Header

Jeg tror mange kan genkende det her med, at man helst ikke vil sige nej til folk. Det kan være i sammenhænge, hvor man f.eks. bliver spurgt, om man vil med til et eller andet socialt arrangement eller bare komme på besøg. Det kan også være arbejdsrelateret, hvor man bliver spurgt, om man ikke lige vil blive et par timer længere eller påtage sig en ekstra arbejdsopgave. Man kan få sådan helt dårlig samvittighed over at sige nej. Det samler sig som en knude i maven, der kun kan blive opløst af et 'jo, selvfølgelig'.

Jeg er blevet bedre til at sige nej med tiden, men det gør stadig ondt i maven, når jeg gør det - især hvis det er overfor de mennesker, jeg er tættest med. Grunden til at jeg kom til at tænke over det her med at hade at sige nej, var egentlig fordi jeg gjorde det overfor min søde mormor i går. Det skal lige siges, at min mormor er den person, jeg er aller tættest med. Det er hende jeg ringer til, når alt bare er noget lort, når jeg har brug for et godt råd, og når jeg bare gerne vil snakke om alt og intet. Jeg havde netop ringet til hende og fortalt, hvordan min dag havde udviklet sig i en ærgerlig retning, og jeg kunne høre, at hun fik lidt ondt af mig. Et par timer senere ringede hun tilbage og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at besøge hende og hendes kæreste næste dag (altså i dag), da hun syntes at jeg trængte til noget forkælelse. Jeg tøvede lidt, fordi jeg gerne ville sige ja, for at gøre hende glad, men for min egen skyld ville jeg egentlig helst sige nej, da jeg ikke kunne overskue endnu en dag med transporttid, forstyrrelser og mistet tid i forhold til min bacheloropgave. Jeg endte med at sige nej med en knude i maven, og en forsikring til min mormor om, at jeg nok skulle besøge dem i næste uge.

Grunden til at det kan føles så ubehageligt at sige nej, er vel tanken om, at man skuffer en anden person og dermed opstår den dårlige samvittighed. Nogle gange kan jeg jo også blive helt skuffet over mig selv, fordi jeg ikke vil være hverken et usympatisk, asocialt eller uhjælpsomt menneske. Men nogle gange bliver man altså bare nødt til at sige nej, for at opretholde en vis balance. Det er vigtigt, at man både har tid til det man skal nå, og at man kan få lov til at få en day off uden at skulle forklare sig.

Hvordan har I det med at sige nej?

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Jeg er netop vendt hjem efter et par dage 'derhjemme' - altså ved mine plejeforældre på landet, hvor jeg boede før. Det er sjovt som ordet 'hjem' både kan henvise til ens nuværende hjem, men også altid henviser til ens barndomsby- og hjem. Sådan tror jeg, at der er mange, der har det. Selvom de har flyttet hus, og derfor ikke bor der, hvor jeg boede sammen med dem, bor de stadig i samme by, så det føles alligevel som 'hjem' for mig. Det er der, hvor tempoet er lidt roligere, hvor 'min' elskede brune labrador Wilma er, hvor traktorer kører frem og tilbage, hvor Brugsen (med de samme medarbejdere som altid) er, og hvor naturen deler sin skønhed med os og kan få lov til at passe sig selv.

Jeg spurgte selv, om jeg ikke måtte komme hjem til dem et par dage. Det måtte jeg selvfølgelig godt. Jeg havde bare lige brug for et par dage, hvor stilhed virkelig er stilhed, og hvor jeg kunne gå lange ture med Wilma, imens jeg nød synet af efterårets farver i træerne. Det er som terapi for mig. Det burde alle gøre, hvis de føler at arbejde/ studiet / opgaver osv. tager overhånd.

