Header

”For how long have you lived in Malta?”… “to what degree do you feel that the refugee crisis impacts you private economy” … “do you feel that the refugees on Malta is some sort of a problem in the political debate?”... Forstil dig det lige - 4 fuldstændigt forvirrede teenagere der ivrigt suser rundt i Maltas hovedstad Valletta og ihærdigt forsøger at spørge sådan cirka alle Vallettas indbyggere om de eventuelt lige skulle have to minutter til rådighed, til at svare på et kort spørgeskema. Om vi skulle have udarbejdet nogle bedre spørgsmål, eller måske have spurgt nogle andre typer, vides ikke. Men i hvert fald var det ikke super mange konklusioner der kunne drages efter vores ellers ret så intense søgning på indbyggere, der kunne have lyst til at svare på vores spørgeskema. Men trods et halvhjertet spørgeskema og sammenarbejdet mellem os og Maltas indbyggere – eller måske rettere sagt manglen på sammenarbejde, kunne vi dog efter fem dages intens søgning konkludere visse ting omkring flygtningekrisen i Malta, og ligeledes hvilke holdninger Maltas indbyggere har omkring flygtninge. Eller konkludere er måske en overdrivelse, vi kan i hvert fald tænke os frem til følgende ting.

Maltas politi fremmer dårlig integration.

Okay denne her er måske en lidt hård konklusion at drage. Men at dømme efter de personer som vi har snakket med så holder konklusionen altså.. Maltas politi er fremmedhadske, urimelige og korrupte. Alle mennesker.. eller alle mennesker der har ønsket at ytre sig omkring Maltas politi i forbindelse med flygtningekrisen har intet godt haft og fortælle. Blandt de mange historier, ramte en beretning os især. En røde kors frivillig fortalte os om hvordan hun igennem sit arbejde var kommet i snak med en ung mand på 29 år, derefter at have forsøgt, ret vellykket at integrere sig i Malta, en dag blev taget helt tilfældigt at en politimand og grundet politimandens forhåbentligt meget dårlig dag, blev sendt i Maltas uhumske detention uden forklaring og på ubestemt tid.

Flygtninge er et problem/ flygtninge

er ikke et problem Den her var sværere at konkludere på. Efter at have læst samtlige af de i alt 52 besvarelser af vores ellers velformulerede spørgeskema igennem, drøftet konflikten med fem flygtningeeksperter fra røde kors, og haft et utal af hyggesnakke med de lokale fiskere er vi kommet frem til den konklusion, at det ikke kan konkluderes hvorvidt flygtninge er et problem eller ej. På vores vej har vi hørt en masse sjove historier omkring flygtninge, og folks oplevelser med dem – nogle af dem mere sande end andre. En fortalte rasende om hvordan flygtninge havde ruineret deres liv, taget deres job og nærmest stjålet deres kone og børn . En anden fortalte omkring deres ugentlige besøg i detentionen, hvor hun glædeligt hjalp de ny indkommende flygtninge med et gratis opkald til familie, et godt grin, og eventuelt juridisk hjælp og en tredje fortalte om hvordan han selv kom til landet som flygtning, og nu efter blot få år, mestrer sproget og selv styrer sin egen lille souvenir butik langs strandpromenaden i Sliema. Nogle maltesere forgudede nærmest flygtninge og var villige til at give dem en hjælpende hånd, til enten at hjælpe dem med at integrere sig i de maltetiske samfund, eller til hjælpe dem videre på deres alles jagt om et godt og sikkert liv. Andre maltesere var ikke nær så barmhjertige, og så allerhelst at man stoppede flygtninge tilstrømningen til Malta fuldstændig. Alle var enige, om at være uenige.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Kontrasternes landskab

Tænk engang at være på flugt. Overvej det lige. Smag på ordet. Mærk følelsen. Flugt. At flygte fra sit eget land. Måske på grund af krig eller fattigdom eller undertrykkelse eller noget helt fjerde. Men tænk engang at flygte. Virkelig flygte fra alt hvad man har kært og kender, og i stedet begive sig ud på en farefuld færd, hvor intet er sikkert eller er til at stole på. En nærmest ubegribelig tanke. Og alligevel ikke. Hver evig eneste dag flygter hundrede, ja endda tusindvis af mennesker, fra deres hjem for at søge bedre tider andetsteds. Europa er ingen undtagelse og tanken er faktisk fascinerende. Her på denne ø, lige netop denne ø, hvor vi har tilbragt dage og mange stunder sammen, er et af flygtningenes mest benyttede porte til det europæiske samfund. Her, har der over de seneste mange år strømmet tusindvis af flygtninge gennem de små, skrå gader i håb om at søge tilflugt i det maltetiske samfund, eller at få muligheden for at komme videre til fastlandet, og det store ocean af muligheder, som disse mennesker opfatter Europa som.

