For mig er detaljerne i et outfit et af de vigtigste elementer. De er med til at skabe personlighed og interesse til ens outfit, og man får skabt en illusion af et virkelig gennemført sæt tøj. Personligt elsker jeg at lege med "the third piece" og helst også det fjerde, femte og sjette stykke. "The third piece" kan være fx et bælte, et tørklæde eller en blondetop og er egentlig bare en betegnelse for, at man udover at have en underdel og overdel på, skal tilføje noget mere.

På mine to sidste billeder, mangler jeg at tilføje mine smykker, som jeg går med hver dag. Men på trods af det, så håber jeg, at I fik lidt inspiration.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Foråret er kommet, og med det følger en masse begivenheder, som fortjener en lidt finere påklædning end bare hverdagstøj. Jeg har valgt blot at komme med nogle foreslag til beklædningsgenstande fremfor hele outfits, fordi det er meget personligt, hvordan man ønsker at style nogle lidt vilde items.

For tiden er jeg helt pjattet med at fremhæve det feminine look, som jeg synes, at blonder, flæser og blomster komplimenterer perfekt. Ellers er jeg også ved at åbne øjnene for farver, og jeg håber på snart at eje et eller andet fedt item i en fantastisk farve.

Jeg synes, at der er så mange fede items på markedet lige nu. Af de ovennævnte er den blå kimono med flæsedetaljer, den lyseblå kjole eller den rosa kjole med flæsedetaljer nok mine favoritter. Men hvis jeg havde pengene, havde jeg helt sikkert klikket det hele hjem.

Likes

Comments

Eftersom jeg har fået nogle henvendelser om, hvordan jeg redigerer mine billeder, tænkte jeg, at jeg gerne ville lave et indlæg om det. Personligt er redigering et must for mig, og jeg bruger ofte lang tid på at redigere mine billeder, så de passer til min feed. Noget af det vigtigste i et billede for mig er, at den hvide farve er hvid og ikke gullig, og lys og ikke grålig. Alle de apps jeg bruger er gratis, for selvom 7 kr. ikke er meget, gider jeg ikke bruge penge på det, når det ”bare” er til Instagram.

Første app jeg bruger er VSCOcam. Den bruger jeg til alt basis redigering som eksponering, kontrast osv. Det jeg normalt ”piller” ved er: exposure, contrast, clarity, sharpen, saturation og temperature. For at få kompositionen på plads bruger jeg straighten og crop. De lige linjer i billedet skal være lige, fx en horisont eller min telefon. Hvis jeg tager et flat lay, altså et billede i fugleperspektiv af noget, der ligger på fx et bord, bruger jeg også x-skew og y-skew for at få mig til at være ”lige ovenover” så det ikke bliver som de perspektiv-tegninger, man lavede i 4. klasse - og for at linjerne skal være lige.

Jeg bruger normalt ikke filtre, men hvis jeg gør er det altid A6, og så ”skruer jeg den ned” på 6-8, så den ikke er ligeså voldsom. Jeg vil gerne beholde følelsen af et nogenlunde naturligt billede, så man ikke tænker over, at det er redigeret som det første.

Så åbner jeg billedet i Snapseed. Det jeg hovedsageligt bruger denne app til, er at gøre de hvide farver hvide og evt. lysere. Til det bruger jeg pensel-værktøjet og bruger først mætningspenslen på -10. Ofte ”farver” jeg bare det hele først, så der overhovedet ikke er nogle farver på billedet. Når man klikker på øjet nede i menuen, viser appen hvad du har farvet, og hvor meget. Det er vigtigt, at den er helt rød, som man kan se på billedet. Derefter indstiller jeg penslen til viskelæderet, og begynder at viske ud der, hvor der stadig skal være farver. Her er det vigtigt, at man kommer helt ud i kanterne, men heller ikke for meget. Når man zoomer ind, bliver penslen mindre, så man kan komme ned i detaljerne.

Derefter bruger jeg eksponeringspenslen på +0,7 på de hvide områder, og sørger for at viske ud ved kanterne til det, som ikke skal være lysere (oftest motivet). For mig er det vigtigt, at mit billede ikke bliver overeksponeret, og ved at huske at viske ud ved kanterne gør det billedet mere kontrastfyldt.

Så gemmer jeg billedet. Når jeg vil poste det, går jeg alligevel igennem Instagrams redigeringsapp og skruer lidt på eksponering, kontrast, skarphed og hvad der ellers lige skal fremhæves eller skjules, og så er billedet klar til at blive postet.

