Glutenfri, Hverdag, Opskrifter

Her hjemme bliver der spist rigtig meget kylling, så vi forsøger at lave lidt forskellige variationer, så vi ikke ender med det samme hver gang, og her er de her kødboller et lækkert bud!
I denne omgang blev de spist til en omgang pasta og tomatsovs, men de kan bruges til mange forskellige ting. Det gode ved dem er også, at når der bare er tilbehør nok, så er der i en portion nok til aftensmad to gange - win win.
Men nu til opskriften🍴

Ingredienser
ca. 15 stk.

♢ 400 g hakket kylling
♢ 1 løg
♢ 1 fed hvidløg
♢ 100 g gulerod
♢ 100 g squash
♢ 1 æg
♢ 2 spsk. havregryn (glutenfri hvis du har allergi)
♢ 2 tsk. tørret basilikum
♢ 1 tsk. salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl og pil grøntsagerne, og kom dem i en minihakker og blend kort.
Bland grøntsagerne i en skål med de resterende ingredienser.
Form kødboller og sæt på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter.

Som altid vil jeg selvfølgelig rigtig gerne vide, hvis der er nogen af jer, der prøver opskriften af🙂

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Hverdag

Jeg tænker tit over, hvordan jeg gerne vil have min blog skal blive på længere sigt, og hvilken retning den skal tage, hvis den altså overhovedet skal have nogen bestemt retning, for er det, det jeg vil? Vil jeg være hende, der har styr på det med kost og træning, den glutenallergiske spiseforstyrrede eller skal bloggen bare være mærkat-løs?
Imellem alt det her, tænker jeg også ofte på, hvor meget af mig selv, jeg vil udlægge her på siden. For gider folk også at læse med på de triste og grå dage, eller vil de kun høre om regnbuer, lyserøde enhjørninger og glade dage? Jeg har generelt ret svært ved at åbne mig op for folk, når jeg er sammen med dem, men når jeg kan få lov til at skrive ned, hvad der foregår inde i mig, så kommer det lettere.

I dag er en af de triste og grå dage, så hvis du er til regnbuer og enhjørninger, så er det desværre ikke det, jeg kan tilbyde i dag.

Min dag startede egentlig med masser af overskud, energi og godt humør, hvilket førte til en super god træning i morges, men da jeg kom hjem forsvandt det ligesom bare. Jeg havde sat mig for, at i dag skulle være en forholdsvis produktiv dag med både træning, noget forberedelse til anoreksi og fysiologi og andre praktiske ting. I stedet endte det med, at der gik flere timer på at se serier og youtube videoer, mens rodet i køkkenet bare blev større pga. overskuddet til at gøre noget ved det ikke var der, og det der bad jeg nok trænger til efter min træning er heller ikke lige blevet til noget endnu.

Tidligere i dag ringede min diætist ude fra Hvidovre Hospital, for at fortælle, hvad hun havde fået ud af at kigge på mit kostindtag. Derudover spurgte hun mig også bare om noget så normalt, som hvordan det går. Fordi jeg kun har mødt hende to gange, og det eneste hun har at kende og “dømme” mig ud fra er min journal, så var jeg lige ved at fortælle hende alt stort som småt, som jeg synes går mig på for tiden, for nu spurgte hun jo, så ville hun vel også lytte, hvis jeg sagde noget? Det hele endte med, jeg kun fik fremstammet, at der er lidt knas på arbejdsfronten for tiden, men ellers er alt fint, og så blev den samtale afsluttet, og det samme blev mit forløb hos hende.

Jeg tror, at noget af det der gør, at jeg har svært ved at åbne mig op for andre, er fordi jeg ikke altid selv kan sætte ord på, hvad det er, der er galt, jeg kan bare mærke, der er noget, der ikke er som det skal være, og at der er noget, der går mig på. I dag er en af de dage, og det er egentlig bare vildt frustrerende, for hvor fedt er det lige at være ked af det uden at kunne sige, hvorfor man er det?

Alt hvad jeg håber på nu, er at det hele vender igen, så resten af dagen bliver god.

God weekend til jer der læser med, jeg håber, I får en piv-lækker én af slagsen☀️

Likes

Comments

Hverdag, Spiseforstyrrelse, Træning

Tidligere i dag snakkede jeg med søde Maja (følg hende her, hun er så sej!), omkring det med folks antagelser om én, når man har/har haft en spiseforstyrrelse. Det er antagelser omkring ens vægt, udseende, motionsvaner og madvaner.

