Hvorfor egentlig læse om mine tanker?

Hmm... godt spørgsmål! Jeg har stilt mig selv det spørgsmål i flere år nu. På den ene side har jeg storhedsvanvid og mener faktisk virkelig at jeg sidder med en masse tanker og meninger som til tider kan føles så skarpe at jeg virkelig kunne gøre noget for andre mennesker. Jeg tænker tit at hvis andre dog bare forstår det jeg forstår, ville deres liv være så meget lettere, samtidig er jeg ikke naiv nok til at tro at jeg ved det hele. Hvis der er en ting jeg ved, er det da at der altid er noget at lærer og at jeg i princippet hele tiden bliver uenig med mig selv om alt. Derfor er min eneste sandhed i dag at "det eneste jeg ved, er at jeg ikke ved noget". Det lyder måske mærkeligt men det giver så meget mening hvis man bor i mit hoved. Når jeg tænker på hvor meget jeg har ændret mig og skiftet mening igennem årene, ville det være idiotisk at bilde mig selv ind at jeg i dag er 100% sikker på noget som helst, fordi jeg var sgu også 100% sikker på en masse ting da jeg var 18 år, men de ting jeg var sikker på den gang griner jeg af i dag. På samme måde er jeg overbevist om at jeg kan vågne op i morgen og have en helt anden holdning end jeg har i dag, derfor er alt på sin vis bare en illussion, alt er bare hvad jeg synes det er indtil jeg synes det er noget andet.


Vi har alle forskellige sandheder og livet ville være så meget lettere hvis alle vidste det. Grunden til at vi som mennesker går skævt af hinanden og bliver uenige er at vi ikke forstår eller har plads til hinandens forskelligheder, men der er altid to sandheder, din og min. Det kan måske være svært at forholde sig til, men vi er i virkeligheden bare alle sammen meningsmaskiner, alt hvad vi er og alle holdninger vi har er baseret på noget vi har oplevet tidligere i livet, det vi har oplevet har skabt en overbevisning inde i os som gør at vi i dag har en eller anden mening eller sandhed omkring noget. Med andre ord vi er ikke i stand til at forstå eller forholde os til ting vi ikke engang har fået belæg for kan være sandt eller visse tilfælde kan vi have direkte modsat holdning fordi vi det er det beviser vi har at forholde os til. Meningsmaskiner, vi er mennesker der har meninger baseret på tidligere oplevelser, eller som philosophen Descartes siger:

Så min pointe er at sandheden er hvad jeg fortæller mig selv den er og det er din også. Hvis man tror på det, er det virkelig nemt at sige "fuck det!" i stedet for at tage alting personligt. Vi gør alle sammen kun ting fordi vi har et behov i os selv, derfor gør vi ikke noget imod andre men nærmere gør vi noget for os selv. Vi er styret af vores ego på godt og ondt, men når man forstår det er livet let.

Jeg synes det er spændende at finde ud af hvorfor mennesker er som de er og hvorfor vi arbejder så hårdt på at "fit in", når det fede jo er at "stand out," jeg tror jeg kommer til at bruge resten af mit liv på at undersøge det og minde fund har jeg tænkt mig at dokumentere her. Samtidig har jeg lyst til at lufte de mest simple og beskidte tanker om de dårligste knald og de dummeste samtaler med de trætteste skinker, ja måske vil jeg bare gerne lufte nogle tanker, fordi måske nogle tænker på samme måde og er trætte af at al kommunikation altid skal være så fucking fissefornemt og vigtigt i dag. Jeg vil have lov til at skrive om mine dybe tanker om livet, men jeg vil også have lov til at skrive om den grimmeste tissemand jeg nogensinde har set. Alle er jo lomme filosoffer nu til dags og det er til at brække sig over, samtidig er jeg det jo selv og jaja, jeg er da også tit ved at brække mig over mig selv og alle mine smarte meninger, men derfor er det min ret at ytrer dem alligevel og derfor gør jeg det.

Mine tanker er det jo, og faktisk tror jeg at de er det stærkeste jeg har. Folk omkring mig har altid sagt at jeg kunne så meget, at jeg nok skulle blive til noget stort og at mit intellekt ville tage mig hele vejen. Komisk, at i samme øjeblik bliver jeg i tvivl om hvordan man overhovedet staver til intellekt, hvor intelligent er jeg så? Og jojo, jeg ved jo godt at ægte intelligens ikke er at stave eller regne osv. det er meget mere end det, men det bekræfter bare at jeg måske ikke altid er sikker på om jeg nu er så skide klog som jeg langt hen af vejen er blevet gjort til. Faktisk er jeg en hykler, jeg synes at folk er så skide hurtige til at overbevise sig selv om at de har noget at bidrage med og så vælter den ene blog, youtubekanal, facebookside, twitter konto eller hvad det hele nu hedder, frem efter den anden. Jeg har i mange år synes at jeg har noget at bidrage med, jeg er opmærksom, eftertænksom, kritisk, ærlig og af natur er jeg upåvirket af kendthed, status osv. det vil sige, jeg er ikke overfladisk. Don't get me wrong, jeg vil gerne være vellidt og have status, det vil jeg da indrømme, men jeg er ikke imponeret af andre der har det. Jeg har altid været "populær" som man sagde i folkeskolen, deraf kommer min storhedsvanvid nok, og ja, så kommer den nok fra mine forældre der også lider af "Jeg-kan-alt-hvad-jeg-vil" sygdommen, som flere og flere får. Det er en fantastisk sygdom, det meste af tiden lever jeg ærlig talt i eufori, fordi jeg inderligt tror på at alt kan lade sig gøre, så længe jeg vil det. Det kan være jeg lyver for mig selv engang imellem, men jeg tror det er på den gode måde.

Man kan jo så diskutere om det er en dårlig eller god ting, indtil videre har det gjort en hel del for mig i livet og jeg har lært rigtig meget af at tro på mig selv, min selvtillid har med andre ord taget mig hele vejen i alle områder af mit liv. Også selvom jeg ikke er den klogeste, lækreste eller sejeste, er jeg det lidt alligevel på min måde. Anyways, det var meningen at jeg ville forklare hvorfor det overhovedet gav mening at skrive en blog og hvorfor man dog skulle bruge tid på at læse min blog, men nu blev det måske mere en "all over the place" brainstorming, sorry! Jeg kunne slette det og skrive noget bedre, med en rød tråd i, men fuck det, det her er ærligt og det er sgu sådan mit hoved fungere. Jeg har bare lyst til at dele mine tanker og se om nogle deler disse tanker med mig. Det begynder sgu at blive trættende at skrive dem i en dagbog og ikke få feedback på dem, så nu prøver vi det her.

Likes

Comments