Et hygge oplæg om 2 "begivenheder" fra den foregående uge. Total i panik har jeg nok været 2 gange i forrige uge 😯

1. BEGIVENHED: "Hvad var det?". Det var lige præcis, hvad jeg tænkte den anden dag. Jeg sad og så film, og pludselig kom der meget mærkelige lyde ud fra min telefon - det var ikke et opkald, ingen beskeder eller mails, det var hverken facebook, snapchat eller instagram, der kom med meddelelser, men hvad kunne det så være ⏰📱. Lyden fortsatte, og da jeg kiggede på skærmen, var der en meddelse på min telefon, hvor der står "AMBER ALERT" og så en masse informationer omkring en bil 🚙

Da dette ikke er en meddelse, jeg nogensiden har set før, hørt om eller noget som helst, bliver jeg ærligt lidt bange og straks lidt paranoid 🙄. Min første tanke var, at min telefon ville blive hacket, hvis jeg åbnede min telefon - man tænker ikke altid logisk. Jeg turde simpelthen ikke åbne min telefon for at læse mere, man hører om så mange historier om hacker angreb, og nu til dags (Ja, undskyld mit gammeldags udtryk 👵🏼) er de hackere så gode til at gøre hvad de gør, og det skulle jeg ikke risikere noget af. Smarte mig her, vælger naturlighvis at gå ind og undersøge på nettet (på min computer), hvad en AMBER-alert er, og finder hurtigt ud af, at det ikke er noget farligt, og jeg er ikke ved at blive hacket 👨🏼💻

AMBER-alert: En alarm der bliver sendt af regeringen ud til alle folk fra bestemte områder (afhænger af sagen). Alarmen indeholder informationer omkring en bestemt bil, så man kan holde øje med den, så man kan hjælpe politiet 🚓. AMBER-alarmen bliver brugt i situationer omkring kidnapninger eller tilbageholdelse af børn. På den måde kommer der mere fokus fra befolkningen på disse sager, og politiet får flere øjne på sagen.

Ligemeget hvor skræmt og paranoid jeg blev, må jeg ærligt sige, at jeg faktisk synes, at det er mega smart træk fra politiet's/regeringen's side, og så lærte jeg da også lige noget nyt i forrige tirsdags.


2. BEGIVENHED: Mit andet panik indslag er fra forrige fredag. Mit visum består af 2 dele: Mit visum tegn i mit pas og så har jeg et dokument (bedre kendt som formular DS-2016) 📄. Begge disse 2 dele er mit visum, og det skal jeg "altid" have, det er ikke nok kun at vise det ene, man skal kunne fremlægge begge dele, så de er lige vigtige. Da jeg jo arbejder her ovre, skal man havde "tilladelse" fra sin arbejdsgiver (i mit tilfælde faktisk Cultural Care Au Pair - CCAP ) til at rejse ud af landet og rejse tilbage ind i landet ✈️. Det vil sige hvis jeg fx planlægger at rejse på ferie udenfor USA (hvilket jeg ikke lige pt. gør, men stadig) og regner med at komme tilbage inden mit ophold slutter, skal min DS-2016 form været underskrevet af CCAP, for ellers ville jeg risikere ikke at måtte komme ind i USA igen, og det ville ikke være så sjovt 😂.

I midten af december sender jeg så dette dokument ind til CCAP's kontor i Boston, for at være sikker på, at hvis jeg pludselig får brug for at rejse hjem eller ud, så kan jeg komme tilbage uden problemer. I starten af februar har jeg stadig ikke modtaget det igen, og da bliver jeg lidt nervøs, for det er trods alt mit visum vi snakker om. Min LCC anbefaler mig at ringe til CCAP, og hører dem om hvad der sker. Jeg ringer fredag, og de kan fortælle mig, at de ikke har modtaget det, og derfor er det højt sandsynligt blevet væk i posten, og i det sekund tænker jeg bare "S**t!!! Are you kidding me? Har jeg lige mistet mit visum" 😲. Jeg fik næsten et panik anfald, jeg tænkte bare det sker bare ikke det her, hvad gør jeg nu? 😵 Men den søde medarbejder fortæller mig, at det skal jeg ikke bekymre mig om, hun bestiller et nyt dokument til mig, og så skal de nok sende det til mig, PYHA!! I denne uge modtog jeg så min DS-2016 dokument, så det er en dejlig lettelse at få det tilbage 😁.

Endnu engang - de her ting sker bare kun for mig (hint til tidligere oplæg). Hvis noget skal gå galt, skal det ske for mig, hvem ellers? Selvfølgelig skulle mit visum blive væk i posten ik? Alt andet ville havde været kedelig.


Sjov uge, det er altid sjovt lige at få lidt aktion ind i hverdagen, det skulle nødigt blive for kedeligt.

A little post about 2 of the events of the previous week. I have honesty been totally in panic twice in the previous week 😯

1 EVENT: "What was that?", this was exactly the thought I had one day. I was home and watching movies, when my phone suddenly start ringing and saying this weird sound 📱⏰. It was not facebook, instagram, snapchat, a call or a message, so what could it be? The sound keeps going on, and when I finally looked at my phone a message on my phone said "AMBER ALERT" and then some information about a car 🚙

I have never ever seen or experienced this before, so honest I got a little bit scared and a tiny tiny bit paranoid 🙄. My first thought was that my phone had been hacked - sometimes you not always think logically. I was afraid off opening my phone - I mean you hear so many stories, and hackers are getting really good at there stuff, so I did panic a little 👨🏼💻. Smarty here decided to go on apple website on my computer and do some research and pretty fast I found out that it was not dangerous, but just only a alert they have in America, and that is why I have not seeing it earlier.

Amber alert: a alert from the government, where they are having people paying attention to a specific car driving around in specific areas. This car is involved in cases with kidnaping and other cases with children involved. In these situations can the people help the police so much faster, which I think is pretty smart 🚓. No matter how scared I got must I admit that these alerts are pretty good, and next time will I know what it is about, and not panic again.

2 EVENT: My second panic attack came previous Friday. So I have a J1 visa, which is giving in cultural and educational exchange opportunity, and it contains 2 parts - which is a symbol/sticker in my passport and then I have this document, which is called DS-2016 📄. Both parts are my visa, and it is not enough to only have 1 of the parts, we need to be able to show both parts, so they are both pretty important. Technically am I working for Cultural Care Au Pair (CCAP), and if I want to leave USA and want to come back before my year ends, will my "employer" have to give me "permission" to leave, which in other words mean they have to give a special signature on my DS-2016, so I can leave the country and come back without trouble ✈️. For an example if I want to go on vacation (outside USA) before August and want to come back, this document need to be signed, otherwise could I risk not being let into the country again, and that would not have been fun 😂.

In the middle of December am I sending this document into CCAP's office in Boston, not because I am planning any vacation outside USA, but you never know - so better safe then sorry. Normally should it only take like a month to get it back, but when I in the middle of February still haven't got it back am I getting a little bit nervous, cause it is after all my visa. My LCC is recommending me to call the office, so I did that in last week, and the lady in the phone tells me that they have not received it, so it is probably gone lost in the mail, and in that second am I just thinking "S**t, Are you kidding me? Have I just lost my visa?" 😲 At this time I am in panic and almost got a heart attack 😵, but the kind lady told me that is nothing to get scared about, she will order a new one for me, and then they will send it to me again, so there is no problem, that was a big relief. A week later (which means in this week) I received my signed DS-2016 so everything is good again 😁.

