Hey piger!

Aller sidste ’afsnit’ af min konfirmations serie 2017!

Jeg ville hurtigt lige lave et lille konfirmations ’haul’ da et par stykker har spurgt om det!

Før jeg starter skal man vel altid lige sige at det ikke er for at blære mig, men for at i kan enten få inspiration til hvad i kan ønske jer, og for dem der har spurgt!

Så naturligvis fik jeg penge, roser og telegrammer! Jeg er mega glad for alle kortene, roserne og alle de søde ting folk sagde til mig! Jeg var virkelig glad den dag og var overvældet over hvor mange roser og kort der var på bordet da jeg kom til forsamlingshuset!

I selve ’gave’ fik jeg også en masse ting, som jeg overhovedet ikke havde regnet med, min mor og papfar gav mig et sølvhjerte hvor der stod ’Amalies konfirmation 30. april 2017’ indgraveret i toppen, det er et smykkeskrin og inden i var der penge. Af min papkusine fik jeg et par mega flotte øreringe, og en showergel, hvor jeg har brugt begge ting ret meget! Af min bedste veninde fra Aalborg fik jeg en pingvin lavet af træ fra Imerco som jeg selv havde valgt og sagt ’den vil jeg gerne have’ og så fik jeg den! Min far gav mig en børneopsparing på 50.000 kr, en Macbook Pro 13” og en h2o trøje som jeg ønskede mig! Og jeg er virkeliig taknemlig for det! Nogle af mine mors og mine venner havde lavet en ’bibel’ som var en hvis bog hvor der med guld skrift udenpå står ’Amalie 30/4 2017’ som jeg er virkelig glad for, indeni var der også penge delt ind i små rum! Af min moster, onkel og kusiner fik jeg en maguerit ring som jeg er virkelig glad for, og som jeg næsten ikke tør gå med for skræk af at den falder af og jeg mister den! Også af nogle af mine og min mors venner fik jeg en hæklet Kaj Boyesen abe som jeg også ønskede mig, og den er jeg virkelig glad for!

Det var det jeg fik i gave, som jeg er virkelig taknemlig for og ikke havde regnet med! Så tusind tak til alle der kom og gav mig en rose, et telegram og de fine ord! Det er jeg virkelig glad for!

-Amalie Frederikke xoxo

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Hey igen piger

Andet ’afsnit’ handler så om selve festen, der bliver også lagt billeder nedenunder osv. Men ja jeg sluttede sidste gang ved kirken hvor jeg blev hentet, så jeg starter sådan set bare fra der hvor alle gæsterne var kommet.

Festen gik stille og roligt, vi holdte den i et forsamlingshus i nabo-byen. Vi startede ud med at få velkomstdrinks, som var blandet med noget cider og rød sodavand, det skulle ikke være for stærkt af alkohol da der var børn under 13 år. Men til de børn som ikke gad at drikke velkomstdrinks var der en slushice maskine som blev brugt! Vi startede med at forretten blev serveret. Der fik vi tunmousse med rejer, dressing og hummer/krebs! Det var jeg rigtig glad for jeg valgte da det ikke falder alt for tungt, men alligevel giver lidt der dækker inden hovedretten. Min søster lagde ud med tale, hun nævnte en masse ting og havde tre gaver med! Jeg er rædselsslagen for dovendyr, og det var nok med i alle talerne, så min søster havde syet en dovendyrs bamse til mig, som var ret sød, og som jeg nu egentlig er ret glad for! Jeg hader også tarteletter, og birkes (ja dem på rundstykker) så min mormor og søster havde taget en tartelet (selve kiksen) og smurt den ind i æg og rullet den i birkes. Den er jeg vel også glad for, men altså ahaha. Og så til sidst nævnte hun at jeg rigtig gerne ville til London, så der gav hun mig et gavekort til en rejse lige der jeg vil hen! Og det er jeg super glad for!