Jeg fik selvfølgelig også lige taget et par billeder med min nye ternede jakke fra New Look, købt på Asos. Jeg købte den i en størrelse større, både så jeg kan have plads til en god strik, men også fordi jeg godt kan lide det der oversize look til den ternede frakke. Både min plejefar og min bedste ven synes jakken er grim, men det må være en mandeting, for jeg har da set flere kvinder gå rundt i lignende ternede, grå jakker. De sorte 70'er bukser er forresten også nye, og kan købes hos Mango. Jeg synes de tilfører outfittet et meget klassisk og lidt business-agtigt look, især når de er kombineret med de hvide støvler, den lange hvide skjorte, og den ternede grå jakke. Lige for tiden er jeg meget vild med det minimalistiske, klassiske og herretøjsinspirerede, som jeg synes kan se meget elegant ud til kvinder. Derfor har jeg også ofte tendens til, at tage en hvid skjorte på, hvis jeg skal være sikker på mit look. Det røde silketørklæde tilføjer lige lidt ekstra, som dog stadig holder looket klassisk og nedtonet. Hvordan har I det med silketørklæder? Er de 'too much' eller er sætter de også lige prikken over i'et hos jer?

Tjek min Instagram for at se flere billeder og detaljer.

Hav en dejlig lørdag!

Likes

Comments

Nu er det sådan, at efteråret faktisk er min yndlings årstid, selvom mange fordømmer det pga. regn og blæst. Jeg tænker det må være de logisk tænkende mennesker, der ikke sætter pris på det romantiske aspekt ved det. Jeg har glædet mig enormt meget til at iføre mig en lækker, varm strik, elegante efterårs- og vinterjakker og smukke halstørklæder, der krammer min hals. Jeg har glædet mig til at kravle ned under dynen med en kop varm kakao eller chai latte, samt en god bog, alt imens jeg lytter til regnen, der trommer på mine vinduer. Ikke mindst har jeg også glædet mig til at se de smukke efterårsfarver på bladene, der lyser op på en grå dag. Hvis det ikke står ned i stænger og blæser kraftigt, kan jeg endda finde på at tage cyklen ud i regnvejret, bare for at dufte regnens ubeskrivelige, nærmest wellness-agtige duft. Det kan få mig til at slappe helt af og bare nyde, at jeg er til.

Likes

Comments

Hej søde mennesker!

Jeg har før skrevet om det her med at være introvert, som (heldigvis) er begyndt at blive mere og mere acceptabelt. Jeg skriver nu om det igen, men med fokus på, hvordan det er at være introvert i en ekstrovert verden.

Der er flere, der efterhånden står frem og fortæller om at være introvert, som faktisk er lige så normalt som at være ekstrovert. Jeg læste for noget tid siden et indlæg fra den kendte danske modeblogger Sille Sørensen, der har bloggen SilleWho om, at hun er introvert, men alligevel har fået arbejde i modebranchen, som jeg jo også gerne vil. Det fandt jeg meget inspirerende, og havde faktisk slet ikke troet, at hun også var introvert. Hun arbejder endda for selveste Baum und Pferdgarten, som klart er et af mine yndlings brands, og som jeg virkelig gerne vil arbejde for en dag. Anyways... Der er positive og negative sider ved begge dele, så det er vigtigt, at gøre opmærksom på, at det ikke kun er de ekstroverte, der duer til noget!

Jeg synes tit, hvis ikke hver gang, at jeg ser i jobbeskrivelser, at man skal være udadvendt/ekstrovert, hvilket jeg føler er en meget usympatisk og underlig beskrivelse i en jobbeskrivelse. Jeg ved godt, at en jobbeskrivelse ikke har det formål, at være sympatisk, men nærmere at give et billede af, hvordan arbejdspladsen er, og hvad der forventes af en ny medarbejder. Jeg synes bare helt ærligt, at det ikke virker særlig gennemtænkt. Man kan jo fx være mere introvert i privaten, og så være en blanding af introvert og ekstrovert på arbejdspladsen, som kommer virksomheden til gode. Det kan fx være at man bruger den introverte side til at tænke kreativt, finde på nye idéer og have omtanke for sine kolleger/arbejdsgiver/ansatte/kunder. Og så kan man bruge sin ekstroverte side til det mere salgsorienterede (hvis det er noget a la det, man laver) og til at håndtere kunder og andre interessenter.

