Hej bloggen. I denne uge skal vi snakke om konfirmation.

Jeg skal snart konfirmeres, og er lige startet til præst. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele nogle af mine tanker omkring konfirmation med jer. Til dem af jer der ikke skal konfirmeres, ved jeg ikke, hvor spændende det er at læse med, men samtidig finder I nok ud af, om I vil, eller om I ikke vil konfirmeres.

Skal jeg konfirmeres? Ja, men hvad er det, jeg siger ja til, når jeg blot nikker i kirken? Siger jeg ja til gaver og stor fest, eller siger jeg ja til at tro på gud? Eller er det overhovedet det, jeg siger ja til?

Hvad er det, vi siger ja til? Mange konfirmander ved faktisk ikke, hvad det er, de siger ja til, når de nikker i kirken. De fleste tænker nok ikke over, hvad de siger ja til. Det vi siger ja til, er guds bekræftelse af den konfirmerede som guds barn. Som mange tror, siger vi heller ikke ja til at tro på gud, men ja til at bekræfte vi er hans børn.

Noget andet jeg vil dele med jer, er en artikel af Thomas Korsgaard. Artiklen handler om hans synspunkter på konfirmationen. Artiklen tager udgangspunkt i hans egen konfirmation, og at han løj for gud, den dag han blev konfirmeret. Thomas skriver, at de fleste af os kun bliver konfirmeret for at få en stor fest, penge og gaver. Det har han helt sikkert ret i, for de fleste der bliver konfirmeret, ved slet ikke, hvad de siger ja til, som jeg også snakkede om tidligere. De gør det bare enten for stor fest og gaver, eller fordi alle gør det, og det bare er noget, man gør uden at tænke over det.

Er konfirmationen, noget man er bundet til? Eller gør man det, fordi man tror på gud? Jeg tror, at mange ikke tænker over det, og det bare er noget, man gør, fordi ens søster eller bror er blevet konfirmeret, eller fordi alle andre gør det. Jeg tror også, at der er nogle, der ikke får valget, altså hvor deres forældre ikke spørger, om de vil konfirmeres, eller om de tror på gud? Dem der slet ikke får valget, følger nok bare med strømmen, og bliver konfirmeret.

Tror jeg på gud? Eller er det for stor fest og gaver? Ved jeg, hvad jeg går ind til? Hvorfor har jeg valgt at blive konfirmeret? Jeg tror på gud, men jeg tror ikke på, at han sidder oppe i himlen. Jeg tror, på nogle af de ting han siger men bestemt ikke alt. I starten vidste jeg ikke helt, hvad det var, jeg sagde ja til, men efter jeg startede til præst, og begyndte at skrive det her, har jeg fundet ud af det. Jeg vælger at blive konfirmeret, fordi jeg som sagt tror på gud. Og jeg vil gerne konfirmeres, fordi det er noget vi har snakket om derhjemme, og er blevet enige om, at hvis jeg vil, og tror på gud, skal jeg. Men hvis jeg valgte ikke at gøre det, ville mine forældre forstå det, og vi ville finde på noget andet, som jeg også ville blive glad for.

Jeg håber I kunne bruge indlægget til noget. Kram Alberte ©


Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments