Hey friends!

Så nærmere vi os efterårsferien, og min starter faktisk lidt tidligere.

I onsdags rejste jeg nemlig 2.383 kilometer. Man skulle tro at jeg skulle over på den anden side af kloden, men jeg skal egentlig bare på Mallorca..

Jeg havde en 3 timers lang flyvetur, som jeg syntes var helt fint, fordi jeg elsker at flyve. Men jeg ved også godt at man nemt kan komme til at kede sig ekstremt meget på en flyvetur - især hvis den er lang.

Jeg har derfor nedfældet mine ultimative survival råd til dig der skal flyve langt:

Nakkepuden, den er grim og den er besværlig at håndtere, men wauw hvor den bare gør en forskel. Der er ikke noget værre, end at få hold i nakken halvanden time inde i flyveturen og dernæst være tvunget til at sidde ret op og ned de resterende 9 timer af din flyvetur. Den er intet mindre en essentiel for den perfekte flyvetur.

Bogen er essentiel! For skulle du være så uheldig, at have set alle film der er at se på flyet, eller endnu værre, der er måske ikke noget at se. Så er en god bog, hvor man kan fordybe sig fuldstændig, det bedste til at slå et par timer ihjel. Der er noget ganske særligt ved at læse en bog i et strejk – man får helheden med og giver dig fuld mulighed for indlevelse. Læs mit indlæg om bøger HER.

Tørklædet holder dig varm når aircondition i flyet stikker helt af og du er bange for om du nu skal bruge første halvdel af din ferie på at være ramt af den værste forkølelse. Tørklædet er også handy hvis du nu skulle være bange for at savle i søvne når du sover, så smækker man det bare lige hen over skærmen på sig selv.

Headphones kan man ikke leve uden – om det så er for at koble sig på flyets entertainmentsystem, lytte til lydbog eller lidt afslappende musik når man alligevel skal sove. Et sæt headphones er uundværlige. Og endnu vigtigere – så slipper du for at bruge de uhyre dårlige udgaver som flyet tilbyder.

Snacks kan man ikke få for lidt af. Jeg har altid pakket tasken fuld med nødder, lidt slik (meget slik) og andre snacks. - da det værste jeg ved simpelthen er flymad. Der var faktisk et tidspunkt hvor jeg syntes at flymaden var ganske okay, men det er gået ned ad bakke den seneste tid. Derfor er det en rigtig god idé selv at have lidt mad med, da 10-12 timer i et fly er længe uden at få stillet sulten.

Vådservietten er en af mine bedste rejsevenner. Jeg har altid nogle med, for så kan man lige svinge forbi toilettet og friske sig lidt op. Man bliver så hurtigt nusset af at sidde i et fly, hvor det er koldt det ene øjeblik og ulideligt varmt det næste. Vådservietten frisker op og giver dig en hurtig følelse af at virke lidt mere ren og lækker.

Minitørshampoo – jeg ved ikke hvad der er galt med mit hår, men det fedter afsindigt meget når jeg flyver. Man kommer hele tiden til lige at røre lidt ved det, man falder i søvn oven på det med sine fedtede kinder osv. Derfor har jeg en minitørshampoo i min taske, så jeg igen lige kan fise på toilettet og få styr på situationen.

Derudover vil jeg aldrig rejse i tøj der sidder tæt ind til kroppen og jeg har altid flere lag tøj på, så jeg kan tage af og på alt efter temperaturen i flyet. Der er ikke noget værre end at fryse og ikke kunne gøre noget ved det.

Jeg håber at I kan bruge mine små tips.

Knus Anastasija.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Hey Friends!

Efteråret er sneget sig hurtigt ind på mig, og kulden og jakkerne har allerede fundet sin vej frem igen, desværre... MEN jeg elsker altså bare efterårsmode, det er min yndlings sæson, ift. mode!

Jeg har derfor sammensat 3 efterårs outfit som jeg selv meget gerne vil hoppe i. Det er nogen lidt forskellige outfits, men alle sammen så flotte, synes jeg.

