Her hos os er det helt klart mindstebarnet, der fylder mest. Men vi har en stor dreng (næsten voksen), som vi rigtig tit er mega stolte af.

Tobias er 17 år. Der er 6 år mellem mine drenge.
Tobias er en dreng, der ikke gør et stort væsen ud af sig selv. Han var nem som lille, nem som Tween og nem som teen.
Ej okay, som baby gjorde han opmærksom på sig selv med en god omgang kolik. Han startede hver dag kl 16, når Claus var på vej hjem. Og fortsatte til omkring kl 20-21 hver aften. Et par af vores gode venner kom ofte om aftenen og gik rundt med ham i stuen, mens vi spiste. Vi frygtede en rende rundt om spisebordet, fordi det var det, vi gik rundt om. Og det var heldigvis sommer, da han blev født, så jeg kunne trille barnevognen med den ene hånd og spise med den anden. Og Claus skar min mad ud i gaffelbider.
Kun en gang som lille måtte vi køre hjem fra vores venner, fordi han var helt umulig. Det har vi aldrig prøvet siden.

Nu er han en stor fornuftig dreng, som man kun kan være stolt af. Han har klaret folkeskolen med gode karakterer, og er meget målrettet i forhold til hvad han vil i fremtiden. Han vil være fysioterapeut - gerne sportsfys. Han har tilrettelagt sin STX efter det. Han knokler med lektier og møder op i skole hver dag. Også når han er lidt halvsløj. Og får stadig fine karakterer i stort set alle fag - med undtagelse af skriftlig biologi 😉
Men i engelsk laver han så flotte opgaver, at læren spørger om hun må bruge hans opgaver til fremtidig undervisning.

Han fik som 13 årig job som avisbud. Det job beholdt han, indtil han som 16 årig fik job i Føtex. Han passer sit arbejde til UG og slange.

Kæft hvor er jeg stolt af ham. Men jeg fortæller ham det slet ikke nok. Han skal skamroses, så han bliver helt flov😄 Man burde jo råbe det til himlen, når ens søn får ros alle vegne fra.

Tobias - du er en hamrende skøn, charmerende og dygtig dreng, og jeg er så stolt af dig, så jeg er ved at revne. Love u

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Så fyldte mindste barnet 11 år.
Pludselig har man ikke små børn mere.
Jeg gruer for at holde børnefødselsdage....... Og bare fordi man er pædagog, behøver man ikke altid at være mega rummelig. Jeg frygter altid det værste. Og jeg har været ved at løbe skrigende hjemmefra.
I børnehaven var det nemt - 1 times tid i børnehaven, så var det overstået.
Så kom 0. Klasse, 10 drenge hjem. De var alle vegne, og de raserede hele hytten. Vi havde arrangeret skattejagt og andre lege. De kunne ikke følges ad og hjælpes med at finde posterne, hvilket resulterede i at Gustav stor tudede, for et par stykker var løbet i forvejen, og havde fundet et par poster før de andre. Så skulle man skælde ud og lave meget strenge regler for at alle skulle følges. Og jeg endte med at ringe og sige undskyld til min mor, som var deres klasselærer. Undskyld for alle de gange, hvor jeg havde tænkt, at hun var lidt for streng ved dem. Undskyld for alle de gange hvor jeg syntes, at hun burde gå på pension. Og bare undskyld...... Og hun var ved at omkomme af grin. Jeg var træt resten af dagen, det var forfærdeligt. Og vi var enige om at det gad vi ikke mere.
1. Klasse holdt vi fødselsdag i legejunglen. Nemt..... Ind i to store biler efter skole. Jeg skulle bare sørge for boller og lagkage. Drikkevarerne blev købt i legejunglen. Vi så stort set ikke drengene. Kun når nogen kom til skade eller de skulle spise boller og kage. Og det havde de næsten ikke tid til. Til gengæld var jeg lige så træt bagefter, som da vi holdt det hjemme. Larmen i legejunglen var forfærdelig.
2. Klasse blev det i svømmehallen. God deal...... Drenge og omklædningsrum. Ja det var så kun min mand, der kunne det😊 Den havde jeg regnet godt ud. Det gik super godt. Men da de kom op af vandet og skulle i cafeteriet, så fik jeg alligevel travlt. Travlt med at dæmpe dem, så andre kunne være der også. Og med at holde dem på stolene, så de ikke løb rundt i cafeteriet.
10 års fødselsdag er noget særligt. " Du må inviterer 5 -6 stykker, som kan overnatte." Meeennn Gustav mente at han ikke kunne vælge nogen fra - han er nu en god dreng. De kom kl 18 en fredag aften og skulle hjem kl 11 lørdag formiddag. Igen fyldte de hele hytten, men de havde det sjovt. Kl 1 om natten måtte jeg dog sidde vagt, fordi nogen ville sove og andre ville drille. Puder forsvandt mens de prøvede at sove, og der bredte sig en lynch stemning. Næste morgen lavede vi brunch til dem og de pakkede sammen. Der var Chips og popcorn alle vegne i stuen, gangen og køkkenet. Hold nu op en rengøring.....
I år kom 6 ud af 10 inviterede. Og min mand var på arbejde. Eftersom de er blevet større, fylder de også mere. Igen var hele huset under belejring. Der blev kastet bomber og man blev skudt. De løber op og ned af trapper og alle vegne. Det var nu meget hyggeligt, da de satte sig til at fortælle vittigheder for hinanden.
Men det er nogen skønne drenge, som jeg rigtig godt kan li'. De er bare bedst, når de ikke er så mange sammen😄😄😄 og igen er jeg bare SÅ træt bagefter. Det gjorde det heller ikke bedre, at jeg skulle ud og finde min hund midt i det hele. Nogen havde glemt at lukke dør og havelåge....
Jeg ved ikke, om jeg gruer for næste år. Jeg glæde mig bare til de er så store, at det ikke kræver det vilde af mig. Og til de kan sidde stille på en stol. Og ikke lege med maden.
Men så er de så store, at man skal bekymre sig om, hvor meget de drikker. Hvad de smadre. Hvor de sover og hvor de kaster op. Mon det nogensinde bliver nemmere?