Jeg har flere gange oplevet, at når jeg har fortalt folk, at jeg har en spiseforstyrrelse, så går de hurtigt i gang med at stille spørgsmålstegn til de ting, jeg gør, som om det er dem, der skal afgøre, hvor vidt jeg skal gøre det eller ej. Især inden for de sidste par måneder synes jeg, at det er sket ofte.
Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er en god idé, at jeg arbejder inden for LFS, hvor jeg deler blogindlæg og i øjeblikket også interviewer folk, for det kan da umuligt være til nogen hjælp, at jeg gør sådan noget, det kan da vel kun gøre det værre for mig selv og alle andre.
Der er også blevet sat spørgsmåltegn ved om, hvordan og hvad jeg spiser, om jeg træner for uh er det nu en god idé, og det at jeg arbejder. Ifølge i nogen skal jeg jo nærmest ikke bevæge mig uden for en dør, inden det går galt.

Jeg har det generelt fint med at folk siger deres meninger også selvom, jeg måske ikke er enig med dem, men i disse tilfælde gør de ikke noget godt. De irritere mig oftest bare, da det kan komme ud på en måde, hvorpå det lyder som om, jeg er en helt skrøbelig porcelænsdukke, der går i stykker, bare der kommer et vindpust. Og jeg ved godt, jeg stadig ikke er særlig stor, men jeg går altså ikke i stykker.
Jeg er også godt klar over, at det er formentlig er kærlig ment, når folk siger det til mig, men jeg kan altså også godt selv træffe beslutninger.

Lige for tiden går jeg også med nogen tanker, jeg ikke just tror alle vil bifalde. Som jeg nævnte i sidste indlæg, så tager jeg lige nu et grundkursus i anatomi og fysiologi ved Fitness Institute. Efter bare den første uge overvejer jeg allerede, at opgradere det hele, så jeg kan blive personlig træner og kostvejleder.
Jeg vil aldrig blive en bodybuilder pige eller bikini fitness atlet, det er ikke det, der tiltaler mig ved træningen. Det er derimod, hvordan kroppen fungerer, hvordan man kan bruge den på forskellige måder, og især hvordan man kan kombinere træning og kost som medicin mod sygdom.
Ift. kostvejleder delen, så synes jeg, jeg er langt nok ude af min spiseforstyrrelse, til at den ikke vil blive et problem.

Jeg er sikker på, der er mange meninger til denne overvejelse, og jeg hører dem også gerne, så hvad tænker du om det?😉

Lige et billede fra min gåtur tidligere i dag, som endte på ca. 8 km.
Jeg lever endnu, jeg er ikke blæst omkuld😉

Likes

Comments

Hverdag, Spiseforstyrrelse

Jaja bedre sent end aldrig jo😉

Jeg synes, jeg ville lave en lille status over den sidste månedstid og fortælle om, hvad marts måned byder på for mit vedkommende. Det bliver ikke et indlæg med en masse dybe tanker, det er nok nærmere bare hyggelæsning, men hvem kan ikke også lide det.

Februar måned var på flere måder lidt tosset, synes jeg. Jeg arbejder som sagt inde i West Market som åbnede sidst i januar, så den første måned derinde har været meget kaotisk, da jeg ikke har kendt min vagtplan i forvejen, og jeg er blevet kaldt på arbejde dag til dag halvdelen af måneden. Det har været en kæmpe udfordring for mig og egentlig også ret frustrerende. Jeg godt kan lide have styr på min kalender i hvert bare lige en uge eller to frem, men også pga. jeg ikke rigtig har kunne lægge nogen planer eller aftaler med andre.
Al den tid jeg ikke har brugt på at arbejde, har jeg så i stedet brugt på at spise, eller i hvert fald meget af den😅 Jeg er jo lige nu i gang med et 12-ugers forløb ved Michelle Kristensen, hvor jeg får hjælp med maden og også 3x personlig træning. Alt spiseriet har så heldigvis også båret frugt, jeg er lige nu inde i en god stime, hvor jeg taget 500-900 g på om ugen, og jeg er snart ved den vægt, der har været min første del-mål-vægt gennem de sidste par, så det er DEJLIGT!

