingen er spændende, og man bliver tiltrukket af den action der hele tiden foregår.

Skuespillerpræstationerne i Game of Thrones er eminente, og de mange forskellige typer bidrager til, at der altid er mindst én man kan have sympati med og én karakter man kan hade. Man finder hurtigt den person man vil holde med, men dette valg kan ændre sig fra et afsnit til et andet, fordi personen enten dør eller viser en ny, dårlig side af sig selv. Jeg har taget mig selv i flere gange at have ondt af en Karakter, som jeg ellers hadede fx. Cersei.

Desuden er serien filmet i fantastiske omgivelser, heriblandt Maltas gader, Irlands snelandskaber og Marokkos ørken. Kostumerne er helt i top, og man kan tydeligt se at der ikke er sparret på de elementer, som gør filmen mere troværdig og middelalderagtig.

Personligt holder jeg med Daenerys samt Jon Snow. Jeg er vild med karaktererne Tyrion Lannister, Arya Stark og Daenerys Targaryen.

Game of Thrones er alt i alt en fantastisk serie, som helt klart skal ses! Serien er for dig som elsker spænding, er villig til at følge godt med og har lyst til at leve sig ind i et unikt univers med fantastisk spillede karakterer.


Serien får 10 ud 10 stjerner.


Likes

Comments

Velkommen til min nye blog!

Efter mange overvejelser har jeg nu oprettet den, og jeg er spændt på at se, hvordan det vil gå. Her på bloggen vil jeg anmelde forskellige ting. Primært bøger, film og serier, men med tiden vil der måske også komme albums og musik på listen.

Jeg ser meget frem til at dele ud af mine erfaringer og holdninger til de forskellige værker. Generelt ser jeg mange serier og film i min fritid, og engang i mellem får jeg også læst en bog eller to.

Nu må vi se hvor mange der vil følge med, jeg er i hvert fald taknemmelig for, at du læser dette!

//Anmelderuniverset//

Likes

Comments