Introverte kan have lige så fede egenskaber, og faktisk tilpasse sig et arbejdsmiljø, så man skulle tro, at de i virkeligheden er ekstroverte. Jeg kan huske, at jeg havde et job som salgsassistent i Føtex, som jeg tog meget seriøst, da det var mit første sådan rigtige job. Der fik man besked på, at være smilende, imødekommende og hjælpsom - og uden at pudse glorien for meget, så bestræbte jeg mig på at være alle tre ting. Bevares, der var da dage, hvor jeg ikke ydede mit bedste og ikke smilte lige så meget, hvis der fx lige havde været en meget grov kunde. Men på den arbejdsplads i Føtex kunne man ikke mærke på mig, at jeg i virkeligheden er introvert og får mest energi af, at være derhjemme for mig selv.

Rent socialt er det også lidt interessant, hvordan man fungerer som introvert. Jeg er ikke selv typen, der normalt tager kontakt til andre mennesker, og har førhen været vant til, at det med venskaber bare kom af sig selv. Sådan var det ikke helt på SDU, hvor jeg går nu. Jeg gik to år, hvor jeg ikke bare lige faldt i snak med nogen i min klasse. Nu hvor jeg er startet på tilvalg (for en måned siden, godt nok..), er det dog vendt lidt igen. Men denne gang havde jeg på forhånd besluttet mig for, at jeg selv ville opsøge det sociale, men stadig sådan at jeg kan trække mig tilbage, når jeg har brug for at lade op. Når jeg helhjertet beslutter mig for noget, så fører jeg det også til ende. I dette tilfælde har det resulteret i, at jeg er endt i en ny vennegruppe på studiet, hvor vi er 9 mennesker i alt - 5 piger og 4 drenge. På den ene side synes jeg det er skønt, at have en base på den måde. Nogen man kan læne sig lidt op af, lære af og grine sammen med. På den anden side kan det føles ret voldsomt for en introvert som jeg, at være del af en gruppe på 9 mennesker, som er mere ekstroverte end introverte. Det kan godt virke temmelig intimiderende for en introvert, at skulle sige noget iblandt sådan en stor gruppe af mennesker, som er vant til at snakke om alt og intet hele tiden, og som man ikke kender så godt endnu. Når jeg taler, er det for det meste, hvis jeg synes det er relevant og passende. Jeg taler ikke blot for at tale, men tænker meget over det jeg siger, og hvad jeg synes er spændende at snakke om.

Jeg har ofte fået spørgsmålet: "Hvorfor er du så stille?" eller "Er der noget galt?". Svaret på dette er ikke entydigt, da det kommer an på konteksten, og både kan være fordi man bare lytter, ikke føler det er relevant at sige noget, eller bare ikke føler sig tilpas i selskabet. Men én ting er sikkert, og det er at det er lige så uhøfligt at spørge "Hvorfor er du så stille?", som det er at spørge "Hvorfor er du så højtrystende?".

Dette indlæg kan måske lyde som det rene nonsens for den ekstroverte, men jeg håber det også kan hjælpe lidt til forståelsen af, hvordan den introverte fungerer.

Over and out.

Hav en fortsat god aften (sagt med salgsassistent-stemmen).

Likes

Comments

Hej med jer!

