Shit jeg har lige gjort noget, som ikke engang er gået op for mig endnu. Jeg har lige droppet ud af skole.

Jeg var igang med at læse fag op på DTU, så jeg kunne studere medicin til sommer, men det var så dødssygt. Så nu har jeg bare meldt mig ud. Så hvad nu?

Nu ved jeg godt at det ikke betyder, at jeg ikke kan komme til at læse medicin, men jeg tror bare jeg fik en åbenbaring. Jeg skal ikke studere naturvidenskabeligt.

Tværtimod overvejer jeg at dedikere mit liv til at være selvstændig. Være min egen chef. Have kontrol over økonomi, vareproduktion og faktura. Min far er selvstændig, så har tænkt mig at snakke med ham om mulighederne.

Men lige nu er jeg på en måde i chok. Jeg mener.. Basically har jeg lige smidt hele min fremtidsplan ud af vinduet..

Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - click here!

Likes

Comments

Okay, så lately er jeg begyndt at lytte til en del Selena Gomez. Har aldrig rigtig været fan, men hendes seneste album er nu altså meget fedt! Anyways, så jeg hørte den der sang 'Good for you' (sig hvad I vil, men den er stadig lækker) og kom til at tænke på mit eget liv udfoldet i seksualitetens glæder og mistrivsel. Alt det der 'body positivity'. Personligt så er jeg ikke typen der kan/vil være intim på den måde med et andet menneske, som jeg ikke kender, men selv da jeg var i forhold over længere tid, så haltede den seksuelle del af forholdet. Ikke fordi den ene part ikke nød det eller i den dur. Mit eget syn på mig selv ændrede sig og det gjorde det umuligt for mig at slappe af. Jeg og ham led i lang tid under mit eget kritiske syn af mig selv (for han fandt mig jo utrolig sexet. Tro det eller lad være).

Der bliver snakket så meget om bodypositive, det er fedt, jeg støtter det fuldt ud.. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle os som lider under bodyNegativity. På trods af komplimenter fra de nærmeste (venner, familie, kærester osv.), så er det pisse svært at slippe tanken og følelsen om, at man bare ikke er god alligevel.

Det er ikke før nu, at jeg er begyndt at slippe de tanker mere og mere, og alligevel, så tænker jeg over, hvordan jeg ser ud, når jeg kan mærke adrenalinen pumpe på grund af tiltrækning.

Så hvordan skiller man sig af med sådan en følelse af utilstrækkelighed, når man allermindst bør have det?

Likes

Comments

Om ikke mindre end 32 dage kommer min aller tætteste veninde fra Aalborg og besøger mig i København. Vi har ikke set hinanden i et års tid, og sidst vi sås var jeg helt ude på et skråplan. Jeg var stadig syg, fyldt med selvhad og lav selvværd og havde derfor ikke taget den store vare på mig selv, som man kan sige (aka. Jeg havde lagt mig ud og lignede generelt en hjemløs, fordi "hvad var pointen?").

ANYWAYS, jeg er blevet rask nu (alt relativt, man har vel sine dårlige dage), og vil gerne kunne vise mig fra min bedste side, så hun kan sige til mine gamle klassekammerater, hvor godt jeg havde det og så ud.

De næste 32 dage, skal derfor gå med at gøre gode ting for mig selv. Jeg skal behandle min krop og mit sind med den respekt og kærlighed de fortjener. Hver dag skal gøre mig godt (det er egentlig en tanke jeg altid burde have haft), om det er i form af at jeg skal motionere, være social, være kreativ, spise godt, så skal jeg bare nyde det og have det godt.

Når det eneste ønske et menneske har, er, at være glad, så er det virkelig kun op til én selv. Jeg er blevet lokket i fordærv i for lang tid nu, og nu er det simpelthen på tide, at jeg prioriterer anerledes. Det er jeg dog voksen nok til at kunne indse.

Slutteligt, en masse billeder fra da jeg var i mit livs form i gymnasiet.. Det er f*ndme mine goals.


Likes

Comments