Det første outfit, som ses ovenpå er mega fedt da det har de orange bukser, skoene fra gucci og den fine taske fra YSL.

Nr 2. outfit som er nedeunder, til venstre er mere casual fordi det er nogen rolige farver der bliver brugt, men alligevel meget flot da det hele bliver piftet op med Chloe tasken og den sorte beret.

Det sidste outfit som er til højre nedenunder, er super flot og elegant.

Der er den lækre sweater med igen, men denne her gang sammensat med en nederdel, som er super fin med røde toner i, som selfølgelig passer med skoene og tasken.

Jeg håber at i kan lide de tre outfits og kan finde inspiration til jeres efterårs tøj.

Og hvis i gerne vil fornye jeres garderobe til efteråret så ville jeg helt klart anbefale at shoppe på Asos og NA-KD, da man altid kan finde noget flot tøj til lidt penge. - og især nu når efterårs kollektionerne er kommet ud.

og til de to hjemmesider kan i faktisk få fri fragt på, ved brug af de her link.

Fri fragt til Asos..

Fri fragt til NA-KD.

Knus Anastasija.

// Dette indlæg er lavet i samarbejde med Rabble. //

Likes

Comments

Hey Friends!

Så er sommeren ved at være slut og vi nærmere os efterår.

Den kommer langsomt snigende og snart er alle de grønne blade blevet helt orange.

Efteråret er klart en af mine yndlingsårstider, eftersom man kan klæde sig lækkert i flere lag.

Det kan dog være lidt svært at finde ud af hvad man skal have på, da det den ene dag kan være alt for varmt til en sweater og næste dag lige tilpas med en vinterjakke.

I dagens post har jeg fundet en række lækre og cool tørklæder.

Måske tænker I at det er lidt tidligt, men det er altså begyndt at være koldt, (især om morgenen hvis man cykler i skole) så hvorfor ikke være i god tid med det varme tørklæde?

Jeg er et tørklæde-menneske. Og det lyder måske lidt sært.

Men jeg elsker tørklæder i alle former, farver og print. Det er smukt på din taske, det er smukt om din hals og ser dejligt ud omkring dit hår. Store tørklæder, små tørklæder, silke, kashmir, uld – you name it!

Jeg synes at tørklæder er super praktiske, da de kan bruges på rigtig mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge.

Jeg håber at i kan finde inspiration og måske finde jeres nye vinter tørklæde i det nedenstående billedet.

Knus Anastasija.

// 1. Lala Berlin HER// 2. Coach HER// 3. Acne Studios HER// 4. Beck Søndergaard HER// 5. Baum Und Pferdgarten HER//

Likes

Comments

Hey Friends!

I lørdags var jeg til The Voice 17 koncert inde i Tivoli. Og det var en helt fantastisk aften!

Jeg havde en virkelig god aften sammen med min veninde hvor jeg fik danset igennem og hygget mig.

Der er en helt vild stemning i tivoli når de mange artister går på, og der er altid lidt til enhver smag. I år var det nogen mega fede artister der optrådt som fx Anne-Marie, Skinz, Cityboys & Topgunn, Kesi og Gulddreng.

Jeg glædede mig mest til at høre Scarlet Pleasure, Rita Ora, Sigala og Martin Jensen.

Som en overaskelse kom Lukas Graham og optrådt med Brandon Beal med sangen Golden. Og de gjorde det så godt med masser af energi og et festligt Tivoli.

Vi stod ret tæt på scenen hvilket er ret vildt da vi ikke havde stået og ventet i flere timer. Vi kunne se hele scenen og havde en fest sammen med en masse andre mennesker, der også var klar på at synge med.

Lige før koncerten startede stod vi over ved den røde løber hvor alle de kendte kom, og der nåede vi at få taget billeder med nogen Youtuber.

Hvis man er personen der godt kan lide at gå til koncerter, men ikke har tiden eller synes det er for dyrt, så er The Voice en god mulighed for at opleve mange artister på samme tid til få penge. Det koster nemlig kun Tivolis entré eller et sæsonkort.