Umiddelbart, er det første indtryk man får af Malta, ikke et indtryk der afspejler at store flygtningestrømme fra tid til anden har haft stor indflydelse på dette lille øsamfund. Da vi trådte ud af flyveren, blev vores danske gymnasieklasse ikke mødt af skarp grænsekontrol eller store mænd i neongrønne veste. Tværtimod. Der har nærmest ikke været nogle tegn på de alligevel forholdsvis mange flygtninge, som bl.a. Røde Kors på Malta tager sig kærligt af hver dag. Samfundet er ikke præget af mennesker, der mangler hjælp, fordi de har forladt deres hjemland. Man kan endda gå så langt som til at sige, at havde man ikke vidst, at den altomfattende flygtningekrise, som har præget Europa den seneste tid, havde fundet sted og haft stort gennemløb på Malta, ville man måske slet ikke have tænkt over flygtningenes påvirkning af øen. Egentlig spøjst, når man tænker på, hvor omtalt og omdiskuteret Malta og øens position har været i medierne. Det virker næsten paradoksalt.

Men spørger man blot lidt ind til emnet, åbner malteserne selv op for et helt andet perspektiv. Organisationen Røde Kors, som klassen har talt med, gav os et godt billede af, hvordan flygtningekrisen har haft sat sit præg på øen. Der blev både vist tabeller, statistikker og billeder. Der blev forklaret i alle retninger og malet flotte malerier af ord i vores hoveder af de historier, som medarbejderne kunne berette om. Deres syn, indblik og viden om emnet gav alle meget at tænke over, det var tydeligt. Sjældent har man set en hel 2.g-klasse sidde og lytte så opmærksomt til en præsentation og man kunne næsten se lærerne blive misundelige over, at klassen måske ikke helt opfører sig sådan til hverdag.

Og når man taler om klassen, er det egentlig også en interessant tanke, hvor forskelligt vores ubekymrede teenageliv er i forhold til de mange flygtninges. Forskellene er store. Vi kom til øen som en del af et skoleforløb. Vores hensigter med besøget var en faglig opgave samt en chance for at knytte bedre venskabsbånd mellem hinanden. Vi har taget øen med storm. Oplevet byen Valletta, været til bueskydning, set kirker, boet på hotel og haft det sjovt på den lokale bar i Sliema. Alt sammen meget ubekymret og teenageagtigt. Flygtningene derimod kommer til Malta med intentioner om et hjem. Om at finde et sted at bo. Om at finde tryghed. Om at finde et liv. Listen af grunde er mange, præcis som Røde Kors beskrev den. Vores verdener er vidt forskellige - flygtning og dansk teenager. To dimensioner af virkeligheden. Selve dét aspekt sætter tankerne lidt i gang, gør det ikke?

Likes

Comments

Torsdag aften

Efter en formiddag i Maltas parlament, en eftermiddag med hygge og for nogens vedkommende shopping i Valletta, bød aftenen på en fællesmiddag på restauranten, The black Sheep. Her havde lærerne booket VIP-loungen til hele klassen, så vi rigtig kunne nyde den sidste aften vi havde på Malta, i hinandens selskab. Vi havde jo en støtte fest i starten af november 2016, og der fik vi tjent lidt penge ind til studieturen. Nogle af de penge, gik til en valgfri burger, og noget at drikke til hver. Det var et rigtig lækkert sted, og til trods for lang ventetid på noget af maden, smagte det stadig vældig godt. Ikke nok med det, var der også et udvalg af en masse lækre drinks, som største delen af klassen flittigt benyttede sig af. Da folk havde spist, og drukket færdigt, valgte mange at gå tilbage til den bar, der lå under vores hotel, mens andre valgte at blive lidt længere på The black Sheep. Aftenen fortsatte til langt ud på natten, og det var alt i alt en god afslutning på en uforglemmelig studietur.