Det er et lidt følsomt emne, jeg bringer op i dag, men jeg føler at det er nødvendigt. Jeg vil gerne starte ud med at sige, at jeg selv bruger en str. M for det meste. Nogle gange en str. L, hvis jeg gerne vil have en jakke eller en blazer med plads til en strik indenunder (eller bare helt almindelig bevægelse). Nogle gange kan jeg også bruge en str. S, hvis jeg gerne vil have et 'slim fit' i en strik eller trøje af en anden art. Jeg har endda været heldig, at finde en trøje i str. XS fra Monki, som faktisk sidder ret pænt på mig - der vil jeg gerne indrømme, at jeg blev lidt ekstra glad. Men princippet med at nævne det her, er egentlig bare, at en størrelse ikke betyder så meget - i hvert fald ikke for mig. Jeg har ikke noget imod, at bruge forskellige størrelser, da det vigtigste er, at tøjet sidder pænt på en. Jeg synes også det er meget normalt, at bruge en str. M., men alligevel føler jeg mere og mere, at der bliver kigget skævt til én, hvis man bruger en større størrelse end str. S.

Jeg har i lang tid været tilfreds med at være en str. M, og synes jeg har en meget normal krop og form. Faktisk havde jeg ikke tænkt så meget over det, før jeg mødte den her fyr for lang tid siden. Kort sagt sagde han til mig gentagne gange, at jeg var 'tyk' eller 'buttet'. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om det var ment på en 'sød, drillende måde' eller om det var helt seriøst. I og med, at jeg vidste, at han beundrede meget trænede kvinder og modeller på Instagram, og ofte sendte mig billeder af dem med teksten 'goals' på (hans egne ord om billederne), tolkede jeg hans bemærkninger som noget han mente helt seriøst. Jeg var målløs, da jeg ikke selv opfattede mig som hverken tyk eller buttet. Efter det har jeg tænkt, om andre måske har den samme opfattelse - ikke bare af mig og min krop, men også af andre som har samme kropstype og højde som jeg.

Dette er på ingen måde nogen 'shaming' af smukke trænede kvinder og modeller på Instagram, eller af folk, der generelt bruger str. S eller mindre. Jeg beundrer selv kvinder, der har flade maver og trænede kroppe, men kan vi ikke blive enige om, at en str. M og det, at man ikke har thigh gap, er fuldstændig normalt?

Likes

Comments

Hej med jer!

Jeg går ofte og tænker på, hvordan jeg mon kan opgradere min blog, så flere gider at læse/kigge med. Det, til trods for at jeg har læst mange gode råd fra professionelle bloggere, som delvist også har hjulpet, men jeg mangler altså lige nogle ting for at få nogle flere læsere. Jeg har samlet nogle af mine tanker om det her:

1. Skal jeg virkelig tage et SU-lån for at kunne få råd til et mega fedt bloggerkamera, som jeg alligevel ikke kan finde ud af?

2. Skal jeg overveje at droppe min blog her og så bare satse på min Instagram-profil som 'en slags blog' i stedet for? Der har jeg i det mindste lært, hvordan man kan bruge apps som VSCO, Lightroom og Photofox til at redigere billederne pæne og 'likeable' til Instagram.

3. Behøver jeg at investere i en dyr designertaske, for at blive accepteret i de finere kredse af modebloggere? Hvis man ikke har mindst én Gucci-, YSL-, Louis Vuitton-, eller Chanel-taske, er man så bare screwed? Jeg føler mig lidt presset på min SU...

4. Skal jeg også lave Youtube-videoer, for at sikre mig nogle læsere på min blog?

5. Skal jeg hele tiden være opdateret i min garderobe eller må noget af mit tøj/sko/accessories godt gå igen på flere billeder?

I må meget gerne give jeres input på mine tanker og spørgsmål, som i princippet bare er spørgsmål til mig selv, men det vil glæde mig at høre jeres meninger.

Likes

Comments

Hej søde jer!

Jeg har teaset lidt med mine seneste køb, og nu er der altså outfit billeder med to af mine seneste køb. Det er forresten bukserne og de hvide ankelstøvler, jeg snakker om, hvis I ikke lige har set mit tidligere indlæg.

