I denne uge har vi skills week. Vi har hjemme fra valgt en linje(kommunikation eller dokumentation), men i denne uge, har vi alle både kommunikation og dokumentation. Grunden til det er at nogle af dem fra sidste hold har efterspurgt det. Jeg kan godt forstå at det er godt at have lidt af begge, men jeg synes ikke det er nødvendigt med en hel uge. I starten af ugen gik undervisningen meget langsom. Jeg følte og føler stadig at jeg kunne have brugt min tid bedre, da vi brugte mere tid end nødvendigt på hver ting, og i nogle af timerne havde om ting, som jeg finder irrelevant. Det er dog blevet lidt bedre, da vi har haft mindre undervisning, hvor vi bare sidder og lytter, men arbejdet mere selv.

I går skulle vi i grupper af 6, lave og filme et interview. I vores gruppe kom Helene med ideen at interviewe Francis, som sælger smykker og souvenirs i nærheden af platformen, og som mange af de andre deltagere har besøgt og handlet hos flere gange. Selv har jeg kun været der én gang, men jeg tænker at jeg vil gå derop igen, på et tidspunkt, og købe noget med hjem. Vi planlagde spørgsmålene sammen i gruppen, så alle kunne byde ind. Til at starte med var det bare spørgsmål til alder, børn og hans forretning, men efter lid tid, kom Helene igen op med en god idé; at vi kunne have temaet klimaforandringer og spørger ind til hvilken betydning de har for ham og hans hverdag. Det virkede til at alle var enige at det var en god idé. Om eftermiddagen mødtes vi så og gik op til Francis. På vejen derop fik jeg mulighed for at snakke lidt med en af de kenyanske deltagere, hvilket jeg ikke har fået gjort så meget før. Det var ikke nogen dyb samtale, men bare smalltalk om hvor vi kommer fra og hvad vi laver når vi ikke er her.

Jeg sakkede lidt bagud undervejs, så da jeg kom frem, havde de vist allerede aftalt det med Francis, og han hentede 3 stole, så dem der skulle interviewe kunne sidde ned. Derefter gik interviewet så i gang. Til at starte med var det på engelsk, men der blev hurtigt slået over i swahili, hvilket gjorde at Helene og jeg ikke kunne følge med eller vidste hvad der blev talt om. Selvom Helene mindede dem om at tale engelsk gik det meget hurtigt over i swahili igen. Til sidst da interviewet næsten var færdig, blev vi spurgt om vi havde nogle ekstra spørgsmål, men jeg havde lidt opgivet at deltage, da jeg jo ikke forstod hvad der blev talt om. .

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Torsdag formiddag havde vi om konflikter. Vi fik at vide at konflikterne kan være baseret på voksende population, manglende ressourcer, som der det mest almindelige, men også at der kan være konflikter over jord og landområder. Situationen kan f.eks. være at nogle europæere har købt et stykke land og sat et hegn op, uden at de lokale har været involveret. Det er der forståeligt nok nogle lokale stammer, der ikke er tilfredse med. Vi så en dokumentar omkring emnet, men da de fleste i filmen snakkede swahili, var det svært rigtigt at få noget ud af den. Men i dokumentaren blev der udført hærværk på en privatejet grund, samt stjålet derfra og skudt, for at forsøge at få ejerne til at flytte.

Efter undervisningen skulle vi ud og besøge en ranch, hvor vi ville have mulighed for at stille nogle spørgsmål. Vi havde alle forventet en gård med nogle kvæg. Undervejs i matatuen var der snak om at se især giraffer men også elefanter. Da vi ankommer til ranchen, er det ikke en gård, men et virkelig smukt landskab der møder os. Vi træder ud af matatuen og begynder at følge vores lærer, uden at vide hvad der venter os. Efter lidt tid for hører jeg så at der er giraffer og elefanter lidt længerne fremme. Pludselig havde vi meget travlt med at komme frem og det var svært at holde begejstringen tilbage. Vi kom frem til enden af en klippe og lige nedenfor var der giraffer, mens man kunne se elefanter ved et stort vandhul lidt længere ude i horisonten. Så var det frem med kameraerne og det tog et godt stykke tid, til vi alle faldt til ro og var klar til at stille spørgsmål, som jo egentlig var det vi skulle. Vi snakkede med en der arbejdede på stedet. Han fortalte at der havde været nogle konflikter da der var en tidligere ejer, men efter at der var kommet ny ejer, havde der ikke været problemer. En del af grunden til at der ikke var konflikter her, er at stedet tiltrækker turister, som de lokale stammer også kan tjene penge på. Derudover hjælper det også i forhold til kommunikationen, at der er ansatte, som både taler engelsk og det lokale sprog. Da vi var færdige med at snakke, satte vi os endnu en gang ind i matatuen. Vi kørte rundt i området og så både elefanter, giraffer og zebraer, antiloper, gazeller og en bøffel. Det var en virkelig god overraskelse at jeg kom til at se alle disse dyr. Efter vi havde kørt i noget tid, kom vi til nogle små huse, som var der turisterne bor, når de besøger stedet. Her var så et bur, hvor en hund og en gepard gik rundt sammen. Man kunne komme helt tæt på geparden og røre ved den, og nogle kom også ind til geparden. Senere efter vi havde haft en lille sales tour af faciliteterne, vendte vi tilbage til geparden og den gang fik den en sele på og ført ud af buret. Så kunne alle der havde lyst komme helt tæt på geparden og kæle den. Jeg var helt ekstatisk og ikke særlig kritisk til at starte med men efter noget tid, og da vi tog derfra fik jeg lidt ondt i maven og kunne mærke at jeg skammede mig lidt. Det går imod mange af mine principper og værdier og jeg følte mig også ret dobbeltmoralsk. Jeg bryder mig virkelig ikke om turisme, hvor dyr bliver holdt og mishandlet, kun så de kan underholde turister og har svoret til mig selv at jeg aldrig skal have et billede af mig der fodre en lille dyreunge, der sikkert ikke er blevet fodret, kun så den er sulten når jeg kommer. Senere samme aften fandt jeg heldigvis ud af at geparden og hunden sammen var blevet reddet af en mand, som havde opfostret dem. Da man ikke må have vilde dyr som kæledyr, var de så kommet derhen. Derudover kunne geparden også forlade buret og løbe rundt i området. Derfor har jeg det lidt bedre med det nu, selvom jeg stadig føler mig lidt som en dum turist, når jeg tænker på det.

Likes

Comments