Så skulle vi spise hovedret. Jeg havde valgt at vi skulle have buffet med, lam, oksekød, svinekam, salater, flødekartofler og pommes rissolles. Det blev også spist, men ikke det hele (selvfølgelig når der nu var så meget.) Så det spiste vi de tre dage efter. Men det gik også godt, vi fik spist og min mor holdte en tale. Hun nævnte sjove ting der var sket i mit liv, og minder osv. Jeg blev ikke sådan rørt, men jeg græd af grin, hun nævnte alle mulige åndssvage ting jeg har gjort i mit liv! Jeg har ikke helt styr på hvornår talerne kom, men jeg går lige igennem dem alle nu! Min mormor havde en snor hvor hun skrev ’AmalieFFruergaard’ (Amalie Frederikke Fruergaard) Og for hvert et bogstav nævnte hun en ting der startede med det. Der kom også et par tåre fra grin. Så min dejlige moster og kusiner havde lavet en ’tip en 13’er’ hvor der var 13 kategorier og hver kategori skulle jeg vælge en gæst og dyste mod. (Jeg vandt selvfølgelig.) Men det var rigtig sjovt og det er jeg glad for!

Desserten kom også, buffet igen! Jeg havde valgt at vi skulle have chokolademousse med pistacie krokant, jordbærtærte, crepe suzette og frugtfad! Min mor og papfar overraskede mig dog med en hindbærsnitte kage med mit ansigt på, det gjorde mig også lidt glad of jeg blev virkelig glad for det hele!

Efter desserten skulle jeg holde min tale! Jeg havde skrevet en lang tale på 4-5 sider, men endte egentlig med bare at kigge ned på papiret et par gange og så egentlig tale fra hjertet. Jeg takkede min mor og papfar for festen og min barndom osv. Og så takkede jeg hele min familie, min søster, kusiner osv. Og til sidst takkede jeg Peder som ville køre mig i hans bil fra kirken! Det gik rigtig godt og jeg fik meget ros for den!

Natmaden var egentlig meget afslappet, folk sad bare og talte, grinte og hyggede sig, og så blev der serveret Mulligatawny suppe, med creme fraiche og flødeskum! Det blev også hurtigt spist og folk begyndte så stille at tage hjem! De sidste tog hjem ved 21.30 tiden. Så fik vi ryddet op og kom hjem!

Jeg håber at jer kommende konfirmander kunne få lidt hjælp og overblik over hvordan dagen kommer til at være! Bare husk at nyde den, for det går virkelig hurtigt!

-Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments

Hey piger!

Jeg blev konfirmeret søndag (d. 30. april 2017) og derfor vil jeg ’fortælle’ om min dag. Der kommer sådan to-tre blog afsnit om det her, første som er det her handler om morgenen (hvordan det foregik og i kirken) og så det andet handler om selve festen og hvordan det foregik med taler. Det sidste er sådan et ’Hvad fik jeg i konfirmationsgave 2017’ siden et par stykker faktisk har spurgt om det allerede. Men yes, lad os da bare komme i gang.

Altså jeg skulle konfirmeres klokken 10.30, men vi skulle møde klokken 10.00 ved kirken for at få taget billeder mellem de to konfirmationer. (09.00 & 10.30)

Men selvfølgelig var jeg sådan ret stresset den morgen, jeg vågnede klokken 5.30, uden en alarm, jeg var vel nervøs men det var fint nok, så jeg lå sådan set bare og så ’døde piger lyver ikke’ på Netflix, som er fuuuucking god omg, hvis i ikke har set den så kom igaaaaang. Men da klokken var ca. 06.30 stod jeg op og spiste frugt, som jeg vil sige er ret godt, fordi jeg var så nervøs at jeg ikke kunne spise noget, så bananer og vandmelon fik jeg spist. Så børstede jeg tænder og børstede mit hår osv. Min søster skulle sætte mit hår, så dagen før havde jeg fået salt vands spray i mit hår efter jeg havde været i bad, så holdt det ligesom på de krøller jeg fik lavet. Så ja ca. klokken 7 begyndte min søster at krølle mit hår, som tog omkring 30 min. Efter det lagde jeg makeup imens de andre spiste. (Min bedste veninde fra Aalborg var der, og så min mor og søster.) Da jeg kom ud var jeg sulten, så min nervøsitet var ligesom ’forsvundet’ en smule så jeg fik et rundstykke. Hurtigt efter det kom jeg ind og min mor hjalp mig med at få min kjole på, den har snører så det tog lidt tid at få den snøret helt ind. Så fik jeg sko på, og min blomsterkrans. Ved det her stadie var jeg virkelig ved at brække mig af spænding og nervøsitet, jeg ville bare gerne komme op i kirken og se de andre. Der var to andre piger på mit hold deroppe allerede som fik taget billeder. Min bedste veninde, Mette, skulle konfirmeres klokken 09.00 så jeg ventede på at hun kom ud af kirken sammen med alle de andre. Da de så kom ud krammede alle og man blev sådan lidt rørt fordi alle var så mega flotte! Vi fik taget billeder, både af en professionel fotograf og forældre/søskende. (Nogle stykker kan ses nedenunder.) Kirken foregik vel meget stille og roligt, for dem der sad derinde, vi konfirmander var virkelig nervøse og stod derude og ventede tålmodigt på at kirkeklokkerne stoppede med at ringe og dørene åbnede. I vores kirke gik man ind til et stykke af en salme, og så bliver man stående ude foran sin stol indtil vores præst giver tegn til at vi skal sætte os ned. Præsten holdt tale for os og det der nu sker i kirken, der bliver sunget osv. Da vi gik op til præsten skal man knæle hvor man så bliver konfirmeret, og jeg var først. Præsten siger noget i den dur med; ”Amalie Frederikke Fruergaard Nøhr, vil du konfirmeres i den kristne tro? ” Hvor man så siger ja, selvfølgelig og så får du dit konfirmationsord. Jeg var sådan lidt nervøs fordi jeg skulle gå først ned på vores pladser igen, så når jeg vender mig kan alle jo se mig så jeg kiggede mest på min familie som sad rundt om mig. (Moster, onkel, kusiner, søster, mor, papfar, bedsteforældre.) Igen skal vi stå op indtil præsten giver tegn og så sætter vi os. Derefter skulle vi sådan set bare ud, og så kom folk med roser og sagde tillykke osv. Man har også sådan en pose hvor der står dit navn på, så der var massere af roser og telegrammer/gaver i poserne. Igen fik man taget sygt mange billeder og så blev folk egentlig hentet. Jeg blev hentet af min papfarfar i hans mega fede bil, jeg ved ikke helt hvad for en det er men der er et billede af mig og den lige her nedenunder.

Jeg håber at i fik sådan et lille indblik i hvordan det sådan kan være om morgenen og i kirken, andet ’afsnit’ kommer nok senere idag eller imorgen!.

-Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments

Hej piger

Sidste indlæg i min konfirmations serie bliver om gæsteoutfits. Det kan være virkelig svært at finde tøj som ikke er for casual men heller ikke for formelt. Jeg kommer her med to forslag og så kan i jo så selv kigge rundt på hjemmesider hvis i ikke lige synes om det jeg har fundet! Jeg har taget udgangspunkt i ellos.dk så der kan det hele købes!

Dette outfit er ikke et helt normalt, kedeligt, outfit, det har noget farve og jeg er helt vild med det. Bukserne i det her outfit er det der giver farven, og jeg synes selv de følger meget godt med moden! Det er et par orange bukser med hvide striber i siden og så går de ud i et culotte cut. Da bukserne styrer farven her har jeg valgt en grå trøje til at tage på med! Sko kan man have alt fra sneakers til pumps på, du kan pimpe det lidt op med nogen sorte eller nude pumps og en flot taske.

Link til bukserne her

Link til trøjen her

Andet outfit består af en nederdel og en trøje. Nederdelen har et mega flot blomster print og går lige ned over knæene, den kan også bindes i livet som giver en ekstra lille detalje. (Jeg ville binde en sløjfe omme bagpå) Som top til denne nederdel har jeg valgt en sort off shoulder trøje da jeg synes at nederdel for sig selv er gør en masse for outfittet, jeg ville selv tage et par espadrilles på da jeg ikke kan have pumps på fordi jeg er så høj. Men et par sølv pumps og en clutch ville gøre rigtig meget for det her outfit!

Link til nederdelen her

Link til trøjen her


Som altid håber jeg at i kunne lide indlægget og at i vil følge med! Det her var det sidste opslag i min serie så jeg håber at i kunne lide den! Lige nu har ellos også et tilbud med hvis du køber for over 800 kr får du 200 kr i rabat, så det er tid til at så til!

- Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments

Contains affiliate links

Hej piger!

Tredje opslag i min konfiserie handler så om makeup! Dette opslag er mest rettet til piger, no offense. Men altså jeg ved at det kan være virkelig svært at finde ud af hvad man vil 'have på'. Jeg giver et par forslag til forskellige ting du kan have på, så 1 foundation, 1 bronzer,, 1 blush, 1 øjenskygge palette, børster osv. Så lad os bare starte.