Jeg SÅ glad for både bukserne og støvlerne, og de matcher jo så fint også! Jeg skal virkelig passe på mine hvide støvler, så de ikke bliver beskidte eller ridset, for jeg er typen, der altid støder mine fødder ind i alt - især når jeg skal cykle. Støvlerne er i øvrigt fra Mango, er i ægte læder, og koster kun 450kr. Bukserne er fra Asos, koster vidst omkring 250kr og er i en virkelig god kvalitet til de penge!

Min grønne strik er købt for et par år siden i H&M, den orange taske har jeg lånt af min mormor, og bomberjakken fra Alexander Wang fik jeg af min søde faster, som købte den i second hand-butikken Rán Rosanna på Nordhavn. I øvrigt en vildt god second hand-butik, hvis man som jeg er vild med god kvalitet og lækre mærker, som også er til at betale på SU (og løn ved siden af...).

Jeg sidder p.t. hos min skønne mormor og læser, som også er hende, der har taget billederne af mig til dette indlæg.

I må have en dejlig weekend!

Likes

Comments

Hej søde læsere!

Som nogle af jer ved, er jeg i gang med at skrive min bacheloropgave. Derudover har jeg to fag, jeg skal læse til hver uge + et socialt liv på det nye tilvalg, som jeg gerne vil holde ved lige. Jeg er faktisk enormt glad for mit nye tilvalg, den nye klasse og min festlige studiegruppe. Det er nogle søde mennesker, som jeg føler mig godt tilpas med, og sådan noget værdsætter jeg virkelig! På mit centralfag, Dansk, var det ikke helt på samme måde. Jeg syntes ikke rigtig jeg fandt 'mine mennesker' der - eller jo, lidt i starten, men så blev de tre piger, jeg snakkede bedst med, flyttet over på det modsatte hold - super øv!

Nå, det var et lille sidespring. Egentlig ville jeg bare opdatere jer og informere jer om, at jeg altså ikke har glemt jer. Lige nu er mit fokus bare mit bachelorprojekt, tilvalg og det sociale, så der er ikke enormt meget tid til blogging. Sjovt nok læser jeg faktisk om blogging på nuværende tidspunkt i en af bøgerne til mit studie. I bogen kommer forfatterne ind på '8 råd om at skrive en blog', hvor punkt nr. 2 'skriv ofte' lige stak lidt til mig, for det har jeg jo ikke gjort på det seneste.

Jeg elsker at blogge, og jeg vil selvfølgelig ikke miste læsere eller give andre lysten til at springe min blog over i mængden af alle de andre blogs, der nu engang er. Jeg bestræber mig dog på at skrive mindst ét blogindlæg om ugen, indtil jeg er færdig med min bacheloropgave og eksamener i december/januar.

Keep hanging in there, peeps!

Likes

Comments

Indeholder reklamelinks // 1. New Look pilotjakke (her) // 2. Mango flare bukser (her) // 3. Mango hvide ankelstøvler (her) // 4. Asos check bukser (her) //

Hej med jer!

Jeg har for nylig købt ovenstående items - nemlig en rå 'rulamsjakke'/pilotjakke, et par sorte flare bukser, hvide ankelstøvler med blokhæl og et par ternede bukser. Normalt går jeg meget efter farver, men denne gang har jeg tænkt 'basis', 'klassisk' og 'tidløst'.

Jeg ved ikke helt, hvor tidløse de ternede bukser er, men de er klart et musthave for tiden, hvor tern er moderne både på bukser, jakker, halstørklæder, osv. Jeg tror i hvert fald, at jeg vil blive ret glad for de ternede bukser, som i øvrigt er ret billige hos Asos. Jeg har et par sorte bukser i forvejen, som ligner de ternede i pasformen, og det ser ret godt ud til én som jeg, der ikke ligefrem har flotte former fra naturens side.