Likes

Comments

Essay om flygtninge

Flygtninge, flygtninge, flygtninge. Menneskemængder vælter ind over de Sydeuropæiske grænser, ind i vestens harmoniske og fredelige hverdag. Dette har været en genkendelig problemstilling i adskillige europæiske lande. Nogle nationer har været hårdt ramt af dette end andre. I sydens varme plages særligt Malta, der med øens ringe størrelse modtager ukontrollerbare folkemængder, der desperat kæmper for et bedre liv. Myndighederne og frivillige organisationer står klar til at tage imod de mange tilkommende. Malta og generelt Europa har i de senere år være i konflikt med dem selv og deres befolkning om hvorvidt disse ny ”fremmede” skal være en del af det Europa vi kender.

Det splittede syn på flygtningene ophobes af vestlige medier til at være noget større end det egentlig burde være. Nok mener mange folk herunder malteserne, at flygtningene burde være alle europæiske landes problem og ikke kun de lande der modtager dem. Kan de overhovedet være bekendt at komme og bede om opholdstilladelse her i vesten?

Tusindvis af flygtninge flygter for deres liv pga. den nuværende krigssituation i Mellemøsten. En krise som blandt andet er medført af en uhensigtsmæssig vestlig deltagelse. Bekæmpelsen af terrorisme og frygten for netop dette har gennem de seneste 20 år medført øget vestlig militær tilstedeværelse i lokale mellemøstlige samfund. Der er tale om en større problemstilling, som man længe har forsøgt at løse med militær kraft, hvilket har medført, at civilbefolkningen i de udsatte områder har lidt enorme tab. Netop dette. Frygten for terrorisme og bekæmpelse af denne har medført større og mere aggressive flygtningestrømme, der nu står for Europas dør.

I forhold til Malta blev vi nøje informeret og sat ind i hvor meget denne krise påvirkede malteserne og deres hverdag. Vores syn på dette ændrede sig straks, da vi efter første dag havde fået vores første indtryk af øen. Der var ingen flygtninge at spore, hverken i hovedstaden Valletta eller andre steder på øen. Dog fik man indtrykket af, at Malteserne generelt ikke havde de mest muntre syn på immigranterne fra det fjerne. Frygten for at miste deres beskæftigelse, samt risikere en større økonomisk tilbagegang pga. flygtningene afspejlede sig i Maltesernes attituder.

Generelt spores en angst for forandring blandt folk i Europa, hvor folk til tider glemmer, at man selv fra vestlig side er skyld i flygtninge mængderne. Frygten baseres i bund og grund på egne handlinger, der har medført det modsatte end man måske tidligere ønskede. Betyder det så, at vi her i Vesten skal sidde bag vores trygge faste rammer og beskytte os selv, i stedet for i fællesskab at finde en løsning på problemet? Tilsyneladende er dette lige præcis hvad der sker rundt omkring i Europa. At vende ryggen til problemet, og lade som om der ingenting er galt, er en kortsigtet måde at løse problemstillinger på.

Det handler delvist også om næstekærlighed. Hvad hvis det var i Europa, der var ballade, og det var en selv, der sad i en vakkelvorn, slidt tømmerflåde, som ved hvert bølgesprøjt var på kanten til at kæntre. Så ville tilgangen måske være anderledes. Dette er hvad mange skeptiske Europæer glemmer hver gang en nyhed om endnu en konflikt pga. flygtningene popper frem på ens nyhedssite.


August, Debby, Line, Amanda & Oliver

Likes

Comments

”For how long have you lived in Malta?”… “to what degree do you feel that the refugee crisis impacts you private economy” … “do you feel that the refugees on Malta is some sort of a problem in the political debate?”... Forstil dig det lige - 4 fuldstændigt forvirrede teenagere der ivrigt suser rundt i Maltas hovedstad Valletta og ihærdigt forsøger at spørge sådan cirka alle Vallettas indbyggere om de eventuelt lige skulle have to minutter til rådighed, til at svare på et kort spørgeskema. Om vi skulle have udarbejdet nogle bedre spørgsmål, eller måske have spurgt nogle andre typer, vides ikke. Men i hvert fald var det ikke super mange konklusioner der kunne drages efter vores ellers ret så intense søgning på indbyggere, der kunne have lyst til at svare på vores spørgeskema. Men trods et halvhjertet spørgeskema og sammenarbejdet mellem os og Maltas indbyggere – eller måske rettere sagt manglen på sammenarbejde, kunne vi dog efter fem dages intens søgning konkludere visse ting omkring flygtningekrisen i Malta, og ligeledes hvilke holdninger Maltas indbyggere har omkring flygtninge. Eller konkludere er måske en overdrivelse, vi kan i hvert fald tænke os frem til følgende ting.