Først har jeg en foundation, det er min personlige ynglings, jeg har prøvet den et par gange men har ikke købt den endnu, men det er selvfølgelig MAC Face & Body Foundation, den dækker virkelig godt og føles meget naturlig, den er selvfølgelig lidt dyr, men den er pengene værd! Til Foundation ville jeg bruge en beautyblender som kan købes mange steder, så jeg har bare linket til The Original Beauty Blender.

Link til foundationen her

Link til The Original Beautyblender her

Så har vi en bronzer, den her er billig og god! Den minder rigtig meget om Benefit Hoola Bronzer og mange kender den, det er Honolulu fra W7, den er også forholdsvis billig og god. Der medfølger en lille 'børste' som virkelig er et plus!

Link til bronzeren her

Blush, som er min personlige favorit er heller ikke mega dyr, den her er fra NYX og er deres High Definition Blush i farven Hamptons som ser alt for pink ud, men som virkelig giver en flot mega naturlig glød! Til at påføre blushen er min ynglings børste fra Real Techniques, og det er deres Blush Brush. Real Techniques er også et virkelig godt mærke og deres børster er virkelig god kvalitet!

Link til blushen her

Link til børsten her

Der skal selvfølgelig også en concealer til, du kan bare bruge en concealer uden foundation hvis du ikke er til det, men jeg synes at en let foundation er virkelig god, den skal bare dække. Den concealer jeg har valgt er altså også fra MAC da det er min ynglings, det er deres MAC Mineralize concealer til 165 kr. Den dækker virkelig flot og har massere af nuancer, jeg vil dog anbefale at prøve nuancerne i en MAC butik for at være helt sikker på farven. Til at lægge concealeren flot har jeg valgt bare at tage en beautyblender igen, men linker ikke til den da jeg allerede har linket til The Original Beautyblender's hjemmeside.

Link til concealeren her

Den pudder jeg har valgt er en pudder fra NYX, den hedder NYX High Definition Finishing. Den er rigtig blød og let på huden, så derfor er den perfekt til konfirmation. Som børste har jeg valgt en Real Techniques børste igen, nemlig deres powder brush som jeg personligt synes er virkelig god!

Link til pudderen her

Link til børsten her

For at gå til øjnene har jeg valgt en Morphe øjenskygge pallette. Den her har jeg lige selv købt og elsker den allerede! Det er ikke de helt store som 35O selvom de også ville være gode, men det er deres Morphe 12NB som har 12 mega flotte naturlige farver. Den kan købes på Morphes hjemmeside, på BeautyBay,com og i HouseOfStars. Som børste til at lægge den flot har jeg kun valgt en og det er også en Morphe børste, det er deres M441 som jeg også har og elsker!

Link til øjenskygge paletten her

Link til børsten her

Som Mascara har jeg valgt den eneste ene, Too Faced BTS mascara (Better Than Sex) Du kan få den i vandfast format og ikke vandfast, jeg ville vælge en vandfast da du højst sandsynligt kommer til at græde enn smule den dag og ikke vil have sorte streger ned af kinderne.

Link til mascaren her

Det var sådan set det, jeg kunne godt nævne ting til bryn, men hver person har sin ynglings og der skal man bruge den som man føler sig mest tryg ved! Jeg håber at i endnu engang kunne lide mit indlæg!

- Amalie Frederikke xoxo


Likes

Comments

Hej piger og/eller drenge!

2. indlæg i min lille 'konfirmations serie' jaaa! Dette indlæg er om den helt rigtige gave. For man vil altid gerne give en gave som personen kommer til at elske, og bruge eller kigge tilbage på i mange år! Dette indlæg kan både være til forældre, bedsteforældre, venner, familie osv. Jeg har lidt forskelligt som er fundet på en masse forskellige hjemmesider, og det svinger meget mellem prisklasser og person! Jeg har kun taget udgangspunkt i hvad piger gerne vil have, da jeg jo selv er en pige, og synes det er svært lige at finde ud af hvad en dreng kunne ønske sig!

Vi kan starte ud med den lidt mere 'drengede' pige. Altså den pige der ikke ønsker sig makeup og smykker. Til at starte med har jeg valgt en rejse, alle vil gerne ud og rejse om det så er syd på eller måske en lille weekend til London. Det her er fra GO DREAM hvor du kan få massere ting, du kan også vælge middage, eventyr eller hvad der minder dig om personen.

