Header

Hey igen!

Jeg har gået og spekuleret over, hvad jeg kunne skrive om her de første par gange og er kommet frem til at fortælle jer om en god og en dårlig oplevelse, jeg har haft med min søster. Jeg håber, at I kan bære over med, at det er et lidt langt indlæg;)

Hvis vi starter ud med den dårlige oplevelse, skal vi cirka et år tilbage. Den foregår nemlig i sommerferien 2016, hvor min familie og jeg gik rundt i Løkken (badeby i Nordjylland) og kiggede i butikker, da det pludseligt blev rigtig svært for min søster. Hun blev meget urolig, og midt i alt stressen tog mine forældre en hurtig beslutning, der gik ud på, at hun skulle have en is med min mor og jeg. Så ville hun forhåbentligt også køle lidt ned, mens min far og lillebror kiggede videre i butikker. Vi satte os et sted og skyndte os at købe en is til min søster. Ved siden af os sad et par nordmænd, som sad og førte en helt almindelig samtale, men kastede dog et par gange irriterede blikke over mod min søster som ellers - i vores øjne - var begyndt at komme til sig selv igen. Men lige så snart hun fik isen i hænderne, smed hun den lige i ansigtet på den norske kvinde ved siden af os. Jeg skyndte mig at samle isen op fra jorden, mens min mor med et godt greb om min søster flere gange prøvede at undskylde på min søsters vegne. Damen blev frustreret og rullede øjne af os. Vi endte med at skynde os ud til bilen og ringe til min far og lillebror, som mødte os på parkeringspladsen.

Fornemmelsen af at føle sig udstillet og at det, der skulle have været en hyggelig oplevelse, blev ubehagelig, var med til at gøre hele oplevelsen dårlig. Jeg ved, at det er meget at forlange, men det ville virkelig være rart, hvis andre folk havde en større forståelse.

Den gode oplevelse skete et helt andet sted og på et helt andet tidspunkt. Det var nemlig forrige weekend, da vi alle 5 besluttede os for at køre en tur i Rold skov. Både min lillebror og jeg var ikke helt vild med ideen, da man vist roligt kan sige, at en gåtur i skoven er et weekendsritual i vores familie. Men både mine forældre og min søster ELSKER det.                      Efter vi havde gået rundt i et kvarter, blev min søster fascineret af et stort, flot træ med friskt grønt mos langs siderne. Hun var fast besluttet på at komme helt op i toppen af det træ.                                                                                                 Hun blev ved med at sige “OP” med fuld tiltro til, at vi kunne hjælpe hende op i de øverste trækroner. Vi prøvede alle på skift at holde fast i hendes arme, ben og på ryggen, mens hun “spadserede” op ad træet. Desværre nåede hun aldrig mere en halvanden meter op ad træet, selvom vi blev ved med at prøve. Da vi til sidst “gav op” blev hun ved med at løbe tilbage til træet i håb om, at vi lige kunne prøve bare en gang mere. Og det gjorde vi. Det var virkelig hyggeligt at stå sammen og prøve at hjælpe hende hele vejen derop selvom vi alle sammen - på nær min søster - viste at det var umuligt. Det lyder måske som en lille ting, men det betød meget for min familie og jeg. Det var super hyggeligt, fordi vi alle sammen kom til at grine sammen som en “almindelig” familie.

Jeg håber at det var spændende for jer at læse, og så håber jeg, at I vil læse med næste gang.

På gensyn<3


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hey - velkommen til min blog;)

En kold eftermiddag i marts kom mine forældre hjem efter at have været til møde med en børnelæge. Jeg husker tydeligt at gå rundt helt forvirret, og vente på, at de skulle træde ind ad døren. Men det var først flere minutter efter de kom hjem, at jeg kunne få mig selv til at spørge om, hvad børnelægen havde fortalt dem. Vi sad omkring køkkenbordet, da de fortalte mig, at min lillesøster havde fået stillet diagnosen infantil autisme. Jeg vidste ikke helt konkret, hvad det var, men jeg havde hørt det før.

Nu er det knap 3 år siden, og jeg har lært at acceptere det, men det har været svært, og det har taget lang tid. Jeg vil gerne skrive om hele processen frem til i dag, men også om min nuværende dagligdag, og om alle de udfordringer den indeholder.

Jeg håber at I har lyst til at læse med:)

På gensyn<3


Likes

Comments

Blogkeen
Nouw