I dag blev jeg anbefalet af en af mine fantastiske veninder at se et program på ChrichriTV. Jeg har hørt om Chrichritv før og de programmer der er på siden, men jeg havde endnu ikke taget mig sammen til at begynde udforske denne side indtil i dag!
Min søde dejlige veninde skriver til mig og anbefaler mig et program som hedder "Damerne om det runde bord" . Det er et program, hvor fem kendte danske kvinder diskuterer forskellige emner såsom kropsidealer, ligestilling, dating osv.
Det program hun anbefalede mig at se, var den med kropsidealer. Hun kender til den måde mit humør omkring mig selv kan skifte lige som vinden blæser.. Den ene dag kan jeg elske min skæve ryg og vil vise alle, at jeg er stolt af den, og den næste dag kan jeg være så ked af det og tænke "hvorfor miiiig?!".

Men jeg ser det her program og jeg blev totalt bidt af det! For de kvinder har jo ret! Som ung kigger man altid på en mere "falsk virkelighed" på instagram og andre diverse sociale medier. Man burde gå op i at være sund og glad, hvilket jo ikke nødvendigvis hænger sammen med at være tynd eller slank. For sundhed er jo mange ting, der er den fysiske sundhed og den psykiske sundhed... jeg glemmer nok meget den psykiske og det tror jeg ikke at jeg er ene om!

En af kvinderne i programmet nævnte noget jeg kunne genkende alt alt ALT for godt i mig selv! Det med at man står op om morgenen og tænker "Føj, ser jeg sådan ud" altså at mange har en tendens til at nedgøre sig selv og udpege alle de dårlige ting, i stedet for at nævne alle de gode (super dumt alligevel). De snakker også om at man skal acceptere den kropsform man har og elske den. Man kan ikke få det berømte mellemrum mellem benene, man kan ikke få smalle skuldre og man kan ikke få hvepsetalje, hvis ikke kropsformen "tillader" det!

Så efter at have set programmet, har jeg sat mig for at sige tre positive ting til mig selv (og om mig selv) om dagen. I dag har jeg valgt mine øjenvipper, kraveben og ankler.. Det kan måske lyde latterligt, men det er tre ting og det er en start. Så håber jeg at ved at starte på dette, kan det ændre mit relative negative syn på mig selv, til et mere positivt med tiden <3

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Til at starte med, vil jeg sige, at jeg håber at i alle har haft en dejlig jul og en smuk og dejlig nytårsaften!

Nu er vi gået ind i den berømte januar måned! Den måned hvor vi alle skal have styr på vores liv igen, efter at vi alle har proppet os selv med slik, marcipan, julemad og meget meget mere... Personligt har jeg nydt december måned måske en aaanelse for meget, det indrømmer jeg gerne og selvfølgelig har jeg et nytårsforsæt...


Men et eller andet sted, så hader jeg det. Jeg hader, at jeg hvert eneste år siger til mig selv "Nu gør du det! Nu kan du godt! Du vil prøve at være tynd! Du har viljestyrke nok!" og jeg i sidste ende må indrømme, at det havde jeg fanme ikke alligevel. Så kan jeg ellers få lov til at sidde og slå mig selv i hovedet, men jeg prøver at spise både chips og chokolade, for nu når jeg (I midten af januar måned) har fundet ud af at jeg har en rygsøjle som en regnorm (hvilket jo ikke er helt forkert, hvis i har læst mit sidste indlæg, haha) kan jeg jo lige så godt bare give op.

Men men men... i denne januar måned, så skal det være! Jeg skal have et andet mål end at tabe mig, for hvis jeg ikke taber 5 kilo på en uge, så mister jeg troen på mig selv. Så mit nytårsfortsæt er her i år, at blive stærkere både fysisk og psykisk. Jeg skal arbejde med mig selv på forskellige måder, for at finde ud af hvad der fungerer bedst for mig! Jeg starter med noget jeg har prøvet før, jeg udelukker al form for pasta, ris, brød og kartofler i min kost den næste måned og ser hvordan min krop denne gang vil reagere. Forskellen fra de sidste par år og dette år, er at jeg for første gang glæder mig en lille smule til at komme i gang!

Jeg håber at alle jer som har et nytårsforsæt, lykkedes med det og bliver gladere mennesker i 2018!


Januar... din b*****

Likes

Comments

Ja, som overskiften så fint siger det, så har jeg skoliose og det har jeg haft i mange mange år efterhånden.

Kort sagt er skoliose en skævhed på rygsøjlen som enten er et S eller et C, skævheden på rygsøjlen kan svinge rigtig meget! Stortset alle mennesker har en lille skævhed i deres ryg, den er dog så utydelig og ubetydelig at det nok ikke bliver opdaget. Men mellem 3-5% af børn og unge har skoliose i sådan en grad, at det bliver opdaget, og ud af de 3-5% har 0,3-0,5% af dem behov for behandling. Og selvfølgelig er jeg en af de 0.3-0.5% som har haft behov for behandling.

Jeg har aldrig haft smerter i ryggen pga. min skoliose, derfor gik der også rigtig lang tid før den blev opdaget, men her kommer starten på min (meget lange) historie om, hvad skoliose har betydet for mig.