Maltas politi fremmer dårlig integration

Okay denne her er måske en lidt hård konklusion at drage. Men at dømme efter de personer som vi har snakket med så holder konklusionen altså.. Maltas politi er fremmedhadske, urimelige og korrupte. Alle mennesker.. eller alle mennesker der har ønsket at ytre sig omkring Maltas politi i forbindelse med flygtningekrisen har intet godt haft og fortælle. Blandt de mange historier, ramte en beretning os især. En røde kors frivillig fortalte os om hvordan hun igennem sit arbejde var kommet i snak med en ung mand på 29 år, derefter at have forsøgt, ret vellykket at integrere sig i Malta, en dag blev taget helt tilfældigt at en politimand og grundet politimandens forhåbentligt meget dårlig dag, blev sendt i Maltas uhumske detention uden forklaring og på ubestemt tid.

Flygtninge er et problem/ flygtninge er ikke et problem

Den her var sværere at konkludere på. Efter at have læst samtlige af de i alt 52 besvarelser af vores ellers velformulerede spørgeskema igennem, drøftet konflikten med fem flygtningeeksperter fra røde kors, og haft et utal af hyggesnakke med de lokale fiskere er vi kommet frem til den konklusion, at det ikke kan konkluderes hvorvidt flygtninge er et problem eller ej. På vores vej har vi hørt en masse sjove historier omkring flygtninge, og folks oplevelser med dem – nogle af dem mere sande end andre. En fortalte rasende om hvordan flygtninge havde ruineret deres liv, taget deres job og nærmest stjålet deres kone og børn . En anden fortalte omkring deres ugentlige besøg i detentionen, hvor hun glædeligt hjalp de ny indkommende flygtninge med et gratis opkald til familie, et godt grin, og eventuelt juridisk hjælp og en tredje fortalte om hvordan han selv kom til landet som flygtning, og nu efter blot få år, mestrer sproget og selv styrer sin egen lille souvenir butik langs strandpromenaden i Sliema. Nogle maltesere forgudede nærmest flygtninge og var villige til at give dem en hjælpende hånd, til enten at hjælpe dem med at integrere sig i de maltetiske samfund, eller til hjælpe dem videre på deres alles jagt om et godt og sikkert liv. Andre maltesere var ikke nær så barmhjertige, og så allerhelst at man stoppede flygtninge tilstrømningen til Malta fuldstændig. Alle var enige, om at være uenige.

Likes

Comments


I dag har vi været ude og besøge det maltetiske parlament – det eneste rigtige kulturelle element af vores studietur. Vandende var delt i klassen, en stor del glædede sig til at se det maltetiske parlament, mens en langt større del havde tømmermænd efter gårsdagens udskejelser og egentlig langt hellere ville kværne en burger på den nærmeste mcd.

Da vi ankom til parlamentet virkede det hele yderst professionelt og struktureret, vi blev bedt og at vise vores pas (som halvdelen af klassen ikke havde med) og skulle ligeledes igennem et omfattende sikkerhedstjek.

Det professionelle stoppede så også der. Da vi efter det lange og grundige sikkerhedstjek endelig kom ind i parlamentet, blev vi mødt at to ældre mænd og en politibetjent. De to mænd gav os en kort (meget, meget kort) rundtur, efterfølgende fik vi lov til at stille spørgsmål mht. Malta og deres flygtningesituation. Hele seancen fra vi kom ind før vi blev smidt tilbage på de maltetiske gader varede top 30 minutter.


Efter besøget i det maltetiske parlament fik vi en masse tid til at lave feltarbejde. Vi tog ud og spiste, benyttede os af tilbuddet om happy hour , og gik derefter ud med vores spørgeskemaer og jagtede de maltetiske borgere. Vi fandt også en lækker isbod og fik os en dejlig kold is :-)

Vi endte en fed og vellykket dag på den lokale bar, nogle mere ædru end andre.