One more time - these things only happens to me (talked about this in an earlier post). If something needs to go wrong it only happens for me, who else? Off course did MY visa had to got lost in the mail? Everything else would have been to boring.

Fun week, it is always fun to have a little action during the week, we cannot have if it gets to boring, can we?

Likes

Comments

Dette oplæg er bare et must at skrive, da det er så underligt, at det er godt at skrive om. Måske et mærkeligt tema tænker I, og det giver jeg jer, men det hører simpelthen med til oplevelsen her ovre. Emnet for i dag bliver det amerikanske vejr 🇺🇸 - ja vi skal snakke lidt om vejret her ovre - wuuhhuuu 😆

Det amerikanske vejr er så underligt, det giver ingen mening, jeg har aldrig oplevet, at vejret kan skifte så meget, som det gør herovre. Alene i den foregående uge har vejret skiftet omkring 3-4 dage. Vi har haft solskinsvejr, regn og en snestorm kom der da også lige. ☀️🌥🌧❄️🌤

Vejret er simpelthen ikke til at stole på. Den ene dag kan man rende rundt i åben forårsjakke, og kører med vinduerne nede, helt uden og fryse og dagen efter er der snestorm - dog ikke så ekstremt i den her uge, men endnu engang længe leve for "overdrivelse fremmer forståelse". 😆

Forrige uge startede vi med gråt og kedelig vejr, som også endte ud i regnvejr, så havde vi en dag med lækkert og varmt solskinsvejr, og så om til torsdagen hvor vi fik snestorm (så meget at skolerne lukkede, men det er anden snak). Jeg har undret mig meget over, hvordan det kan skifte så meget, som det gør, men det spørgsmål får jeg nok aldrig svar på, det er jo op til moder jord, hvad hun lige er i humør til 🌎🌞

Det skiftende vejr hele tiden gør også påklædning lidt svært, for skal man vælge vinterjakken eller forårsjakken, vinterskoene og sneakers? Det er meget svære valg at skulle tage. 👠👢

Det er heldigvis noget, man kan vende sig til, og det har jeg også efterhånden, men savner det mere "stabile" vejr i Danmark. Håber, I har det godt og nyder den sidste del af vinteren, foråret venter jo lige rundt om hjørnet 🌆🏙

This post is just a "meant to be" post, it is such a weird subject that I need to write it. You might think that it is a weird thing to write about, and I agree with you, but it is just a part of the life over here, so I had to tell about it. The subject of today is the American weather 🇺🇸 - yes we are gonna talk about the weather - wuhuuu! 😆

The American weather is so extremely weird, and it makes no sense. I have never experienced that the weather can change so much as the weather over here does. Alone in the previous week has the weather changed like 3-4 times. We had rain, sunshine and a snow storm in just 4 days. ☀️🌥🌧❄️🌤

Simply, you can not trust the weather over here. One day can you wear your spring jacket and drive around with the window down and next day are you wearing your winter jacket and boots, maybe not that extreme this time, but long live " exaggeration promotes understanding". 😆

Last week started with grey and cold weather and we did also got rain that day, while next day we had lovely sunshine and warm weather and ended with having a snow storm Thursday (so bad that the schools were closed, but that's another talk for another day). I have been giving so many thoughts to the weather over here, but I am probably never gonna figure it out, it is after all up to Mother Earth. 🌎🌞

The big changes in the weather is also making the dress questions hard. Do you need to wear the spring jacket or the winter jacket? Boots or sneakers? These are very hard decisions. 👠👢

Luckily this is something you can get used to, and I am slowly getting used to it, but I do miss the more "stabile" weather from Denmark. I hope that you guys are good, and are enjoying the last time off the winter, cause spring is just around the corner. 🌆🏙

Likes

Comments

Dette oplæg kommer til at handle om mine tanker omkring forlængelse af mit ophold, eller om hvor vidt jeg kommer hjem igen til sommer.

Nu har jeg snart været her i USA i et halvt år og derved også været væk fra mine venner og familie i et halvt år. Snart skal jeg tage en beslutning om hvorvidt, jeg vil forlænge mit ophold eller komme hjem igen, og det er godt nok ikke en nem beslutning, der er rigtige mange ting, jeg skal tænke over, før jeg kan tage en endegyldig beslutning.

Spørgsmålet om hvorvidt jeg skal blive i yderligere tid eller komme hjem fylder rigtig meget i mine tanker, og jeg tænker stort set over det hver evig eneste tid, da det virkelig er en stor beslutning, og det er et meget svært valg, så det er ikke bare en beslutning, man lige tager.

Jeg snakker tit med mine venner omkring det her, da det altid er rart at få en anden vinkel på mine tanker, men snakker også tit med både min amerikanske og danske familie omkring det her om at forlænge eller at komme hjem igen. Det er vigtigt for mig at snakke meget om det, for jeg vil gerne vende alle sten både store som små for at være helt 100 på, at jeg tager den rigtige beslutning i sidste ende.

Så hvor står jeg egentligt lige nu i forhold til min beslutning? Som situationen er lige nu, forlænger jeg højt sandsynligt, og jeg er faktisk næsten 99% på, at jeg forlænger, men jeg tager ikke min beslutning endnu, da jeg gerne vil lidt længere hen i mit ophold før jeg bestemmer mig.

Mit ophold her ovre har indtil videre været helt ekstremt godt, fantastisk, vidunderligt, amazing og jeg er så glad for, at jeg har valgt at tage her ovre, og det er den bedste beslutning i mit liv, jeg nogensinde har taget. Jeg nyder hver evig eneste dag her ovre, og jeg føler bare at mit liv lige nu, bare er perfekt.

Jeg havde aldrig i mine vildeste tanker troet eller håbet på, at mit ophold ville blive så godt, det er virkeligt kommet meget bag på mig, hvor godt jeg har klinget med hele min familie her ovre helt fra dag ét af. Jeg var rejst her ovre med ingen forventninger (overdrivelse fremmer forståelse, selvfølgelig havde jeg forventninger, men det var virkelig på et minimums niveau), og havde egentligt forventet, at vi lige skulle se hinanden an og lige vende os til denne ny sitationen, da hele det her au pair program faktisk er nyt for begge parter, men som en kæmpe overraskelse har vi bare haft det så godt sammen siden første møde ved bus terminalen, og jeg har bare klinget så godt sammen med alle siden den første dag.

I løbet af meget få dage følte jeg mig virkelig som en del af familien, og den følelse er bare vokset lige siden. De har været så åbne over for mig, og bare lukket mig ind i deres familie. De behandler mig så godt, og tager så meget hensyn, så man kan simpelthen ikke lade hver med at føle sig som en del af familien, med den fantastiske behandling jeg får. Jeg er faktisk blevet taget så meget ind i familien, at jeg faktisk ifølge børnene er blevet deres storesøster, og det betyder så helt ekstremt meget for mig, og jeg er også begyndt at se dem som mine små søskende, og I kan slet ikke forestille jer, hvor meget de betyder for mig.