Men nu er vi jo ikke længere i februar men i marts, og nu er det ikke fordi, min kalender er fuld af tomme dage! Allerede i denne her uge har jeg planer hver eneste dag, og jeg tror ikke, det er den eneste uge, der bliver sådan.
I morgen sker der også noget spændende. Jeg skal til at tage et kursus ved Fitness Institute i anatomi og fysiologi, og jeg glæder mig så meget! Jeg har valgt at tage kurset, da jeg egentlig bare synes, at anatomi og fysiologi er vildt spændende, og jeg vil vildt gerne lære meget mere om det. Derudover har jeg også bare brug for at bruge hovedet igen og lave noget der interesserer mig.


Så med en vægt der følger med og med flere ting i kalenderen at se frem til, så kan marts bare komme an💪🏻

Jeg har allerede nogen tanker omkring nogen blogindlæg, der skal komme op, men hvis der er nogen ønsker, så sig endelig til!

Til slut vil jeg lige dele et par billeder fra februar med jer.

Morgenmad fra Far's Dreng
Hvis der er nogen glutenallergikerer der læser med, så kan jeg fortælle, at de har glutenfrit rugbrød fra Lagkagehuset derinde, det er ret lækkert!

Man er vel opvokset på landet.
Der er altid en glæde over lidt landlige dyr, især når de er mere eller mindre lige bagved lejligheden.

Lækker glutenfri pizza ved Bistro Avenue , det kan i den grad anbefales!

Likes

Comments

Hverdag, Spiseforstyrrelse

Et sted hvor jeg også bruger en del tid, og også deler mine tanker er i Landsforeningen for Spiseforstyrede og Pårørende. Det er en forening, som blev startet i september sidste år af den søde Mille Eigard Andersen.
Foreningens hjemmeside henvender sig både til spiseforstyrrede men også de pårørende, og der bliver arbejdet rigtig meget på at gøre siden endnu bedre.

I forbindelse med det jeg laver ved LFS, er vi gået i gang med at indsamle folks kropshistorier. Det er en øvelse og udfordring i sig selv at skrive det, men vi mener også, det kan være en inspiration for andre at læse en andens.
I kan læse mere om det lille projekt her.

Men nu vil jeg dele min kropshistorie med jer. Jeg håber, I vil tage godt imod den.

Hej med dig

Jeg er Amalies krop. Jeg er hendes hoved, hendes arme, hendes mave, hendes mølle, hendes ben - jeg er hele Amalie.
Amalie og jeg har altid været sammen, i dag er vi oppe på 20 år sammen, og det har været 20 år på både godt og ondt.

Da Amalie var barn, var der altid gang i den. Hverdagen bestod af skole, legeaftaler, FDF, musikundervisning og fodbold eller gymnastik alt ud fra, hvad tid på året det var. Senere kom der også en reklamerute oveni aktivitetslisten - jeg var altid i gang, men jeg kunne holde til det, for hun fyldte mig med masser af mad, der gav mig kræfterne til det.
I 6. klasse døde Amalies far af kræft, og det har efterladt en stor trist knude i maven på mig. Herefter begyndte hun at ses med drenge - jeg tror, hun ledte efter tryghed og en form for bekræftelse i sig selv, men jeg synes ikke, det var rart. Jeg ville i hvert fald gerne have været foruden nogen af de drenge der!
Men jeg har også været hård ved Amalie. Da hun gik på efterskole, fik jeg hende under operationskniven tre gange for forskellige ting, jeg smed alle de sædvanlige efterskole-kilo på hende, og da hende og hendes eks-kæreste slog op, gjorde jeg hende for første gang i lang tid opmærksom på mig. Jeg råbte hende op, omkring savnet på hendes far, for knuden indeni mig blev ved med at være rigtig stor. Den triste periode førte til hun fyldte mig med chokoladekiks, gifler, chips og popcorn, men hun sagde selv, når hun var alene, hun ikke kunne lide, hvad der var sket med hendes krop. Hun har sågar googlet, hvordan man taber sig i ansigtet og på fingrene.

Da Amalie gik i gymnasiet, havde vi endnu en kamp - Amalie er en kæmpe gluten-elsker, men jeg kan altså ikke tåle det skidt, så jeg reagerede med at give hende meget ondt i maven, når hun spiste noget med gluten. Heldigvis var der en sød læge, der fortalte hende, at hun ikke kunne tåle det, men på trods af det, fik hun det ikke bedre - hun var blevet bange for maden, og det gik ud over mig. Hun glemte mig og gik i stedet op i at få en god studentereksamen, men jeg prøvede at råbe hende op. Jeg blev mindre, jeg gav hende blå hænder og fødder, jeg rystede pga. lavt blodsukker, jeg tog koncentrationen fra hende, og jeg larmede fra maven, når hun gik i seng, men især den følelse var hun vild med.