Likes

Comments

Flygtninge. Et ord, der for manges vedkommende ikke giver genklang af positive konnotationer. Et ord, der for nogen vækker frygt. Et ord, der for andre vækker medlidenhed. Og et ord, der også er meget mere end det. En flygtning er en person, der grundet unormale omstændigheder, er tvunget til at forlade sit hjemland. Men kan flygtninge definereres af en definition? Og kan vi tillade os at foragte flygtninge på den måde?

Lige nu befinder jeg mig på Malta. En afsides ø med intet andet land i sigte. Omringet af blå bølger. Og som vinden bærer bølgerne mod landet, bærer bølgerne ligeledes flygtningene i land. Pludselig er Malta ikke længere så afsides, men derimod fyldt med kulturer fra andre lande. Men hvordan bliver disse kulturer modtaget?

I en løssluppen stemning på baren ledte samtalen med en lokal malteser pludselig over i det farlige og til tider ømme emne. Nemlig flygtninge. Han fortalte klart og tydeligt hvordan han havde det på dette område og sætningen jeg sent vil glemme er den kompromisløse sætning; ”I hate all black people”. Først efterfølgende finder jeg fra hans lillebror ud af, at grunden til denne foragt bunder i, at han for nyligt har mistet sit job til en flygtning. Denne hændelse gav mig i den grad stof til eftertanke. Disse mennesker føler at deres værdigrundlag forvandles fra en multikulturel åbenhed til en stærk generalisering af en hel befolkningsgruppe. De ser deres trygge hverdag på Malta blive revet væk fra dem uden varsel.

Dette paradoksale emne er virkelig noget der splitter befolkningen, og alle har forskellige ideer og opfattelser omkring flygtningene på øen. Som eksempel og modsætning hørte vi også et indlæg fra nogle ildsjæle, der i den grad har dedikeret deres tid og tanker til de nytilkomne – nemlig Røde Kors Malta. Her ses hverken problemer eller konflikter med flygtninge, men derimod en masse muligheder og en forestilling om at flygtningene er præcis ligesom os andre. For flygtninge kan nemlig også godt lide kaffe, de kan også godt lide at smile, de kan også lide fodbold og de små drenge elsker også at lege krig med hjemmelavede Lego pistoler.
Selv finder jeg det også enormt svært at drage konklusioner vedrørende dette; for jeg kan da godt forstå malteserens frygt for at miste sin egen identitet på grund af de nytilkomne. Men samtidig er det jo også logisk tænkning, at flygtningene er mennesker ligesom os selv. De er bare helt normale mennesker under helt unormale omstændigheder.

Likes

Comments

Onsdag 15 marts.

Onsdag eftermiddag var en stille en af slagsen. Alle var trætte og aften forinden havde budt os på en masse fornøjelige moments samt gode grin og god stemning.

Efter bueskydning kunne det kun gå for langsomt med at finde dagens frokost inden dagens næste aktivitet. På programmet stod der feltarbejde, hvilket indebar at udspørge maltesere om flygtningene på øen, samt at få skrevet vores bidrag til bloggen. Dette blev nok ikke fuldført til punkt og prikke for alles vedkommende. I stedet blev tiden brugt på at drengene tog en ”mandetur” til spa og pigerne gik ud og fik drinks på The Black Sheep inden aftensmad. Efter kvalitetstid hver sit sted, samlede tropperne sig igen til aftensmad på hotellen hvilket var enormt lækkert thaimad med en slags forårsroller og nudler med sursødsovs. Efter aftensmad tog mange ned i baren ved hotellet for at benytte sig af happyhour selvom trætheden nok slog for hårdt og folk begyndte gå i seng i håb om en sidste fantastisk aften torsdag.

Likes

Comments

Forandring skræmmer

Flygtningekrisen har fatale konsekvenser. Konsekvenser som ikke kun rammer dem, der sætter deres liv på spil for at sejle tværs over havet for jagten på et bedre liv. Eller for dem der føler sig tvunget til illegalt at smugle sig over landegrænser for at have livet i behold. Men også for dem der selvom deres liv frelses, står tilbage og enten har mistet eller er blevet skilt fra deres familie. Disse drastiske handlinger fører altså også konsekvenser med sig, som rammer de pårørende lande, der tager i mod de mange tusinder af flygtninge året rundt. Et af de lande, der er mest præget af flygtningekrisen er Malta, der til trods for sin lille størrelse har modtaget et af de højeste antal af flygtninge. Men hvordan påvirker dette egentlig Malta som land, og hvordan berører det den enkelte malteser?