Jeg ved, at processen er lang, men det gør virkelig også bare noget for billedet. Jeg håber, at I har fået noget med fra dette indlæg. Hvis I ønsker nogle tips til at tage bedre Instagram-billeder, så skriv til mig enten i kommentaren eller på min Instagram (@_annejensen), og så vil jeg rigtig gerne lave det.

Likes

Comments

læderjakke: MDK // halstørklæde: ukendt // nederdel: Neo Noir // støvler: Vagabond

Så blev det atter weekend, og ikke nok med det, også påskeferie for mit vedkommende. Den sidste tid er der sket en del ting, som jeg tænkte, at jeg lige ville dele med jer.


Jeg er startet på et nyt projekt, men hold op, hvor tager det lang tid! Jeg kan afsløre, at det selvfølgelig omhandler j, men jeg skal nok opdatere jer igen, når jeg er færdig. Ih, jeg kan slet ikke vente!

Så er eksamenerne også ved at nærme sig. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal op i udover de obligatoriske fag (mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig naturfag og mundtlig engelsk). I dansk har jeg trukket fordybelsesområdet "mytemotiver i skrevne tekster", og i den naturfaglige eksamen, har jeg (sammen med en veninde) trukket "drikkevandsforsyningen for fremtidige generationer". Jeg er ikke begejstret for emnerne, men det kunne sagtens være værre.

Men nu har jeg påskeferie, og den skal bruges fornuftigt. Den første weekend og mandag med, går med badminton. Derefter tager jeg i sommerhus med min familie, og vi skal, traditionen tro, lede efter påskeæg. Og så må vi se, hvor meget tid jeg skal bruge på forberedelsen af eksamenerne.


På billederne øverst i indlægget kan I se mit fredagsoutfit. Vejret er ved at blive mere forårsagtigt, så jeg nød solen i en nederdel fra Neo Noir og min elskede læderjakke fra MDK.

Likes

Comments

hoodie: Project Unknown // denimjakke: Topshop // taske: Zadig & Voltaire // jeans: Dr. Denim // støvler: Vagabond

Så er det snart mandag igen, øv, hvor går tiden stærkt. Min weekend blev tilbragt med en skøn veninde, som jeg ikke har set i lang tid. Hættetrøjen, jeg har på, er virkelig blød og lækker. Desuden har den nogle fede detaljer på ærmerne, som man desværre ikke kan se på billedet. Jeg har lige købt den, men jeg ved allerede, at jeg kommer til at bruge den virkelig meget. Nu står resten af søndagen på lektier og afleveringer, pyh.

Likes

Comments

1 HER // 2 HER // 3 HER // 4 HER // 5 HER

Det er så småt begyndt at blive forår i Danmark, yay! Jeg har allerede anskaffet mig mine forårsjakker (i hvert fald lige foreløbigt), men hvis du ikke har, så synes jeg virkelig, at disse er fine! Jeg har prøvet at finde nogle jakker med et twist i stedet for bare den klassiske, for de er ikke svære at finde. Min yndlings må nok være den rosa ruskindsjakke eller bomberjakke. Jeg synes, at farven er så fin og feminin, helt perfekt til foråret.

Jeg håber det gav lidt inspiration, og at I glæder jer ligeså meget til foråret, som jeg gør.

Likes

Comments

1 HER // 2 HER // 3 HER // 4 HER // 5 HER // 6 HER

For et par uger siden siden landede jeg i Danmark efter en tur til England på 6 dage. Turen var arrangeret af min skole, så selvfølgelig var det ikke alt tiden, der var dedikeret til shopping - men jeg fik alligevel købt en del. Jeg er især vild med denim jakken, som bare kan bruges til ethvert outfit, eller de lyse mom jeans med et par fishnet tights under, ihh!

Nu er det også snart ved at være forår, så jeg glæder mig til at gå rundt i outfits, hvor vinterjakken ikke skjuler halvdelen.

Likes

Comments

Hej!

Mit navn er Anne Jensen, og jeg glæder mig til at invitere dig indenfor i mit lille univers. Ideen om at blogge udsprang, fordi længslen efter at skrive længere tekster på mine Instagram-billeder voksede. Jeg følte ikke, at jeg kunne dele min passion ordentligt, så derfor er jeg nu her. At blogge er helt nyt for mig, så jeg håber, at I vil tage godt imod mig.

Velkommen.

Likes

Comments