Knus Anastasija.

Likes

Comments

Hey Friends!

Så er jeg tilbage.

I dette indlæg har jeg valgt et lille udpluk af billeder fra min sommerferie som jeg vil fortælle jer om.

Jeg føler på ingen måde at disse billeder repræsentere min sommerferie fuldt ud, men det er også fordi jeg har ladet kameraet ligge og hygget mig.

På billedet ovenpå ses en superfed bil som jeg bare blev nød til at tage et billede af - den havde stået udenfor mit arbejde hele dagen og pinede mig om hvorvidt jeg lige skulle løbe ud og tage et billede elller vente med når jeg var færdig med at arbejde.

Næste billede er af den flotte solnedgang, og så har vi lige de to sidste billeder som bare er mig, og et billede af en pæon som er min ynglings blomst som der vokser i vores have.

Det kommer måske ikke som den største overraskelse, men jeg har igen arbejdet hverdag i min sommerferie. Så det har betydet at jeg har været i sommerhus hele ferie - Vores sommerhus ligger i Hornbæk så det er nu meget fedt.

På billedet ovenpå ses tre billeder fra starten af min sommerferie - En is jeg fik når det endelige blev varmt nok og ikke regnede mere. Røde roser som var ej så flotte og voksede i vores have og til sidst et billede fra da jeg var ude og sejle. ;)

Næste billedet er fra slutningen af sommerferien hvor Hornbæk Havnefest startede.

Her ses et billede af nogen blomster igen igen og et billede af min hund.

Hornbæk havnefest var super fedt, selvom jeg dog arbejdet om dagen, tog jeg ud om aftenen. Jeg hyggede mig virkelige meget og lavede nogen sjove ting.

Her ses et billede af hvordan der var til havnefest- der var proppet med mennesker. Fredag og lørdag var jeg ude til cirka klokken 4 om natten og det var virkelige sindsygt så mange menneske der var, men også mega hyggeligt.

På et af de andre billeder ses en masse tegninger jeg har lavet, da jeg faktisk er gået i gang med at male med vandfarver. Det er noget jeg har gjort meget over sommeren og som jeg virkelige er blevet glad for. Jeg anbefaler det helt klart til andre da det er mega sjovt og man kan virkelige være kreativ.

Jeg håber at i kunne lide det her indlæg!

Knus Anastasija.

Likes

Comments

Hey Friends!

Jeg er her stadig, bare lige så I ved det.

Jeg har haft en lille krise de seneste par måneder, hvor jeg har siddet og stirret frustreret ind i computerskærmen og indvendigt skreget “SÅ TÆNK DOG MENNESKE”, mens computeren bare hånligt har lyst mig lige i skærmen, mens jeg blot er blevet mere modløs.

De fleste kender nok det hvor man bare ikke lige er i humøret til at skrive og man ikke lige har noget på hjertet som er sådan vildt spændende - Sådan har jeg haft det det sidste stykke tid.

Jeg har siddet ved min computer og tænkt at nu var det altså snart på tide at jeg fik skrevet noget, men hver gang jeg gik ind for at skrive noget, kunne jeg simpelthen ikke finde på noget at skrive.

I sommerferien har jeg ikke haft tid til at blogge da jeg har arbejdet vær dag - jeg poster et indlæg om min sommerferie senere.

Nu er jeg så startet i skole og har igen ikke tid.

For hvad sker der også med tiden? Den drøner forbi med 100km i timen, og man kan ikke nå noget. Selvom dagene er blevet længere (nu er de ikke så lange mere) følger jeg stadigvæk ikke at jeg ikke har tid nok.

Forleden havde jeg en dag hvor jeg var enormt frustreret over at et døgn kun har 24 timer, da det er så tydeligt at jeg har brug for i hvert fald 10 mere. Ikke nok med at jeg føler at tiden glider ud mellem mine hænder, så er der nærmest intet sol, og man bliver næsten nød til at tage vinterjakke på i AUGUST!