Link til GO DREAM rejse her

Hvis nu konfirmanden er til en speciel serie eller film kan man købe noget 'merch' altså en trøje, en speciel ting fra serien/filmen eller bare noget der er relateret til filmen. Min bedste veninde som jeg skal købe gave til er kæmpe fan af Harry Potter og jeg har derfor valgt at give hende 'Fantastiske Skabninger og hvor de findes' bogen. Jeg vil også give hende noget andet, men det må hun ikke vide så det skriver jeg ikke. (Hun ved godt at hun får bogen)

Link til bogen her


Nu kan vi gå over til konfirmanden som er til makeup, smykker, tøj osv. En rejse er altid godt, men det nævnte jeg også før, så en rigtig god ting at give er makeup, eksempelvis NAKED paletterne fra Urban Decay (kan købes i Sephora) eller Face & Body foundation fra MAC, mit største makeup ønske er Huda Beauty Eyeshadow Palette - Rose Gold Edition, der kan købes i/på Sephora til 65 dollars (ca 450 kr.) Det er ikke det dyreste, men det er stadig ikke lige noget man går ud og køber selv som 13-14 årig.

Link til paletten her

En virkelig god gave kunne også være et dyr læderjakke, eller et par dyre sko. Jeg er selv helt vild med Valentinp Garavani, som er et meget dyrt mærke, men laver de fedeste sko. Mine ynglings derfra er deres Open Sneaker som er en hvid sneak med guld ned over, de koster 470 euro (3.500 kr) men er dog et vildt godt mærke der har rigtig god kvalitet.

Link til skoene her

Den sidste ting som jeg vil nævne som gave er et smykke, jeg tror alle kender det, og det er et populært ønske blandt konfirmander og det har det været i mange år, så det er selvfølgelig et Georg Jensen Maguerit smykke jeg snakker om. Man kan få Maguerit smykkerne i armbånd, halskæde, øreringe og ringe. Jeg har bare valgt at linke til selve kollektionen så man selv kan vælge hvad man synes passer bedst til konfirmanden. Hvis man nu lige synes at 1.300 er lidt for dyrt for en ring med en maguerit på kan man også finde alternativer som foreksempel Kranz & Ziegle som også sælger maguerit smykker! Jeg har personligt selv ønsket mig dem fra Kranz & Ziegler da jeg synes det er flottere.

Link til Georg Jensen Maguerit her

Link til Kranz & Ziegler Maguerit her


Jeg håber som altid at i kunne lide indlægget og at i vil følge med i min lille serie! Jeg kan kontakes på mine sociale medier til venstre af siden eller på min mail amalieffrederikke@gmail.com

- Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments

Hej piger!

Da vi nu er så mega tæt på alle konfirmationerne (nogen er også allerede blevet konfirmeret, jeg er ked af at dette indlæg kom ud så sent.) ville jeg rigtig gerne komme med nogen ideer til de forskellige ting, jeg tænker at jeg lægger et opslag ud i dag (mandag), tirsdag, onsdag og måske også torsdag! Det er faktisk lidt ligesom en lille 'serie'.

Men jeg ved at rigtig mange ikke lige har fundet det tøj de skal have på, jeg ved dette fordi de fleste jeg går i klasse med ikke har selve tøjet til konfirmationen endnu. Vi er forbundet med 2 skoler, og den ene skole skal konfirmeres i april (mig) og den anden skal henne i maj. Så jeg har et par bud på hvad man kan have på, på 'den store dag'. Jeg har taget totalt udgangspunkt i ASOS da de har alt og det hovedsaligt er billigt. Det her opslag er også for den som måske ikke lige har lyst til en kjole, eller noget der er mega dyrt!

Den første ting jeg har fundet er en enkel, men mega fin hvid kort kjole, den har de her mega flotte flæse ærmer og skærer lige ved taljen så den falder naturligt, men ikke sidder helt tæt. Du kan parre den her kjole med et par hvide eller farvede sneaks, pumps eller sandaler! Du kan også godt tage en cowboyjakke over, men jeg ville personligt ikke tage noget over hvis det var mig!

Link til kjolen her


Det andet outfit jeg har fundet er et suit! Hvis i ikke allerede ved det er jeg kæææææmpe fan af suits! Jeg elsker dem og synes at de giver mere karakter til en kvinde, det gør lige at du ser ud som en succesfuld og bossy kvinde, og det elsker jeg! Det her suit er et creme farvet suit, som dog hedder stone, men det er mere creme farvet i følge mig. Jeg synes det gør noget godt at det ikke er helt hvidt, men at det er cremet. Til har jeg parret den med en lyserøde gennemsigtig bluse med flæser, du kan style det her med et par sølv pumps, eller sneaks!