Når man føler sig så meget en del af en familie, som jeg gør her, har det også den konsekvent, at det gør det ekstra hårdt at tænke på, at jeg en dag ikke skal være her mere - jeg ved godt, at det kan lyde ekstremt og som om, at jeg overdriver den følelse, men det er helt oprigtigt ment, jeg kan virkelig ikke lide tanken om en dag ikke at skulle bo her hos dem mere, og NEJ jeg har ikke glemt min dejlige og skønne familie derhjemme, de betyder stadig mere for mig, men det er vigtig for mig at få det her ud, for hvis man skal kunne forstå, min beslutning jeg engang skal tage, skal man kende til selv de dybeste tanker, jeg går med hver dag.

Min familie hjemme i Danmark har en ligeså stor betydning for min beslutning. Jeg savner min mor, far, storebror, fætre, bedstemødre, moster og hele min familie der hjemme så helt utroligt ekstrem meget, og uden deres support fra starten af havde jeg aldrig taget her ovre i første omgang, og uden deres støtte omkring min kommende beslutning vil jeg hellere ikke forlænge. Jeg vil aldrig kunne være her ovre i USA uden deres støtte. Min familie betyder alt for mig, og jeg tænker på dem hver evig eneste dag. Når ja, jeg kan hellere ikke glemme Felix, min skønne lille plysbjørn derhjemme - det kan ikke beskrives med ord, hvor meget jeg savner den lille plys - og nej denne gang er det ikke overdrivelse.

Som sagt er jeg 99% sikker på, at jeg forlænger for mit liv herovre, da mit ophold er så godt, og jeg elsker virkelig au pair livet. Så hvis jeg elsker livet her ovre så meget, hvorfor har jeg så ikke forlænget endnu, tænker nogle så? Grunden til, at jeg stadig venter med at tage den endelige beslutning, er, at jeg stadig vil være sikker på, at jeg føler det samme om 2-3 måneder: vil jeg stadig elske mit liv her ovre om 3 måneder? Og vil jeg stadig elske det så meget, at jeg har lyst til at forlænge med yderligere 9 måneder? Man ved aldrig, hvad der kan ske, og derfor vælger jeg også at vente.

Der er faktisk kun 2 (3- kommer an på hvordan man opgør det) store faktorer, der har en indflydelse på min beslutning. Mine fremtidsplaner er den første ting, der kan afgører min beslutning. Jeg vil rigtig gerne hjem og studere jura, og det fylder meget i mine tanker, om hvorvidt jeg skal tage hjem og studere nu her til sommer, eller om jeg kan udskyde det yderligere. Den vigtigste faktorer er dog familie - og her snakker jeg både min danske og amerikanske familie. Familie er det vigtigste i mit liv, og derfor har det også den største betydning.

Hvis jeg syntes, at det var en stor beslutning at rejse her over og være au pair, med alt hvad det har indbåret, synes jeg faktisk, at beslutning om hvorvidt jeg vil forlænge eller ej, er endnu større og endnu svære at tage. På et tidspunkt skal jeg tage en beslutning, og til den tid skal jeg nok opdatere.


Det var et af de lidt længere oplæg, men der var også mange tanker, jeg gerne ville have ud til jer. Jeg har nok kun fået 20% med af de tanker, jeg går med, men har prøvet at komme vidt omkring.

Likes

Comments

Denne dag måtte vel komme før eller senere, dagen hvor jeg måtte tage en tur til lægen.

Som jeg nævnte i et tidligere blog oplæg, har min familie og jeg 2 meget forskellige holdninger til medicin og lægebesøg. Jeg er af den generelle holdning/opdragelse, at hvis man har noget så simpelt som en forkølelse, behøver man ikke nødvendighvis at smutte til læge og få en masse medicin, men en god kop te og hvile nok skal få den forkølelse væk, og det har skabt nogle sjove diskussioner herhjemme, men i dag måtte jeg så erkende, at et lægebesøg var nødvendigt.

Jeg har været små forkølet de sidste par dage med ondt i halsen, men da jeg vågnede klokken 5:15 i morges, vågnede jeg ikke kun op til en forværret forkølelse, men også en dejlig øjenbetændelse. Man kan komme langt med kamille te selv ved øjenbetændelse, men man har stadig brug for øjendråber, så et lægebesøg stod på skemaet for i dag.

Da forsikring, medicin og lægebesøg er lidt mere specielt her ovre, var jeg nødt til at ringe til mit forsikringsselskab først her til morgen, for at være sikker på, at jeg ville være forsikret, hvis jeg tog til lægen, og det var jeg. Herefter fandt jeg en klinik (anbefalet af forsikringsselskabet), og de sagde, at jeg bare kunne møde op, når jeg havde lyst. Et hurtigt bad og så tog jeg afsted. Jeg mødte op og skulle udfylde nogle formularer, før jeg kunne komme ind til lægen. Herefter blev jeg stillet helt almindelige spørgsmål så som allergi-spørgsmål osv., og jeg fik også et godt grin med lægeassistent, da han spurgte hvad jeg vejede, og hvor høj jeg var - for ærligt har jeg ingen idé, da de bruger andre måleenheder her ovre, så jeg var lige så uvidende, som han var. Lægen kom ind, og vi snakkede lidt og blev også enige om, at jeg skulle have øjendråber. Som sagt tidligere giver man medicin for alt her ovre, og lægen nævnte da også medicin mod min forkølelse, men der fik jeg gjort det meget tydelig, at det behøvede jeg ikke.

Så et smut i CVS (apotek blandet med matas) for at hente mine øjendråber, da næste problem opstod. "Apoteksdamen" fortalte mig, at mit forsikringsselskab ikke dækkede min recept, så at jeg skulle betale det fulde beløb for mine øjendråber, hvilket så ville koste mig $99 (godt og vel 700kr.), og jeg tænkte bare "Are you kidding me, det kan ikke være rigtigt". Så jeg ringede til mit forsikringsselskab, for at høre hvad jeg skulle gøre, og de informerede mig om, at det var helt almindeligt og, at jeg skulle betale, herefter udfylde nogle flere formularer og sende dem ind, og så skulle de nok refundere mine omkostninger.

Nu er jeg så hjemme igen, superforkølet, mega monster træt og i behandling de næste 5 dage, hvilket også betyder, at jeg ikke må bruge mine kontaktlinser de næste 5 dage, så det skal nok blive sjovt. Panodiler, halspastiller, næsespray, øjendråber og hvile så skal jeg nok hurtigt blive rask igen.

Hav det godt allesammen!

This day just had to come sooner or later, the day where I had my first doctor visit here in USA.

As I mentioned in an earlier post do my family and I have very different opinions when it comes to medicine and doctor visits. I have that opinion that if you get something as simpel as a cold do you then not necessary have to get medicin, but a good cup of tea and rest will get the cold to get away - trust me we have been having some good conversation at home about this, but today I had to admit that a doctor visit was necessary.

I have been having a little cold the last couples of day with a sore throat, but when I woke up this morning at 5.15AM did I not only woke up to a worser cold but also up with pink eye. I know that a cup of camomile tea can make a lot of the pink eye better, but you still need eyedrops, so a doctor visit was necessary.

Insurance, medicine and doctor visits is a bit more different over here than in Denmark, so the first thing this morning I had to do was calling my insurance company to make sure that they would cover my doctor visit and medicine, or at least to hear how the procedure is. I was covered, so I found a clinic near by (recommended by my host mom and insurance company), and they told me that I could just meet up when I wanted to. A quick shower and then I was on my way. When I arrived I had to fill out some formulars before I could see the doctor. The doctor asked me some basic questions like allegies, my weight and height, and with the last 2 questions we had a good laugh, cause I have no idea, because the use other units over here. We agreed on that I needed eyedrops, and when we came to medicine about the cold, I made it very clear that I didn't need medicine for that.