Da jeg var 12 år gammel, var jeg konkurrencesvømmer og havde min mormor og morfar med til et ganske almindeligt stævne. Dette stævne vil dog altid stå meget tydeligt i min hukommelse pga dens udfald!
Jeg havde lige svømmet mit yndlingsløb og var gået op for at snakke med min mormor og morfar om, hvordan det var gået. Men da jeg kom derop og inden jeg kunne nå at sige noget, bad min morfar mig om at vende ryggen til og lige bukke mig ned, så han kunne se min ryg. Jeg kunne godt fornemme på stemningen at alt ikke var helt som det skulle være, men han ville ikke uddybe noget overfor mig, så jeg tænkte ikke videre over det.

Et par uger efter stævnet fortalte min mor mig, at jeg skulle til læge og lige have tjekket op på min ryg. Hun sagde at min morfar havde set en ulighed i den måde hvorpå min ryg havde arbejdet med musklerne til det stævne vi havde været til. Jeg tænkte ærligt ikke særlig meget over det at skulle til lægen, for ingen vidste jo noget endnu. Jeg kom til lægen og fik taget nogle røntgenbilleder, som viste at min rygsøjle gik som et S og jeg havde meget store skævheder, på henholdsvis 50 og 55 grader (hvilket i kan se på billedet). I det øjeblik gik det op for mig, at det her nok ikke var helt normalt og min verden væltede... Alle de spørgsmål jeg ligepludselig havde, som mine stakkels forældre ikke kunne svare på, fordi de heller ikke selv vidste noget.

Herfra startede hele forløbet som jeg senere kommer meget nærmere ind på, med fysioterapeut, mensendieck, body SDS, kranio sakral terapi og meget meget mere.


Håber at i alle har haft en vidunderlig jul! 

Likes

Comments

Jeg starter i morgen... Puha jeg har sagt det meget! Oftest lige efter at jeg har spist en masse lort som chips, kage eller bare overspist sådan helt generelt med almindelig mad. Men starter jeg så dagen efter? Nej, det gør jeg ikke.. for når jeg vågner, så kan jeg stadig se de cookies jeg har bagt dagen før (og de skal vel spises, for det er da spild af penge, hvis jeg smider dem ud, ikke?) Eller det er nok noget jeg mest bare bilder mig ind at det er. Efter en længere diskussion med mig selv, bliver jeg som ofte enig med mig selv om, at så er det da bare dagen efter at jeg starter! (og det går jo slet ikke i ring nej..). Det ender som regel med at når jeg ligger i min seng om aftenen og tjekker instagram, hvor jeg selvfølgelig følger Victoria Secret modeller og diverse piger med gudesmukke kroppe.. så ligger jeg og får helt ondt i maven over, hvad jeg selv har proppet mig med hele dagen. Burde jeg have det sådan? Nej, det burde jeg vel ikke. Jeg burde have det godt med at være en størrelse 36 som jeg er og ikke tænke "34 lyder meget bedre end 36". 

Specielt lige i dag, kan jeg mærke at jeg ikke har lyst til at kigge mig selv i et spejl.. Jeg sidder og skriver eksamen og det har bare trukket så skide mange tænder ud de sidste to døgn, så overskuddet har ligesom ikke været til at skulle spise sundt. Det er nogle dage som i dag, at jeg ville ønske mit stofskifte var lige så højt som fritfald i tivoli, og jeg ikke havde et behov for at tænke over, hvad jeg indtager. (DRØMMETÆKNING I KNOW! men det må man godt nogle gange)
Overvej det lige, spise alt det man havde lyst til og være slank som et siv, det lyder ikke dårligt i mine ører, men nu skal man jo også prøve acceptere hvordan man ser ud, det er sku bare ikke lige så nemt som det lyder.

Håber får en skøn aften! 

Likes

Comments

Hvad er det perfekte liv? Er der overhovedet et perfekt liv?

Kender i det, når man bare har styr på tingene? alt kører på skinner... Ingen sure miner, ingen dårlig hårdag, livet er så nemt og lige til, ingen skavanker og man ser altid så skide godt ud på billede? Det gør jeg ikke.

Jeg er så god til at kigge på alle de flotte piger på insta, se på deres perfekte liv og deres slanke trænede kroppe, for derefter at kritisere mig selv og slå mig oveni hovedet. For hvorfor er jeg ikke lige så pæn fra naturens side? Hvorfor spiser jeg chips og bager kage, når jeg kunne nøjes med et salatblad? Hvorfor har jeg ikke selvkontrol til at gå ned i fitness i stedet for at ligge under dynen? Hvorfor kan jeg ikke side lige så pænt med en flot holdning som de kan?
Og når jeg først begynder at tænke disse tanker, puha! så kan det da gå helt galt oppe i knolden på mig.

Selvfølgelig har jeg et ønske om at alt det jeg drømmer om bliver til virkelighed, men det sker vel ikke medmindre man er ærlig overfor sig selv og andre? Men hvis man skal til og være ærlig, skal man så også fortælle om alle de dårlige dage og alle de gange man synes at tingene er allermest uretfærdige? Ja, det tror jeg faktisk at man skal, så derfor er det, hvad jeg har besluttet mig for at gøre! Førhen havde jeg en anonym blog, hvor jeg fortalte om en lidelse jeg har, men denne gang bliver det offentligtgjort, for hvis budskabet er at få folk til at stå frem og fortælle hvem de er, hvorfor skulle det så blive gjort anonymt?

Denne blog vil blive brugt til at fortælle gode, sjove, dejlige, triste og trælse oplevelser og historier!


Likes

Comments