Link til blazeren her

Link til bukserne her

Link til blusen her


Det tredje og sidste outfit jeg har fundet er en buksedragt med lange bukser. Den har den her mega flotte 'top' son har halterneck udskæring og så fyldt med blonde. Den er virkelig flot og nærmest lavet til konfirmation! Man kan også meget nemt gøre den mere formel ved at tage et par pumps på eller dresse den lidt ned ved at tage et par sneakers på! Jeg ville også parre den med en grå (eller det farvetema du har) pelsjakke!

Link til buksedragten her



Jeg håber virkelig at i kunne lide det her opslag, og husk at hvis i har nogen spørgsmål eller ideer til hvad i gerne vil have mit næste indlæg handler om så kan i kontakte mig på min mail amalieffrederikke@gmail.com eller trykke på et af de sociale medier til venstre og dm'e mig!

- Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments

Hej piger og/eller drenge.

Da vi jo nu er kommet ind i foråret, som vi burde tale om, der er jo mega godt vejr! Eller det er der ihvertfald her hos mig, igår havde vi helt op til 14 grader, og solen brændte på de sorte sæder i vores bil. Jeg var faktisk ude i Randers storcenter igår. (Efter at have været ved lægen hvor de åbenbart var nødt til at tage en blodprøve, så min mor lovede is.) Og pga. at jeg var i storcenteret blev jeg inspireret til at skrive det her indlæg! Jeg skal også til bryllup på fredag så det kan hjælpe mange håber jeg.

Der er tre forskellige outfits, et fra ASOS, et fra Nelly & et fra H&M, de er meget forskellige, en med kjole, en med et playsuit og en med et lækkert suit. I kan også mixe og matche mellem hvad i kunne tænke jer!


Vi kan starte med mit ynglings, et flot suit. Alle tingene er fra ASOS og har et lille pift fra det grå suit, med en gul blazer og et par virkelige flotte brune hæle, jeg har ikke valgt at tage nogen trøje da du kan knappe blazeren så det ligner en bluse med v-udskæring du kan pifte det op med et par sølv/oxiderede hoops (øreringe) eller måske en clutch der matcher hælene.

Nr. 2 er en playsuit fra Nelly, den er mørkeblå, med en af mine ynglingstrends, broderier af blomster på ærmerne, den er meget nedringet, men med et lille specielt 'pift' som er en snor der går fra udskæringen til en choker oppe ved din hals! Jeg har parret den med et par nude hæle, og en nude skuldertaske

De sidste outfit er en flot lys rosa (kan også fåes i mintfarve) blonde off-shoulder kjole fra H&M, du kan style den op med et par virkelige fede støvler, eller et par plateau sandaler. Jeg har valgt at parre den med de her virkelig fede sorte sandaletter, de kan virkelig pifte det her outfit op, og så med en flot sort clutch til måske.

Jeg håber at det kunne bruges til noget, og at nogen har fået et par ideer!

- Amalie Frederikke xoxo


Links:

Nelly:

Playsuit

Sko

Taske


ASOS:

Blazer

Bukser

Sko


H&M:

Kjole

Sko 

Likes

Comments

Hej og velkommen til min blog.

Mit navn er Amalie Frederikke, jeg er 14 år, kommer fra udkanten af Randers, og er virkelig glad for at fortælle min helt egen mening.

Jeg interesserer mig rigtig meget for fashion, jeg har min helt egen stil, men elsker at følge de trends der kommer på banen. Jeg elsker også at opleve nye ting, tage ud og rejse, tage til koncerter og at tage til en masse spændende nye steder.

Min hverdag er altid forskellig, nogen gange tager jeg til Randers med min bedste veninde Mette, andre gange tager jeg direkte hjem. Jeg elsker at skrive og udtrykke mig selv gennem tekster, derfor valgte jeg at starte min blog. Jeg kunne ikke helt finde ud af om jeg skulle lave sådan et opslag hvor jeg fortæller om mig selv, men her sidder jeg og skriver det her indlæg.


Formålet med det her indlæg er at i skal lære mig at kende, og jeg håber at i fik et overblik af hvem jeg er. Hvis i vil følge med i min hverdag må i meget gerne trykke på følg, det betyder meget for mig, og så ved jeg at nogen faktisk følger med!

- Amalie Frederikke xoxo

Likes

Comments