Med tiden er vi blevet bedre venner igen - vi er ved at blive et makkerpar, der samarbejder om at få sparket den dumme spiseforstyrrelse ud.
Amalie er blevet bedre til at lytte til mig og give mig mere mad, og jeg svarer tilbage ved at give hende mere energi og flere kræfter.
I dag får vi hverdagen til at fungere med både arbejde og træning, og når vi er derhjemme, har hun fundet en sød dreng, der passer godt på os begge to.

Vi er stadig ikke helt i mål, men en dag bliver det vores tur til at krydse målstregen.

Likes

Comments

Hverdag, Spiseforstyrrelse

Så skal jeg lige ordne det her, så skal jeg også lige finde tid til at træne med Anne, men jeg skal også arbejde, og jeg skal jo også have tid til at læse op til kurset, og jeg skal også have tid til at arbejde med LFS, og jeg skal også, og jeg skal også..

Nogenlunde sådan her ☝🏻 har det været i mit hovede de sidste par dage. Jeg er typen, der rigtig gerne vil have styr på min kalender i god tid, så jeg har mulighed for at planlægge mine dage, det er desværre bare ikke rigtig en mulighed lige for tiden.
Min nye arbejdsplads i West Market er stadig ret ny, så min chef skal lige have en chance for at finde ud af, hvor lidt og hvor meget, hun har brug for mig. Det fører så bare til, at jeg aldrig rigtig kender min arbejdsplan mere end en uge af gangen, og det gør bare tingene ret besværlige - så når jeg lige nu laver andre planer, så er det altid med et sats, da jeg ikke ved, om jeg bliver kaldt ind. Det er selvfølgelig ikke fordi, jeg ikke kan sige nej over for min chef, for det kan jeg godt, men jeg vil jo også gerne hjælpe, når hun har brug for mig.

Det er ikke altid lige fedt at indrømme, men jeg har altså bare brug for at have en form for overblik over, hvad jeg skal i min hverdag. Hvis jeg har flere dage, hvor jeg ikke skal noget, kan jeg egentlig godt blive ret frustreret over at stå op, uden at have noget at stå op til, især fordi jeg vågner omkring kl. 06 hver dag. Omvendt, hvis jeg har flere dage, hvor jeg skal noget, så skal jeg også lige lade op til det i de timer imellem, hvor jeg har fri. Igen, det handler om balancen mellem det hele.
Februar er jo ved at være slut, og det eneste jeg med sikkerhed ved, at jeg skal i marts, er at jeg hver tirsdag og torsdag skal læse anatomi og fysiologi på Fitness Institute, men alt derimellem står stadig frit til at kunne blive optaget af noget andet.

Jeg skal blive bedre til, er at tage en dag ad gangen, for når mit hovede kører af sted sådan her, så stresser det mig; jeg får det skidt i kroppen, alt skal foregå med 110 km/t, for måske jeg så kan nå mere på en dag, jeg sover dårligt, og mit humør stinker. Jeg skal øve mig i at stoppe, tælle til ti, og sætte tempoet ned, for mon ikke jeg også når det hele, på trods af det måske går lidt langsommere?

I dag skal jeg ikke nå 1.000 ting, den eneste ting der er planlagt, er at K og jeg skal på pizza-date i aften. Derfor er dagen startet langsomt med morgenmad i sofaen, mit skriveri her på bloggen, og så tager jeg snart op i fitten og giver benene en omgang, fordi jeg har lyst!

Jeg håber, I allesammen får en rigtig god dag, og en alletiders weekend⛄️

Likes

Comments

Glutenfri, Hverdag, Opskrifter

I aften var denne salat at finde på vores spisebord, og det er bestemt ikke sidste gang, den kommer frem!
Jeg synes nemt, at bagte rodfrugter kan blive lidt kedelige, men i denne salat får de selskab af brune ris, frisk, spinat, feta og en lækker dressing - det pepper ligesom bare lige det hele lidt op.
Vi spiste ca. halvdelen af salaten sammen med stegt kylling, og resten får K med i madpakke i morgen, da den også fungerer kold.