Ikke nok med at ens liv stormer forbi, så stormer det kraftedme også med regn udenfor....

Knus en frustrerede Anastasija.

( må være ærlige og sige at idag dog har været en ret dejlig dag med masser af sol ;)


Likes

Comments

Hey Friends!

Alvorlig overskrift – jeg gør mig meget i det dramatiske kan I nok fornemme.

Jeg kom den anden dag til at diskutere død og religion med en bekendt, hvilket fik mig til at overveje hvordan jeg tror himlen er – det var relativt nemt: masser af chokolade, Coca Cola på GLASFLASKE, min computer, en strand og vingummi bamser (kun de grønne).

Men at overveje helvede?! Hvad er egentlig det værste man kunne forestille sig? Det er faktisk lidt af en udfordring, men jeg har givet det et skud:

Helvede er:

1. Evig modvind

Det lyder umiddelbart ikke som det værste, men forestil dig at du konstant er på en cykel i modvind. Du har mega travlt, du tramper i pedalerne, men du kommer ingen vegne. Du kan ikke stå af cyklen, du skal blive på den. Du er magtesløs. Du kan mærke at dine lår syrer til, din frustration stiger og du tramper endnu hårdere, mens vinden bliver endnu kraftigere. Dit ur siger at du kan nå det hvis du træder til, men intet sker. For evigt.

2. Langsomt internet

Du skal sende den vigtigste ansøgning i dit liv. Du har brugt uger på at rette den til, andre har læst den og alt er perfekt. Du har deadline om mindre end 2 minutter, du sætter dig ned, indtaster mailadressen og trykker send. Internettet tænker. Og det bliver ved og ved og ved og ved og ved.

Det er ikke kun i dette scenarie at det langsomme internet driller dig: du har taget det bedste selfie nogesinde og kan ikke vente med at din instagram skal eksplodere og du skal blive den nye Kim K. Dette selfie vil uden tvivl ændre dit liv: MEN billedet bliver aldrig lagt op. Den bliver ved med at sige Failed – try again? For evigt.

Knus Anastasija.


Likes

Comments

Hey friends!

Sommeren er nu ved at være skudt godt i gang og nu varer det ikke længe, før alle festivalerne starter!

Jeg skal desværre ikke selv på nogen festivaller i år, heller ikke umiddelbart til nogle koncerter, men det kan stadig nå at ændre sig ;) Og jeg har derfor lavet en musthave festival liste og et par inspirations collager med festival/ koncert outfits som jeg selv ville elske at have på.

Jeg er ret vild med det der "Coachella-look", som består af et cowboy-hippie agtige look. Men jeg kan dog mest lide at det er lidt mere stilet, med noge Mules sko eller nogen fede sneakers, solbriller, en cool taske og gerne en masse vilde smykker og accessories. -og masser af frynser og flæser.

Jeg synes at man helt klart skal være farverig og skille sig ud på en festival eller til en koncert.

Men når det så er sagt skal man huske, at tage noget på, som man føler sig godt tilpas i. Det er højst sandsynligt mange timer, man skal bevæge sig rundt i det samme, så tænk lige en ekstra gang over det.


Er det første gang, du skal på festival, eller har du prøvet det op til flere gange?

Ligemeget hvad, er disse fem ting et musthave og du ved det!!

1. Solcreme: FORHÅBENTLIG er det okay vejr i den tid, du er på festival, og så bliver der brug for solcremen. Du er på festival og det behøver derfor ikke at være den helt dyre af slagsen, det skal bare være en, som kan proppes i både ansigtet og på skuldrene.

2. Ansigts wipes: ansigts wipes + intimservietter, yes intimservietter! Der er faktisk ikke så meget andet at sige til dette, for du ved jo nok godt selv, hvad du skal bruge intimservietter til..