A quick visit to CVS to pick up napkins and eyedrops, when my next problem came. The lady in CVS told me that my insurance didn't covered my prescription, so I would have to pay it myself, which would have cost me $99 and I was thinking "Are you kidding me" that can't be true. I called my insurance company and they told me that this was normal procedure, and that I had to pay for now, then go home and fill out some more formulars, and then would the company refund the costs.

Back at home, super cold, extremely monster tired and in treatment the next 5 days, which also means that I cannot use my contact lenses the next 5 days, which is gonna be fun. Panodils (pain killers), throat lozenges, nasal spray, eyedrops and rest, and then I will be back as good in no days.

Take care!

Likes

Comments

Denne uge har virkelig været en lang uge, føler jeg, på trods af, at jeg faktisk ikke har lavet særlig meget, jeg har faktisk lavet absolut ingen ting hele ugen.

Jeg er den type person, som bare altid er "miss ekstrem uheldig", jeg er den person, hvor man tænker "kan det ske, sker det kun for mig", og det fik jeg bekræftet i starten af denne uge 🙈🤕

Tirsdag inden jeg skal hente børnene fra bussen, får jeg en splint i min fod. I første omgang tror jeg bare, at det er en lille splint, men da jeg så får sat mig ned, og kigger, er det ikke bare en splint, men et træstykke fra gulvet og jeg tænker bare "aaarrrhhhhh" 😭. Jeg får hevet den ud, og tænker, at det var det og, at nu skal såret bare skyldes, men da jeg er klar til at rense det, har jeg følelsen af, at der stadig sidder et stykke træ inde i min fod. Til mit held kommer min host mom heldighvis hjem efter 5 minutter, og hun får hurtigt lavet et fodbad til mig, og her skal jeg så sidde den næste time, og i ventetiden får jeg is til hygge med 🍧. Jeg prøvede virkelig at slappe af i min fod, men det gjorde så ondt, at jeg bare ikke kunne slappe af. Det er simpelthen så rart at have en familie, der bare tager sig så godt af mig hele tiden 😍.

Da vi kommer til det tidspunkt, hvor splinten skal ud, er jeg overbevidst om, at der sidder noget der inde, men min host mom som hjælper mig, (da jeg er forfærdelig, når det kommer til nåle, pincetter og sår 🙈🤕) overbeviser mig om, at der ikke er nogen splint i min fod længere, så vi renser såret, og jeg får et plaster på. På daværende tidspunkt er min fod stadig i "smerte", og jeg kan slet ikke gå på min fod uden at føle, at jeg er ved at dø, så det ender faktisk med, at jeg ikke går på min fod i 2 dage, da det bare gør så ondt.

Nu er det nok et godt tidspunkt at nævne, at jeg er ekstrem følsom, når det bl.a. kommer til sår osv. (Jeg er højt sandsynlig hypersensitiv 😅), så da vi skulle have den splint ud, opførte jeg mig simpelthen værre end et lille barn. Jeg er så forfærdelig, når det kommer til sådan noget, jeg opfører mig virkelig som om, at jeg skal til at dø af smerte, men til mit forsvar føles det også sådan 😂🤕. Min host mom fik også lige en ny side set af mig, og hun kunne ikke lade hver med at grine. I min verden føles det virkelig som et smertehelvede, hvor det for de fleste bare ville gøre lidt ondt, bare lige for at sætte de i perspektiv.

Torsdag morgen får jeg følelsen tilbage om, at der stadig sidder en splint der inde, for da jeg skal rense såret, ligner det virkelig, at der stadig sidder et stykke træ derinde, og jeg havde ret, der sad nemlig stadig en stor splint inde i min fod 😱😭. Alt i alt har den splint været 2 cm lang, hvor jeg tirsdag kun havde fået halvdelen ud, dette forklarer naturlighvis også, hvorfor min fod gjorde så ondt, som den gjorde tirsdag og onsdag. Jeg føler lidt, at det var ret heldigt, at jeg opdagede den, ellers tør jeg næsten ikke tænke på, hvad der kunne havde endt med - flere dage med "smerte" i min fod eller betændelse i min fod? 🤕🏥

Tilbage til hvorfor jeg bare er så uheldig. Det skal siges, at familiens gulve næsten lige er blevet lakeret/ordnet, så det bør bare ikke være muligt at få splinter i sin fod, men som min mor sagde, selv når sådan noget ikke bør kunne ske, sker det alligevel for mig, jeg er bare den type person. Er der bare den mindste chance for, at det kan ske, sker det 😆. Jeg har faktisk fået 3 splinter i den samme fod på 4 dage, hvor de 2 første "bare" var almindelige små splinter, og den sidste så var en 2 cm lang træsplint.

Så en uge hvor jeg både har været vildt uheldig, men også ret heldig, en uge der har føltes ekstrem lang, men også en uge hvor jeg har lavet absolut ingenting pga. min fod. ❤️🇺🇸

I feel like the last week have just been the longest week ever, even though I have been doing absolutely nothing all week.

I am that type of person who is always "miss extremely unfortunate", I am that person where you thing "That will never happen to anyone, but for some reason it can still happen to me", and in this week I could confirm that one more time 🙈🤕

Before I have to get the kids off the bus Tuesday did I get a big splinter in my foot. First I though that it was only a little splinter, but when I looked I could see a really big 1 cm splinter in my foot, and my first response was: Aaaaaaarrrrrhhhh 😭. I pulled it out, and then I thought that was it, I knew that I still had to clean the area, so when I was on my way to do that, I could see that I still got a splinter in my foot. For my luck my host mom came home, so she helped me to make a footbath. Meanwhile I was trying to relax (my foot was in a big pain) my host girl got me ice cream 🍧. It is really nice to have a family that really takes so good care of me when I really needed it - well they take good care of me all the time, but this was just extra care 😍.

After 1 hour was it time to take the splinter out. I was convinced that I still had a splinter in my foot (I couldn't take it out my self), but my host mom (she helped me) convinced me that there was no splinter in my food anymore, so we cleaned the wound and I got a bandage on it. At this time my foot still hurt so much, so I couldn't walk on my foot for 2 days.

It is probably a good time to mention that I am EXTREMLY sensitive when it comes to wound and nails and stuff like that (I am probably hypersensitive 😅), so when we had to get the splinter out of my foot, I was acting worser than a kid, I was acting like I was almost dying, I am the worst when I get "injured" 😂🤕. My host mom got a really good laugh, and she saw a new side of me this day. In my world I was dying, it was so painful.

Thursday morning I got the feeling back that I still had a splinter in my foot, and I was right, I still had a 1 cm splinter in my foot, so all in one, the splinter was 2 cm long Tuesday, and apparently I only good half of it out 😱😭. This was defiantly the explanation for why my foot was hurting so much Tuesday and Wednesday. I am feeling a little bit lucky that I found the splinter, cause if I hadn't it what couldn't have happened? More days without walking on my foot? Inflammation in my foot? 🤕🏥

Back to why I am just the most unfortunate girl. Background fact is that the floor in this house got fixed "recently", so it shouldn't be possible to get splinters in your foot, but as mentioned earlier, even though it shouldn't be possible, it can still happen for me. Actually have I got 2 small splinters and 1 big wood peace in the same foot in just 4 days.