Som altid vil jeg gerne høre, hvis I prøver opskriften af, og hvad I synes om den🙂

Ingredienser
(Tilbehør til 4 personer)

♢ 2 gulerødder

♢ 1 stor eller 2 små rødbeder

♢ 1 stor eller 2 små søde kartofler

♢ 1 spsk. olivenolie med 1 tsk. salat

♢ 1,5 dl brune ris

♢ 75 g frisk spinat

♢ 75 g feta

-------------------------------------------------------

♢ 1 spsk. olivenolie

♢ 1 tsk. dijonsennep

♢ 1 tsk. æblecidereddike

♢ Salt og peber


Sæt de brune ris over at koge.

Skræl og skær rodfrugterne i mundrette stykker, og vend dem sammen i en pose med olivenolie og salt. Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter - jeg foretækker der er lidt bid dem.

Hak spinaten groft, og bland olivenolie, dijonsennep, æblecidereddike og krydderier sammen til en dressing.

Når risene er kogt færdige skylles de hurtigt med koldt vand og vendes sammen med den hakkede spinat. Kom de bagte rodfrugter oven på, og fordel dressingen over*. Top til sidst af med feta.

Værsgo og nyd den🙂


*Næste gang tror jeg, at jeg vil prøve at vende dressingen sammen med spinat-ris-blandingen, da den godt kan være lidt krads lige at få en bid af.


Likes

Comments

Hverdag, Træning

Som lovet kommer der nu de to træningsprogrammer jeg kørte igennem i sidste uge, og igen er det vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er nogen ekspert, det er blot for at give inspiration og vise, hvordan en øget vægt kan føre til bedre resultater.

Denne gang er der et program, hvor jeg har brugt maskiner, og et andet hvor jeg kun har brugt dem til opvarmning, så der vil være mulighed for at lave øvelserne hjemme og så finde en anden form for opvarmning, end det jeg har gjort. Sig endelig til, hvis der er nogen af jer, der prøver nogen af mine træninger af.

Noget der altid er med i mine træninger er en god omgang opvarmning i 15-20 minutter og så planken til sidst, fordi jeg er en freak, der synes, der godt kan lide at lave den.

Træningsprogram - Overkrop

♢ Opvarmning - 12 min. gang + 8 min. på crosstraineren

♢ Seated rows - 3x10 (13,6 kg)

♢ Pull-downs - 3x10 (20,5 kg)

♢ Single-arm dumbbell row - 3x10 (3 kg)

♢ Sit-ups - 3x10

♢ Rygbøjninger - 3x10

♢ Planke - 3x30 sek. m. 20 sek. pause imellem

♢ Udstræk - 10 min.

Træningsprogram - hyggetræning

♢ Opvarmning - 12 min. gang + 8 min. på crosstraineren

♢ Squat - 3x10 (5 kg)

♢ Lunges - 3x10 på hvert ben (4 kg)

♢ Mavebøjninger m. kryds (albue til knæ) - 6x10

♢ Planke - 3x30 sek. m. 20 sek. pause

Likes

Comments

Træning
Så er det blevet tid til del to i rækken af mine "Tilbage til fitten" indlæg (jeg ved endnu ikke, hvor mange der kommer), og denne gang kommer det til at handle om, hvordan jeg styrer træningen i hverdagen, og så lover jeg, at der kommer to træningsprogrammer op i morgen, for ellers ville det her indlæg blive aaalt for langt.

Som I nok ved, så arbejder jeg ikke længere på Rigshospitalet. I stedet har jeg fået en deltidsstilling inde i GROS i West Market på 15-20 timer om ugen, hvilket i øjeblikket er fint, da det giver mig tid til også at fokusere på at komme op i vægt og få prioriteret mine måltider.
Jeg bor lidt over tre km fra mit arbejde, så jeg cykler altid, da jeg synes andet ville være dovent. I den forbindelse har jeg lavet den aftale med mig selv at de dage, hvor jeg arbejder, der skal jeg holde fri fra fitten. Denne her aftale kører jeg med, da jeg ellers sagtens kunne finde på at gøre begge dele på samme dag, men jeg ved, at det vil bide mig i måsen i sidste ende.
I forlængelse af ovenstående har jeg også den "regel" (bryder mig egentlig ikke så meget om det ord), at hvis jeg de dage, hvor jeg har været oppe at træne, også har et ærinde eller en anden aftale, så skal jeg lade cyklen stå og i stedet tage s-toget eller bussen, og igen er det bare for ikke at presse mig selv for meget.
Den sidste ting er, at jeg ikke træner to dage i streg, i hvert fald ikke som det ser ud lige nu. Jeg ved, at min krop stadig ikke er helt tilbage i tip-top-form med en stabil kampvægt, så derfor vil jeg hellere tage afsted færre gange, men så nyde de gange, jeg er der.