3. Engangskamera: Dette synes jeg, næsten er det vigtigeste, da du kan få nogle gode grin efter festivalen, når du har fået dine billeder fremkaldt. Det behøver selvfølgelig heller ikke at være det dyre og fancy kamera, som er vist ovenfor, det kan være det helt simple engangskamera, hvilket også tager dejlige billeder.

4. Bæltetaske: Ja, det er super nødvendigt!

5. Ørepropper: Gør dig selv den tjeneste at købe ørepropper til de få gange, du rent faktisk sover. Det er guld værd! Af en eller anden grund, er man altid så uheldig at Techno fyrene har placeret deres camp lige ved siden af dit telt.

Sidste to tips som jeg lige ville have med er:

– DROP MAKE-UP’EN –

Jeg ville nok selv tage en concealer med, til at dække de sorte rande under øjnene, læbestift og en mascara, men lad vær' at tage hele beautyboxen med, du orker det alligevel ikke efter første-dagen. Og så kan man jo også få sine vipper farvet hos frisøren, for behøves man ikke at tænke på mascaraen.

– DROP DET HVIDE (OG NYE) TØJ –

Lad vær med at tage dine nye hvide sneakers og din sarte, men helt sikkert smukke, blonde-kjole med. Du får det ikke brugt, og hvis du endelig gør, så får du det i hvert fald ikke brugt når du kommer hjem igen…

Jeg håber at i kunne bruge tipsene og få lidt inspiration fra collagerne jeg har lavet.

Knus Anastasija.

Likes

Comments

Hey friends!

Mandag… dagen der altid overrasker med at være så utrolig nederen. Man har 6 gode dage til lykkeligt at glemme hvor modbydelig mandag egentlig er. Hvis du skulle være i tvivl om hvordan en mandag føles har jeg lavet en liste til “Hvordan man genkender en mandag”:

1. Det er som udgangspunkt gråvejr

Tænk over det – 9 ud af 10 mandage er grå og kølige og det er også den dag hvor du helt havde glemt at du lod din cykel stå hos veninden natten til, da du ikke kunne finde din cykelnøgle. Det betyder så også at du i dag kommer ca. 30 minutter for sent i skole – spørg dig selv: er det mandag? Svaret er JA.

2. Du har ikke mere kaffe og din skyr er for gammel
Mandag er ikke en dag der indbyder til at spise morgenmad, ikke fordi du ikke har tid, men simpelthen fordi der sker et eller andet sindssygt mandagmorgen i dit køkken hvor din kaffe forsvinder, din skyr er gammel og Føtex bare ikke åbner før klokken 08.00 hvor man har været sulten i små to timer og desuden burde sidde på sin cykel (i modvind) på vej i skole.

Spørg dig selv: er det mandag? Svaret er JA.

3. Modvind… i alle retninger
Du får fat i din cykel, sætter dig op og er klar til at fyre afsted gennem gaderne som den racermyg du egentlig er. Du tramper i pedalerne, dit hår flyver tilbage i vinden og du tænker at du burde have sindssygt meget fart på. Virkeligheden er, at du ligner en musvåge der ikke bevæger sig en meter, da modvinden er så stærk. Du forsøger at skifte retning for at få lidt medvind, eller i det mindste sidevind, men hvor end du drejer er der modvind. Du spørger dig selv: er det mandag? Svaret er JA.

4. Din kalender fucker med dig

Du har sat uret til 06.30 så du kan stå op, spise morgenmad, og gå i bad. Du kommer dog til at snooze 7-9 gange og ender med at have mega travlt alligevel. Efter du har været i bad, spist morgenmad og taget tøj på indser du at du først møder klokken 13.00 og at du sagtens kunne have sovet et par timer mere. Du spørger dig selv: er det mandag? Svaret er JA.

God mandag

Knus Anastasija.

Likes

Comments

Hey Friends!

Så er Disneyland billederne part 1 ude!

Den første dag i Disneyland var der ret koldt og ingen sol, så billederne er lidt kedelige. - men det nu er ok, jeg skulle jo have nogen billeder fra dag 1 ;)

Knus Anastasija.

Likes

Comments