So a week where I have been feeling so unlucky and on the other side really lucky, and a week that have been feeling like 10 weeks, even though I have been doing absolutely nothing because of my foot. ❤️🇺🇸

Likes

Comments

Et kort indlæg i dag, hvor jeg har haft en rigtig hygge dag med Ally ❤️

I dag tog jeg Ally med til Build A Bear i et center lidt langt herfra 🐻. Hun faldt i søvn i bilen der op, og vågnede lige inden vi kom frem. Vi kom hurtigt op på 3. sal og ind i butikken, hun var temmelig spændt, da det var første gang, hun skulle have en Build A Bear 🐻😆. Hjemmefra havde hun set på, hvad de havde, og besluttet sig for hvad hun ville have, men da vi endelig var der, ombestemte hun sig og besluttede sig for, at hun ville have en lilla hund (Everest fra Paw Patrol, hendes ynglings) 🐶💜. Så fik hun fyldt den med masser af fyld, og sluttede af med et hjerte fyldt med kærlighed. Hun fik også valgt en seng, børste og et outfit, før turen gik til at lave navne attesten til bamsen 📜.

Jeg må nok sige, at der kom lidt nostalgi fra min side inde i butikken . Jeg kom lidt til at savne at være lille pige igen, selv stå der og skulle fylde min bamse, vælge navn, lave navneattest, finde tøj og accessories, og selv bære huset hjem til min bamse (for senere at skulle farvelægge det) 👧🏼😂. Jeg husker det bare som det bedste at være i Build A Bear, altid så sjovt, kan endda stadig huske min aller første gang, jeg fik min første Build A Bear, det var tider ❤️

En ting er sikker, det var en rigtig glad pige jeg tog med hjem igen efter frokost, og tror også, at vi skal fejre Everest's (bamsen) fødselsdag senere, så det skal nok blive sjovt 🇺🇸🎉

Det var rigtig hyggeligt at have lidt kvalitetstid med Ally i dag, vi hyggede os gevaldigt 👩‍👧. Senere (i aften) skal jeg være alene med børnene, hvilket bliver sjovt, så den kommer nok til at stå på pizza og just dance hele aften, hvis jeg kender dem ret, men hvem elsker ikke også det på en lørdag?

Hav en god weekend ❤️🇺🇸🇩🇰

Jeg er tilbage med alle mine emojiers 😂

A short post from today where I had a really good day with Ally. ❤️

Today I took Ally to Build A Bear which is located a bit far away from our house, so we had to drive for a while 🐻. She felt a sleep in the car and woke up just before we got there. We found the 3rd floor pretty fast and she almost run down to the store, pretty excited, cause it was her first Build A Bear 🐻😆. At home Ally already decided which one she wanted, but when we got up there, she changed her mind, and decided to get a cute purple dog (Everest from Paw Patrol)🐶💜. She filled it with with the teddy bear stuff, gave it a heart with a lot of love inside. She also chose a bed, a brush and a outfit for her dog, just before we made the name certificate 📜.

I must say that I did get the feeling of nostalgia in there. I really missed the time where I was a little girl, and I got to fill up the teddy bear, gave it a heart, chose the outfits, gave it a name and got to carry home the house for the teddybear (and later color the house) 👧🏼😂. All the good memories from my childhood just came back in the store, it was just the best time when I got to go to Build A Bear, I even still remember the day I got my first Build A Bear, a good time ❤️

One thing is for sure, it was a really happy girl I got in the car after lunch in the center, and the happiness is continuing when we are gonna celebrate Everest's birthday later, that is gonna be fun 🇺🇸🎉

It was really great to have some quality time with my little princess today, we had so much fun 👩‍👧. Tonight are Matthew, Ally and I home alone, so we are probably gonna have pizza and play just dance all night long, but who doesn't love that on a Saturday?

Have a good weekend ❤️🇺🇸

I'm back with all of my emojis 😂

Likes

Comments

Så er jeg allerede tilbage igen. Jeg tænkte, at jeg lige ville give en update på, hvordan min hverdag ser ud nu, for der er sket mange nye ting siden sidste gang, jeg skrev om min hverdag. Det nye år har nemlig budt på mange flere aktiviteter, og så har et kørerkort i starten af december også budt på nye muligheder.

En af de største forandringer er, at jeg nu har en bil til rådighed hver evig eneste dag, men dog med et stort MEN!, men det kræver, at jeg hver evig eneste morgen står op klokken 5:30, og kører med min host dad til tog stationen, og tager bilen hjem igen. Der ligger dog flere ting i det her.

  1. Jeg har brug for bilen for at kunne gøre mit arbejde med børnene
  2. Min host dad har ikke længere en parkeringsplads ved stationen, så han ville ikke kunne parkere ved stationen længere, og derfor ville det blive monster besværligt for ham at komme på arbejde, hvis jeg ikke tager med.
  3. Det er lidt en win-win for begge parter


Så ja nu har jeg bil hver evig eneste dag, hvilket bare er så meget sjovere, for nu kan jeg kører ud og hygge mig meget mere, jeg kan tage ud og shoppe, når jeg har lyst, hjælpe med at handle hvis der er brug for det, komme nemmere til og fra au pair møder, og vigtigst af alt kan jeg kører børnene til og fra fritidsaktiviter, hvilket trods alt er en del af mit arbejde, så det er en kæmpe betydning, at min host mom ikke længere skal tænke på at komme hjem tidligt og hente dem, men, at hun bare kan have almindelig arbejdstimer nu.

Men det er hårdt at stå op klokken 5:30 hver evig eneste morgen, men vænner mig langsomt til det efterhånden. Herefter kører jeg så hjem, og er hjemme igen klokken 6. Nogle dage kan jeg falde i søvn igen, og andre dage er jeg bare vågen helt indtil klokken 22, hvor jeg går fuldkommen død af træthed, de dage er meget lange.

Morgener er stadig helt almindelige, med at få børnene op, spise morgenmad, komme i tøjet, børstet tænder og få sat på børnene på bussen. Herefter har jeg omkring 7 timer, hvor jeg kan gøre præcis, hvad jeg har lyst: sove, shoppe, se film osv.

Nu kommer det næste store, der er sket her i det nye år, det er nemlig, at børnene er tilmeldt til endnu flere fritidsaktiviter end sidste år, så nu ser vores skema således ud:

  • Mandag: Lige pt. er det kun Ally, der har dans denne dag, hvor jeg kører op på skolen, og henter hende, men til foråret begynder Matty til ridning igen, så der skal der køres lidt mere frem og tilbage
  • Tirsdag: Her har begge børn aktiviter på skolen indtil klokken 16, så der henter jeg dem efter skoleaktiviter, hvor vi herefter kører til religion med Matty, hvor vi herefter kører hjem igen efter en meget lang dag for begge børn
  • Onsdag: Begge børn kommer hjem med bussen, og så klokken 16 kører vi til dans med Matty, og er hjemme igen klokken 18 om natten - denne dag går meget af tiden med transport frem og tilbage, da vi skal til en by langt her fra, men sådan er det, vi hygger stadig i bilen.
  • Torsdag: Kører jeg tidligt op på skolen, og henter børnene direkte efter skole, da vi skal være til dans/sang/teater med Ally klokken 15:30 i en anden by, og normalt er børnene hjemme med bussen på det tidspunkt, så det kan naturlighvis ikke lade sig gøre, så der henter jeg.
  • Fredag: Er faktisk den eneste fridag, vi har på ugen, så det er meget dejligt. Der kommer de hjem, og så hygger vi bare.