Udover jeg ikke vil presse mig selv for meget i øjeblikket, så ligger der også noget andet til grund for, at jeg holder igen med træningen.
Da jeg i 2014 fik min spiseforstyrrelse, havde jeg en kæreste, som også gik op i træning, og det smittede af på mig. På daværende tidspunkt havde jeg ikke økonomien til et fitnesscenter, så træningen foregik hjemme på mors stuegulv, men i en læseferie kan det også nå at blive til mange ture på gulvet, og det begyndte også at tage overhånd.
Dog var det aldrig træningen, der blev mest tvangspræget for mig, i stedet blev det nogen gåture. Hver dag lige meget hvordan vejret var, så SKULLE jeg ud og gå en tur efter aftensmaden! Jeg er utallige gange gået igennem lille Særslev med to jakker på og i regnvejr, men af sted skulle jeg. Dette varede ved i over et halvt år, og sluttede da jeg flyttede til København, hvor jeg begyndte at bruge al min energi på at renovere min lejlighed.

Det der er vigtigt for at sige med dette indlæg, er at man skal huske at passe på sig selv! Jeg elsker stadig at træne og være aktiv, men jeg ved også (som regel), hvornår jeg skal stoppe. Jeg håber, at jeg en dag kan ligge bekymringerne på hylden med, om der er nok kilo på kroppen, og og om det hele ender med at tage overhånd. Men for nu har jeg fundet min balance, og den lyder på 2-3 gange om ugen alt ud fra, hvordan det passer med arbejdet og mine kræfter.

Pas på jer selv venner, og find jeres egen balance!

Likes

Comments

Hverdag
For knap 11 måneder siden blev jeg så voksen, at jeg skulle flytte hjemmefra - turen gik fra lille Særslev på Nordfyn til København. I den tid jeg har boet i København, har jeg kun været hjemme ved min søde mor, når der har været en anledning til det (en fest eller lignende), og det har jeg godt kunne mærke.
I de sidste par måneder har jeg flere gange sagt, at jeg bare trængte til at komme hjem til min mor, så jeg kunne efterlade alt mit kedelige og praktiske voksen-agtige-liv her på djævleøen - jeg har haft brug for at komme hjem og være et "barn" igen, og i weekenden skete det endelig!

Weekenden bød på lidt af hvert; i fredags var jeg med min mor på arbejde hele dagen. Jeg står og skal til at søge kvote 2 på sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissen her i København, og da min mor arbejder som sygeplejerske, kunne jeg få lov til at tage med hende en dag. Dagen gav mig rigtig meget, og har hjulpet mig med at blive endnu mere sikker i mit uddannelsesvalg.
Derudover har jeg fået lov til at se min søde mormor❤️ Det er altid dejligt at se hende, og tage en sludder om, hvordan det hele går. Jeg var også lige på rov i hendes kælder, og fandt en gammel avisholder, der lige kunne komme mig hjem, den var godt nok lidt upraktisk toget, men i lejligheden står den da. Måske der skal et billede op af den
Og så har min mor og jeg selvfølgelig bare hygget os rigtig meget.

Alt i alt har det bare været en super skøn weekend! Jeg fik genopladet batterierne lidt, jeg fik en masse dejlig, landlig, frisk luft, jeg har fået en masse gode mor-krammere, og vigtigst af alt fik jeg den pause, jeg har haft brug for i så lang tid. Stikket blev trukket og alle de praktiske tanker og gøremål blev lagt på hylden for en stund.

Men sådan en weekend kan jo ikke blive ved, så nu er hverdagen igang igen. Der er lavet madplan for hele ugen, der er blevet handlet ind, jeg har været på arbejde igen, og på bedste mandags manér er jeg også igang med at få et stoppet afløb til at virke igen

Jeg håber, I andre har haft en ligeså god weekend som mig, og jeres uge bliver alletiders!

Likes

Comments