Likes

Comments

Langt forude.
Målet er Storebælt Broløb 9.sept 2017
Jeg er lige startet forfra efter en skade - hæl spore i venstre fod. Så nu er det bare op på hesten igen, og håbe på at foden holder.

Min første halvmarathon var broløbet 2014. Også her skulle jeg starte fra bunden efter en skade. Billetten var købt et helt år før, og der startede træningen også. Målet var at gennemfører uden at blive samlet op af bussen....😊

Lets face it - jeg er ikke hurtigløber. Jeg er faktisk ikke bygget til at løbe.
Men jeg kan godt li det. Og jeg løber med verdens bedste løbehold. De sødeste, sjoveste og bedste piger, som kommer tilbage og henter mig, når jeg kommer for langt bagud. Som motiverer mig og presser mig, og siger jeg skal komme, når jeg ikke gider. Og som gider at støtte mig undervejs i et løb, som Naturhalvmarathon. Der havde jeg en løbepige med mig på cykel. Hun var vandbære for mig, opmuntrede mig og pressede mig, da jeg var ved at give op. Og andre var hjælpere på ruten, så der fik man også opmuntrende tilråb. ( og min søde mand fulgte mig på ruten, tog billeder og opmuntrede. Synes ikke det var så fedt på dagen, men nu er jeg mega glad for det.)
Og da jeg endelig kom over målstregen, som en af de sidste halvmarathon løbere, stod de med medalje og pokal. Og resten af tilskuerne var gået hjem, men mit hold stod der.

Så når man er skadet, så mangler man det fællesskab. Grin, pjat, støtte og opmuntring.........Og ja jeg kunne jo også bare tage cyklen og køre ved siden af dem, men jeg forsøger at holde mig i gang i motionscentret. Der er ikke dage nok i ugen.... Så jeg glæder mig til, jeg er kommet godt i gang igen, så jeg kan komme tilbage til mit hold. (Heldigvis er vi også meget sociale, så vi laver også andre ting sammen)

Jeg forsøger mig med en træningsplan på endomondo. Der taster jeg nogen oplysninger, også bliver der lavet en plan for mig. Indtil videre passer tempo og afstand meget godt, og jeg har løbet uden at få ondt i foden for første gang i lang tid. Så alle mand kryds fingre for mig.

Likes

Comments

Nu gør jeg det.....

Nu har jeg gået og leget med tanken om at blogge i noget tid. Kan en "gammel" kone, som mig, have en blog? Jaaaa man kan, hvad man vil, så nu prøver jeg.

I vil blive taget med i mit liv, mine oplevelser på godt og ondt.

Jeg har i denne uge holdt ferie med min familie. Tobias er 17, så det er begrænset, hvor meget han deltager i familielivet. Men Gustav på 10 år, vil gerne lave noget, når vi nu holder ferie.

Så vi tog en tur til " den blå planet". Der har vi aldrig været før, så det skulle vi da prøve..... I efterårsferien!!!!!! Hold op der var mange mennesker - et godt råd, køb billetten hjemmefra. Der var kø langt udenfor til dem, som ikke havde købt billet hjemmefra. (Det havde vi lige klaret i bilen😊) Så vi gik direkte ind.

Det var en rigtig god oplevelse, på trods af de mange mennesker. Vi havde ikke travlt, tog os tid til at kigge i de forskellige akvarier, men hele tiden med bevidstheden om at der var mange der skulle til. Vi skal helt sikkert en tur derind igen på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange.

Så gik turen til Fanø sammen med min mor og Gustav. Tobias og hans kæreste Lea fik tilbuddet, men de havde lige et bryllup i Lea's familie. Og Claus glædede sig til en weekend helt for sig selv.

Vi besøgte min tante. Vi har fundet rav, været i både Nordby og Sønderho. Og set den fantastiske naturlegeplads, med figurer udskåret i træ, blåpladser og en ræv.... I morgen søndag vender vi næsen hjem igen.

Skøn ferie med plads til afslapning og oplevelser. Og nu er jeg klar igen til hverdagen og arbejde frisk og veludhvilet.

Likes

Comments