Så en meget længere uge set i forhold til aktiviter og sammenlignet med sidste uge, men trods alt også muligt nu med bil, og jeg kan få lidt mere ud af mine dage.

Fordi, at mange af aktiviteterne ligger i byer længere væk, bruger jeg meget tid med et af børnene på at vente, mens den anden er til "time". Så jeg prøver altid at gøre de dage lidt hyggelige. For det første tager jeg altid snack med til turen, da de tit er lidt sultne, og har brug for lidt ekstra energi efter en lang dag, og for det andet tager vi også tit iPads eller legetøj med til at fordrive ventetiden.

Ventetiden bliver tit brugt på at lave superhelte i et eller andet spil?? Lege med dukker, holde teselskab, male, handle snacks (dukken skulle naturlighvis med ind i butikken - hun er bare sød), tegne med kridt, danse, læse gode bøger (Christian Eriksen <3 ) og tage sjove billeder (Thank god for snapchat).

De længere dage betyder også, at der så også er mindre tid til bare at slappe af der hjemme, da vi stadig skal lave lektier, spise aftensmad og i bad om aften, men indtil videre klarer vi det ret godt.

Da jeg kører min host dad om morgenen, betyder det naturlighvis også, at jeg skal hente ham igen om aften, når han kommer hjem fra arbejde, og nogle dage kører vi direkte fra aktivitet til stationen for at hente ham, da vi kan nå hjem , og til stationen igen inden han er inde. Jeg står stadig for at lave lektier, pakke madkasser og snackposer, pakke skoletasker så de er klar til næste morgen, jeg hjælper tit til med at lave mad, shower time/lotion night, lidt afhængig af dagene og sidst, men ikke mindst, står jeg også for at putte børnene om natten.

Så det var lidt om min nye hverdag, med mange nye ting, men også nogle ting som er som sidste år.

I'm already back again, can you believe it? I have really wanted to write this for like 3 weeks, but it still had to be at the right time. New year and totally new day. I thought that I wanted to give you a new look into my world, since my day has changed a lot since last post about my weekdays.

One of the biggest changes is that now I have a car every single day, which gives me so many more opportunity, but there is a but, a BIG but, cause I have to get up at 5:30 AM every single day doing the week now. I am driving with James to the train station, so I can take the car back again home. but there is more to this "situation"

  1. I need the car, so I can do my work with the kids - drive to and from activities and just help with small stuff like grocery stuff
  2. James don't longer have a parking spot by the train station as last year, so he need me to drive the car back home, cause otherwise I think it would be complicated for him in the morning with the train, work and parking
  3. It is a win-win for both of us, so why not?


So now I have the car every single day, which is so great. As I mentioned in a earlier post, has the au pair life just got so much funnier with a car and a driver license, cause now I can do what ever I want to and I can actually do my work. I can actually drive the kids to and from their many activities doing the week, so my host mom don't have to come home early each day and think about that, so it is really helpfull for everyone that I now have the car.

But it is very hard to get up at 5.30 AM each morning, but I am kind off getting used to it now, trust me it is still hard. The worst thing is that some morning when I am home again am I having trouble with falling back to sleep, so that actually means that some days am I up since 5.30AM, and not going to bed before 22PM, those days are so extremely long.

The mornings are still like before. Wake up the kids, get breakfast, get dressed, put the last things in the bookbags, brush the teeth and then send them on the bus. Normally am I off for 7 hours, where I can do whatever I want to, which is pretty nice.

The next big change is our schedule, cause in this year have the kids been signed up to even more activities than last year, so that mean out whole weekday has changed a lot:

  • Monday: So far is it only Ally who have an activity (dance class), and in spring will Matty also start to have activity on mondays. Monday is not a bad day, cause we are still home early.
  • Tuesday: Both kids have activities on the school, so I pick them up at 4PM and then are we going to religion with Matty and are home late this day. Both kids are very tired, cause they both have a long day.
  • Wednesday: This day are both kids coming home with the bus as normal, and then at 4PM are we driving to dance with Matty, so this is also a very long day, because we use a lot of time on driving to and from class.
  • Thursday: Thursday is a shorter day for me, cause I'm going to the school at 2.45PM and are picking up both kids, and then we have to drive to dance with Ally, cause it starts at 3.35PM, so we would not be able to make it if they had to take the bus home.
  • Friday: Is actually our only free day of the week, so this day they just come home and then we relax and maybe play with the other kids from the neighbourhood


So a much longer week if we compare with the activities and last year, but also a big new opportunity, which still make every single day easier.

A lot of this years activities is being placed in other cities, which means that most of the days we have a long car ride to and from the activities, so I always makes sure to bring something to drink and eat in the car, so they get some new energy before the activities. They don't have any activities together so that also means that meanwhile one of them are having class, the other one have to wait with me, so we always brings some activities for us to kill the time. I bring my book, they bring iPads, dolls and other toys, and some times also a colour book for Ally. I really try to make the time in the car and the waiting time more fun for the kids, so they don't get tired.

When we are waiting are we making superheroes in some kind of a game, read books, play on iPads, play with dolls, go buy snack (off course we bring the doll inside the store), we draw, dance, having the parties and take fun pictures (thank god for snapchat).

The more time with activities also means that we have less time to just relax at home, cause off course we still have to do homework, eat dinner, have shower and lotion nights, but so far are we doing great with this new weekday.

Because I drive with my host dad in the morning than off course I also have to pick him up again in the evening, when he come back home again after a long day, and some days are we driving directly from the class to the station to pick him up, and then we go home.

Some things are still the same as last year. I still do homework, lunch boxes, snack boxes, shower time, make the bookbags ready, then am I helping with getting dinner ready, and last am I taking the kids to bed each night, and make sure they go to bed in a good way.

So that was it about my new day in this new year. A lot of changes, but also a lot of new fun stuff in this year, and more opportunity for a more fun day for me.

Likes

Comments

Hej allesammen, så må det vist være på tide, at jeg giver en lille update. Jeg vil gerne undskylde for ikke at have skrevet i 4 uger, men vi har haft 7000 planer i juleferien, jeg har haft meget at se til i januar og sidst, men ikke mindst har jeg været doven, hvis jeg lige skal være helt ærlig, but I'm back! 🇺🇸🎆❄️

Efter hver overskrift kommer der billeder fra dagen, og så fortsætter indlægget nedenunder billederne. Dette indlæg bliver et lidt længere indlæg, da der som sagt har været rigtig mange planer siden sidst, så hvorfor ikke bare komme igang?

