I dag havde jeg en underlig oplevelse. En oplevelse, som desværre har resulteret i, at jeg føler mig "nøgen".

Min sødeste roomate (og bedste ven gennem 5 år) kom hjem i dag fra skole. Han spurgte om jeg havde planer for resten af aftenen og jeg svarede, at det havde jeg ikke. Af høflighed (og i tilfælde af muligheden for en filmaften eller noget andet hyggeligt som venner nu laver), spørger jeg ham. Han har måske planer, og jeg spørger ind til hvad det er. Han vil ikke fortælle hvad.

Normalt er jeg typen der er ret god til at respektere andres grænser for, hvad de ikke vil tale om (af hensyn til at jeg selv har været typen, som ikke ville fortælle andre noget), men det generede mig at han ikke ville fortælle mig det. Altså jeg kunne INTET få ud af ham. Og det er nu anden gang på få dage at han er sådan.

Det generer mig egentlig kun fordi at jeg fortæller ham alt. Og jeg mener virkelig ALT. Jeg har ingen hemmeligheder for drengen. Og nu vil han ikke snakke til mig.


Mit issue er, at jeg føler ikke, at han stoler på mig (hvilket han jo insisterer på at han gør). Nu er jeg jo også bare en følsom pige, men jeg skal ikke lyve. Han ramte en øm nerve. For nu har jeg ikke lyst til at fortælle ham noget. Nu lukker jeg i som en musling og tankerne fiser rundt i hovedet på mig.
Jeg ved jo godt, at det er latterligt, og selvfølgelig skal han have lov til at have sit privatliv. Men grr, hvor det irriterer mig.

Føler mig helt magtesløs og barnlig. Simpelthen så træls.

Move your blog to Nouw - now you can import your old blog - click here!

Likes

Comments

Shit jeg har lige gjort noget, som ikke engang er gået op for mig endnu. Jeg har lige droppet ud af skole.

Jeg var igang med at læse fag op på DTU, så jeg kunne studere medicin til sommer, men det var så dødssygt. Så nu har jeg bare meldt mig ud. Så hvad nu?

Nu ved jeg godt at det ikke betyder, at jeg ikke kan komme til at læse medicin, men jeg tror bare jeg fik en åbenbaring. Jeg skal ikke studere naturvidenskabeligt.

Tværtimod overvejer jeg at dedikere mit liv til at være selvstændig. Være min egen chef. Have kontrol over økonomi, vareproduktion og faktura. Min far er selvstændig, så har tænkt mig at snakke med ham om mulighederne.

Men lige nu er jeg på en måde i chok. Jeg mener.. Basically har jeg lige smidt hele min fremtidsplan ud af vinduet..

Likes

Comments

Okay, så lately er jeg begyndt at lytte til en del Selena Gomez. Har aldrig rigtig været fan, men hendes seneste album er nu altså meget fedt! Anyways, så jeg hørte den der sang 'Good for you' (sig hvad I vil, men den er stadig lækker) og kom til at tænke på mit eget liv udfoldet i seksualitetens glæder og mistrivsel. Alt det der 'body positivity'. Personligt så er jeg ikke typen der kan/vil være intim på den måde med et andet menneske, som jeg ikke kender, men selv da jeg var i forhold over længere tid, så haltede den seksuelle del af forholdet. Ikke fordi den ene part ikke nød det eller i den dur. Mit eget syn på mig selv ændrede sig og det gjorde det umuligt for mig at slappe af. Jeg og ham led i lang tid under mit eget kritiske syn af mig selv (for han fandt mig jo utrolig sexet. Tro det eller lad være).

Der bliver snakket så meget om bodypositive, det er fedt, jeg støtter det fuldt ud.. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle os som lider under bodyNegativity. På trods af komplimenter fra de nærmeste (venner, familie, kærester osv.), så er det pisse svært at slippe tanken og følelsen om, at man bare ikke er god alligevel.

Det er ikke før nu, at jeg er begyndt at slippe de tanker mere og mere, og alligevel, så tænker jeg over, hvordan jeg ser ud, når jeg kan mærke adrenalinen pumpe på grund af tiltrækning.

Så hvordan skiller man sig af med sådan en følelse af utilstrækkelighed, når man allermindst bør have det?

Likes

Comments