Flere og flere kom de strømmede ind over de maltesiske kyster som havets bølger. I kæmpe mængder. I kæmpe både. Med kæmpe håb om et bedre liv. Gennemblødte, kolde og udmattede blev de reddet i land og tilbudt bedre levevilkår end de før havde. Men levede vilkårene egentlig op til de håbefulde flygtninges forventninger? Skræmmende må det i hvert fald være at blive draget ud på en rejse om liv og død for at blive kastet ind i en uvant hverdag i et fremmet land.

Inden studieturen fik vi at vide, at Malta ville være meget præget af flygtninge, da landet havde taget imod så mange. Dette var dog ikke det indtryk, vi fik som turister på øen. Faktisk slet ikke. Tværtimod virkede øen som værende velfungerende, men selvfølgelig præget af den pludselige krise. Det var i hvert fald sådan øen blev beskrevet, da vi sad til foredrag med Røde kors. De fortalte os, hvordan landet lå i splittelse, hvordan landet havde delte meninger om denne forfærdelige situation, og hvordan landets beboere blev påvirket af hændelsen. Vi fik hurtigt indtrykket af, at de på den ene side gerne ville fremstå som sympatiske og hjælpsomme overfor dem i nød. Dog fik man også indtrykket af, at det var grænseoverskridende for malteserne at lukke så mange forskellige kulturer ind i deres land, da det er en østat, som er vant til få nationaliteter. Det var tydeligt at malteserne frygtede, at de vil miste deres jobs, og at det ville svække landets ellers gode økonomi.

Forandring kan være et skræmmescenarie for mange mennesker. Vi mennesker har en tendens til hele tiden at ville omgås vores trygge rammer og omgivelser. Når der så derfor sker fatale hændelser, der gør, at vi som land bliver nødt til at gribe ind, vil det naturligvis have konsekvenser, der skaber forandring. Det er forståeligt, at det kan skabe splittelse, når man bliver tvunget til at tage stilling til så pludselig en hændelse. Dog kan man ikke bare vende den anden kind til og lade som ingeting, da det er menneskeliv, det drejer sig om, og der er nogle der bliver nødt til at tage ansvar. For hvordan ville vi egentlig selv have det, hvis vi sad i samme båd som de mange flygtninge på flugt fra vores ellers vante og trygge rammer? 

Likes

Comments

I dag lavede vi noget lidt anderledes i forhold til hvad vi har lavet de andre dage. Ja, vi var nemlig ude og skyde med bue og pil! Det var rigtig rart, at lave noget lidt andet og sjovt som en forandring i forhold til de andre ting vi har lavet.

Vi mødtes klokken 09:00 i hotellets reception og tog derefter bussen ud til et sted langt ude på landet (Selvom Malta generelt bare er ude på landet). Efter vi steg af bussen, gik vi desværre forkert og måtte gå en lang omvej, dog gjorde dette ikke noget, da det var meget hyggeligt at gå og sludre i mens vi gik over til "Malta Archery". Vi ankom så til det såkaldte "Malta Archery", hvor vi fik de strengt bestemte regler at vide, samt hvordan man overhovedet brugte bue og pil. Efter vi alle havde prøvet en masse gange på, at ramme den sorte plet på skydeskiven, tog vi hjem med bus igen og så stod den ellers bare på feltarbejde, med spørgerskemaer og dagbog.

Når vi var færdige med feltarbejdet, var der ellers fri leg. Hvor vi spiste frokost, tog i spa, med pool, dampbad, sauna og meget andet lækkert. Efter det, mødtes vi alle til noget aftensmad på det lokale hotel og derefter endte vi på den lokale engelske pub, som virkelig har været en virkelig god sammenfletning af klassen, da vi alle havde det virkelig virkelig sjovt der sammen med bajere, mojitos og en masse andet lækkert!

Line, Amanda, August, Deborah og Oliver.





Likes

Comments