Familie på besøg: Lige inden juleaften kom min skønne familie på besøg fra DK 🇩🇰🛬. Jeg havde i denne uge fået "fri fra arbejde", hvilket betød, at jeg kunne tage ind til The City og bo sammen med min familie. Jeg havde sådan set frem til at se dem igen, og det var så dejligt endelig at kunne kramme dem igen og være sammen med dem. Vi havde en helt fantastisk uge, hvor vi fik set en masse af byen, men vigtigst af det hele fik vi brugt en masse tid sammen. Vi fik set: Little Italy, Frihedsgudinden, Wall Street, 9/11 Memorial, Top of the Rock, FN, Trump Tower, Central Park og generelt bare byen 🏙🌃🗽. Fredag tog jeg hjem ad igen efter en dejlig uge. Det var lidt mærkeligt at sige farvel, for i min verden føltes det ikke som et farvel, men mere som et "vi-ses-i-morgen-hav-det-godt-farvel", og det var først et par dage senere, det gik op for mig, at de var tilbage i Danmark og, at jeg var tilbage til min "almindelige" hverdag. Det var så godt at se dem igen, jeg havde savnet dem meget ❤️🇩🇰

Juleaften: Årets bedste dag var nu kommet - JULEAFTEN 🎄🎁🎅🏼. Julefreaken her kunne endelig fejre den bedste dag på året, men ikke på den måde jeg er vant til. For det første så fejre man jo juleaften den 25 her ovre i stedet for den 24, hvilket i sig selv var mærkeligt 🇺🇸🎄. Det 24 var en virkelig mærkelig dag, for når man snakker og læser om alle dem der fejre jul derhjemme, sad jeg her ovre i USA og følte bare, at det var en helt almindelig lørdag, og helt ærligt var jeg slet ikke i julehumør, som jeg plejer. Natten til den 25 kom "julemanden" også forbi med 7000 gaver til børnene, og han nød også godt af de julecookies og mælk, vi havde sat frem til, og så tog han også sin nisse med tilbage til Nordpolen, som havde boet hos os i december 😂🎄🎁. Jeg savnede den danske jul i år (sidste år - hahaha), jeg savnede traditionerne, julemaden, desserten, dansen rundt om juletræet, julesange, julegudstjenesten med den hyggeligste præst, men det jeg savnede med var hyggen omkring julen med min familie, den var stor savnet på begge dage 🇩🇰🎄. Jeg er glad for, at jeg har "oplevet" den amerikanske jul nu, det er jo altid sjovt at opleve en ny kultur og nye traditioner, men ved også, at det nok er sidste gang, jeg har prøvet det, der var bare for mange ting julefreaken her savnede 🇩🇰 vs. 🇺🇸. Jeg håber desuden, at alle havde en god og hyggelig juleaften med deres familier.

Fødselsdag: Jeg løj vist tidligere i indlægget, ups, men nu var årets bedste dag kommet, nemlig min fødselsdag 🇩🇰😆🌟. Jeg tæller ned til den her dag i flere måneder, og nu kunne jeg endelig fejre min 20 års fødselsdag 🎀. Normalt er min dag meget afslappende, med familie ovre, lækker mad og ellers bare ren råhygge, men i år vidste jeg faktisk ikke, hvad der skulle ske, da min søde host mom havde arrangeret 3 overraskelser for mig. Vi startede ud med at tage til IHOP (international house of pancakes), hvor vi fik lækker morgenmad 🍩. Så tog vi videre til negle salonen (ekstra ekstra ting), hvor jeg fik spa pedicure og manicure, hvilket bare var så dejligt 💅🏼. Min 2. surprise var 3 timers fuld krop massage, og ærligt er det nok det mest dejlige, jeg længe har "oplevet", det var så skønt og afslappende for kroppen, specielt min ryg og skuldre 👍🏼🌟. Sidste surprise var aftensmaden, som var burgere til aftensmad, som overhovedet ikke var dårligt at få 🍔. Aften blev sluttet af med fødselsdagssang og fødselsdagskage, som var oreo-cheese-cake, mums 🎂. En helt bestemt god, dejlig, fantastisk og minderig fødselsdag. Min 20 års fødselsdag vil helt sikkert blive husket resten af mit liv ❤️🇩🇰

Nytårsaften: Nu er jeg ikke den store nytårspige, så derfor er det hellere ikke en dag, jeg gør vild meget ud af. Lidt afslapning det meste af dagen, og så havde vi inviteret noget familie og venner over til middag og hygge. Børnene legede hele aften sammen, og vi hyggede, og så nedtællingsprogram fra Times Square. For første gang i mange år havde jeg faktisk problemer med at holde mig vågen til klokken 24, men kunne lige klare det. Der skete intet specielt på nytårsaften, så den var som den plejer 🎆

Tanker om 2016 og 2017: 2016 var et helt ekstrem dejligt, fedt, minderigt og fantastisk år. Der skete så mange fantastiske ting for mig i dette år. Jeg blev student 🎓 (fantastisk), fandt ud af hvad jeg ville lave i mit sabbatår, rejste til USA som au pair 🇺🇸, hvor jeg har mødt en masse søde mennesker, oplevet en stor del af den amerikanske kultur, men det største der er sket i 2016, er, at jeg har mødt familien Duffy 👨👩👧👦, som nu er blevet min amerikanske familie 🇺🇸, og jeg kan på ingen måde beskrive hvor glad, lykkelig og taknemlig jeg er for at have mødt dem, og blevet en del af hele familien, det betyder så meget for mig. 2016 er et år, jeg aldrig kommer til at glemme pga. alle de fantastiske minder jeg har fra året og store livs begivenheder 🌟📅. 2017 bliver et år, hvor der på et tidspunkt skal tages en stor beslutning, men det vil I hører mere om i marts/april. Jeg håber, at 2017 bliver et lige så godt år, som 2016 har været, for så bliver det et år med fantastiske mennesker, begivenheder og oplevelser. Allerede nu er 2017 startet rigtigt godt ud, med skiferie og nye muligheder, så jeg er positiv indtil videre.

Skitur: Som sagt har 2017 allerede budt på gode minder, og her tænker jeg på en hyggelig ski tur, vi var på her i sidste weekend ❄️⛷🗻. Vi tog op til et sted der hedder Jiminy Peak, som vidst ligger i Massachusetts, og det var en 2 timers tur der op. Vi var afsted fra lørdag-mandag, og vi fik bare hygget. Lørdag og søndag stod på ski-hygge, hvor der var mest fokus på børnene, og de var begge så gode på bjergene. Der var også tid for mig og James, til at gå på de større bjerge og få lidt mere fart på, men der var desværre meget is og meget sne, så forholdene var ikke gode, og efter 1 fald på bjerget og nødvendighed for at bremse hele vejen ned af bjerget, var jeg nød til at stoppe tidligt, da mine knæ og lægge begyndte at gøre ondt, men de få gange jeg tog turen ned af bjerget, var rigtig hyggeligt 🎿. Jeg elsker bare at stå på ski, det er noget af det bedste jeg ved 😍⛷

Det var det for nu, jeg håber, at jeg har fået det hele med, og endnu engang undskyld, at jeg ikke har skrevet i 1 måneds tid, håber at blive lidt bedre til det i fremtiden. Hav det godt til næste gang ❤️

Likes

Comments

Glædelig jul allesammen. Så blev det jul igen: årets bedste, hyggeligste og dejligste dag.

I dag er en lidt mærkelig dag for mig, for i min verden er det jo juleaften i dag, hvor jeg plejer at være sammen med min dejlige familie på denne dag, hvor der bliver hygget med god dansk julemad, ris a la mande, dans rundt om juletræet og pakket en masse gaver op, men i år skal jeg ikke fejre jul på den almindelige måde. Da jeg tilbringer min jul i USA i år, bliver "juleaften" først fejret i morgen (25. december), og det gør den 24. til en mere almindelig dag her ovre, og det er lidt mærkeligt. Vi skal stadig fejre julen lidt i dag, da vi skal til julefest i aften hos en anden del af familien.