De sorte flare bukser er jeg ret spændt på, da jeg faktisk slet ikke har set, hvordan flare bukser ser ud på mig. Jeg synes bare de er så flotte og elegante, så nu håber jeg virkelig, at det ikke ser mærkeligt ud til mig. De ville være perfekte til min plejefars 60 års fødselsdag, som jeg skal til i december. Jeg vil sætte dem sammen med de hvide ankelstøvler eller de røde, som jeg har i forvejen, og så vil jeg have en fin, farverig skjorte på til.

Pilotjakken er også lidt et sats, men hvis den ikke ser godt ud til mig, kan jeg jo altid sende den tilbage. Jeg har prøvet en sort pilotjakke i Zara, som jeg syntes så meget cool ud, men jeg ville helst have en, der havde hvidt inderfor der ved ærmerne, i kanten og i kraven. Og så er jeg jo generelt mere vild med lyse farver end jeg er med sort, så selvfølgelig skulle jeg have en pilotjakke i beige. På den måde kommer den også til at se lidt mere mild ud, så det ikke bliver et alt for rocket look. Jeg kunne godt forestille mig at have et par blå jeans på, mine sorte chelsea boots og en lang grå eller beigefarvet strik på til jakken.

Det jeg nok glæder mig allermest til at modtage med posten, er de hvide ankelstøvler i læder fra Mango. Jeg har faktisk aldrig handlet på Mangos hjemmeside før, hvilket egentlig er lidt mærkeligt, for de har så mange fede ting hos Mango, som er lige min stil. Nå, men tilbage til snakken om de hvide ankelstøvler... Jeg har længe haft et ønske om, at eje et par hvide ankelstøvler med blokhæl (jeg kan ikke gå i dem med tynd hæl). Jeg kommer til at tænke på slut 60'erne og 70'erne, når jeg ser sådan et par hvide støvler, men faktisk også lidt på Spice Girls, haha. Jeg føler bare at de ville kunne tilføje noget ekstra til ethvert outfit, og så koster de her altså kun 450kr.! Det er virkelig billigt i forhold til andre hvide støvler, jeg har kigget på (omkring 5000-6000kr.). Jeg vil som sagt bl.a. bruge dem med de sorte flare bukser og en fin skjorte med print, men tænker også de ville være perfekte til en kort kjole, gerne i 60'er stil.

I må have en dejlig mandag - husk at mandag er og bliver, hvad man gør den til.

Likes

Comments

Hej søde jer!

I lørdags var jeg jo til meet and greet event med Gigi Hadid, som var i København i forbindelse med hendes tredje kollektion i samarbejde med Tommy Hilfiger.

Det forløb sådan, at vi (min bedste veninde og jeg) mellem kl. 13-14 skulle hen i Tommy Hilfiger butikken og have vores adgangspas, som var sådan et armbånd af papir i rigtig festivalstil med teksten Tommy x Gigi på. Derudover fik vi udleveret et meget fint brev, hvor der stod hvordan dagen skulle foregå. Vi fik besked på at være tilbage senest kl. 15, så i mellemtiden spiste vi frokost på The Organic Boho, hvor vi fik en vegansk burger hver.

Vi var de første til at blive lukket ind kl. 15, så vi kunne nå at tage fine instaværdige billeder af de pæne snacks og forfriskninger, der var til os 100 heldige mennesker. Jeg har aldrig været til noget lignende før, så jeg var meget positivt overrasket over den fine behandling. Jeg vidste dog ikke, at vi ville være SÅ mange mennesker, der skulle møde Gigi, så jeg blev en smule skuffet over, at jeg ikke fik tid til at stille de spørgsmål, som jeg havde vundet konkurrencen på. Men når alt kommer til alt er jeg super taknemmelig for denne oplevelse! Jeg fik hendes autograf, krammede hende, udvekslede kort et par ord med hende og fik selvfølgelig også et selfie. Lige efter vi havde mødt hende én efter én, fik vi en fin goodiebag med en parfume, et Elle blad, vanddunke og slik med reklame for Gigi x Tommy-samarbejdet på.

Virkelig en fantastisk oplevelse!

Likes

Comments