Nu er jeg en rigtig stor fan af julen, december og juleaften, og derfor er det også så mærkeligt ikke at skulle holde juleaften i dag, men først i morgen, men på den anden side er det også meget sjovt at prøve noget andet, og prøve den amerikanske jul, så jeg vil forblive positiv og åben over for en anderledes jul i aften.

Jeg ønsker i hvertifald jer alle sammen en rigtig glædelig juleaften, i rigtig godt selskab, lækker mad og gode gaver.

I løbet af den næste uges tid vil jeg skrive et indlæg omkring min uge sammen med min skønne danske familie, der kom på besøg her ovre "in the city". Jeg vil ligge flere billeder fra julen her ovre ind i næste indlæg.

Merry Christmas everyone! The best day of the year is finally here.

Today is a bit weird for me, cause normally I celebrate Christmas today the 24 of December, but here in USA they celebrate Christmas the 25, and for me that makes today just a "normal" Saturday, we are still gonna celebrate Christmas a little bit tonight with the family, but to be honest it is still not the same.

I am used to be with my family, eat danish traditional Christmas food, dance around the Christmas tree and open a lot of gifts, but this year is everything different, but different is not always bad. I get to discover a total different culture around Christmas, which I am exciting for, that is exactly one of the reason why I am here - explore and see the american culture from all side of it. I cannot wait to open my Christmas gifts tomorrow morning, but first we have the party tonight, which is going to be so great and cozy.

During the next week will I give you a update about the last week with my danish family's visit here in the city. The next update will also include more photos from my Christmas over here

MERRY CHRISTMAS EVERYONE. I hope that you will all have a great day with your family.

Likes

Comments

Det blev ikke som håbet med, at jeg kunne skrive flere blog indlæg i den sidste uges tid, men der har været mange ting at lave, så nu får I bare ét langt indlæg.

For præcis én uge siden fik jeg den fantastiske mulighed at komme ind på selve Broadway og se en musical. Så sammen med familiens bedstemor og hendes arbejde tog vi ind til New York. Vi startede med at få aftensmad på en Irsk Pub, og maden var rigtig god. Showet vi skulle ind og se var "On Your Feet", som er en musical, der handler om Gloria og Emilio Estefan. Showet var helt fantastisk, har aldrig set en så god musical, den var bygget helt fantastisk op og de sang og dansede helt utroligt fantastisk - Det er uden tvivl, en aften jeg aldrig kommer til at glemme.

Lørdag tog vi på weekendtur til New Jersey, hvor vi havde planlagt at skulle på selve Polar Ekspressen op til Nordpolen for at møde selveste julemanden. Toget var pyntet så fint op, personalet om bord dansede, serverede lækkerier og læste historie for os, mens turen gik mod Nordpolen. Julemanden og hans alf kom om bord med en lille gave til alle, og så gik turen "tilbage" til stationen. Rigtig god oplevelse og rigtig hyggeligt!

Tirsdag kom den helt store dag - køreprøve dagen. Efter flere måned uden New Yorker kørekort, kunne jeg stolt efter en 7 minutters "lang" køreprøve sige, at jeg bestod og nu kan kører, hvor end jeg har lyst til, og når jeg har lyst til. Jeg har hele tiden haft mit internationale kørekort, som jeg kan kører med helt lovligt, men familiens forsikringsselskab krævede, at jeg havde en New Yorker kørerkort, for ellers ville bilerne ikke været dækket. Jeg kan have én af familiens biler hver evig eneste dag, så længe jeg tager med om morgenen til stationen, og henter igen om aften.

Det er simpelthen så dejligt endelig at have kørekort, og jeg har allerede kørt mange gange siden tirsdag, for jeg ELSKER bare at køre bil - jeg er ligesom min mor på dette punkt, jeg kunne simpelthen kører bil hele tiden uden at blive træt af det. Det at have en bil til rådighed giver så magne flere muligheder i løbet af hverdagen; nemmere at komme til au pair møde, komme ud og handle, hjælpe Maggie når hun har brug for det, fx. tage på posthuset når jeg har lyst til og sidst, men ikke mindst har jeg nu meget bedre mulighed for at mødes med andre, for nu kan jeg faktisk komme rundt i byen. JEG ESLKER AT KØRE, så simpelt er det.

De sidste par dage har jeg julehygget meget med at pakke ind og pynte op til jul, hvilket bare er helt fantastisk, for nu er jeg den største julefreak der findes - absolut bedste tid på året.

I dag (fredag) er dagen endelig kommet - dagen jeg har ventet på i 4 måneder, i dag kommer min familie fra Dk nemlig for at besøge mig, og senere i dag tager jeg ind til NYC og møder dem, for at være sammen med dem 24/7 hele næste uge. Jeg glæder mig så meget til at se dem igen, og bare at kunne kramme dem hele tiden - jeg har savnet dem meget, så det bliver godt at blive forsonet med dem igen.

Med juletiden og muligheden for nu at køre bil er Au Pair livet simpelthen bare blevet 1000 gange sjovere og federe, det skal ikke lyde som om, at jeg ikke har elsket det indtil videre, for tro mig det har jeg, men nu er det bare lige blevet lidt sjovere, for nu kan jeg bedre komme rundt og lave flere ting.

Glædelig jul allesammen, jeg skal nok vende tilbage inden juleaften omkring min tid sammen med min familie. Hav det godt for nu og god weekend allesammen

I'm back with news about last week which has been a hectic weekend with 1 million plans but still really good cause it is still Christmas - Best time of the year.

Last Friday I got a wonderful opportunity - I got the offer to go to Broadway and see a musical with the family's grandma and her work. We went to an Irish Pub to get dinner, then we saw the big Christmas tree and finally went to the show. The show was called "On Your Feet" and was about Gloria and Emilio Estefan. The show was absolutely amazing and wonderful. The composition of the show was so good, they sang and danced so amazing I was totally mind blowed - an amazing experience that I will remember the rest of my life.

Saturday to Sunday we went on a weekend trip to New Jersey, were the event of this trip was to go on the Polar Express to the North Pole, can you believe it? The decoration on the train was really good, and the staff was so sweet, dancing, serving hot chocolate and cookies and they were reading a book, and meanwhile we were on our way to meet Santa Claus and his elf. Santa came and we got a picture with him, and we just had a really good evening - another good experience for the memories.

The best thing in the last week was Tuesday were I finally got my New Yorker License, so now I can drive when ever I want to - as long as I go with my host dad in the morning to the train station and pick him up again after work, and that is absolutely no problem for me at all, because then I can drive all the time - and one thing for sure: I LOVE TO DRIVE, just like my mom could I drive all the time without getting tired of it.

My life is just so much funnier and easier now, now where I have the car - trust me I still loved my life before Tuesday, but Tuesday it just got 1000 much better, cause now I can go out when I want to. It is easier for me to do my work with the kids now, I can help so much more now, go do shopping and best off all can I now go and meet my friends now, it was really hard before, but so much easier now.

Today is finally the day where my family from Denmark come to US, and I cannot wait to see them later today. I have been counting down for 4 months, and the day is finally here. I have missed them a lot, so I can't wait to give my mom a big kiss and hug later on the hotel.

I will give you another update before Christmas, so until that have fun and enjoy Christmas.

Likes

Comments